Årtiers forurening splitter lokalsamfund og fører til trusler
Grindsteds borgere får mandag aften svar på, om det er sundhedsfarligt at bo i området som følge af den forurening, der fandt sted i området for flere årtier tilbage. Svaret deler byen i to.
Det er stilhed før stormen i Grindsted.
Byens borgere får mandag aften præsenteret to ud af tre sundhedsundersøgelser, der tilsammen skal afdække, om der er en forøget sygdomsrisiko ved at bo eller have boet i byen.
Det sker, når Region Syddanmark og forskerne bag undersøgelserne i fællesskab præsenterer resultaterne på et borgermøde.
Én af de fremmødte borgere kommer til at være Ketty Hjøllund, og hun har nerverne udenpå tøjet inden aftenens borgermøde.
- Jeg er hundehamrende nervøs. Jeg har fulgt hele forløbet med undersøgelser af vores område i mere end seks år nu, og det bliver spændende at finde ud af, hvad de når frem til, siger hun.
Ketty Hjøllund mistede sin mand Thorkild i 2014 til nervesygdommen ALS - en sygdom som flere af byens borgere er blevet ramt af over årene. Byen er i virkeligheden overrepræsenteret i forhold til antallet af tilfælde, hvor borgere bliver ramt af nervesygdommen, og det er blandt andet derfor, at området undersøges for, om det er sundhedsfarligt at bo der som følge af forureningen.
- Det er jordens værste sygdom, for der er ikke noget håb med ALS. Det kan ikke helbredes, siger Ketty Hjøllund.
Tidslinje over forureningen i Grindsted
1924
Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.
1934
I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.
1939
Danisco overtager Grindstedværket.
1944
Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.
1946
Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.
1955
Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet.
1956
Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.
1962
Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.
1968
Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.
1971
Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.
1980
Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products.
1990
DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.
2006
Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.
2007
Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens oprettelse.
2008
Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år.
2010
En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.
2011
Danisco overtages af amerikanske DuPont.
2012
Region Syddanmark beslutter at lægge rent sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen.
2018
Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund.
2019
Region Syddanmark har afsat ti mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å. Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By.
2020
Region Syddanmarks omfattende registerbaserede sundhedsundersøgelse viser, at der generelt ikke er en øget sygdomsforekomst i byen. Der er dog en række udsving i forhold til de 12 byer, sygdomsbilledet i Grindsted sammenlignes med.
(Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia)
Ketty Hjøllund har over en årrække forsøgt at få afklaret om forureningen har været skyld i hendes mands død. Det gjorde hun blandt andet gennem DR-dokumentaren 'Kettys kamp', og tanken om, at flere af hendes familiemedlemmer kan rammes af samme sygdom eller en lignende, får det til at løbe koldt ned ad hendes ryg.
- Mine børn og børnebørn bor i byen, og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at de er vokset op og skal vokse op et sted, hvor der er en sundhedsfarlig forurening. Jeg håber ikke, at det er tilfældet, men jeg har svært ved at tro, at det ikke skulle være en sammenhæng mellem ALS-tilfældene og forureningen, siger Ketty Hjøllund.
Trusler er en del af hverdagen
Siden 1983 er der lavet 95 rapporter om forureningen i byen, og der er endnu ikke fjernet noget af forurening. Eksempelvis strømmer der mere end 200 kg vinylklorid ud i Grindsted Å hvert år.
I 2020 slog en sundhedsundersøgelse fra Region Syddanmark fast, at man ikke bliver mere syg af at bo i Grindsted end andre steder i landet på trods af den massive forurening.
Efterfølgende blev der dog sat spørgsmålstegn ved denne konklusion, blandt andet fordi at to ud af elleve forskeres indvendinger og forbehold ikke var taget med i orienteringen til regionsrådets medlemmer, som derfor genoptog sagen.
Nu ser sagen ud til at nå sin foreløbige afslutning. Det er i hvert fald håbet i Grindsted, hvor det langvarige forløb har sat sine spor.
I DR-dokumentaren bliver det fortalt, at flere af byens borgere beder hende om at tie stille, og det er stadig tilfældet i dag, fortæller hun.
- Jeg har fået flere opkald på det seneste, hvor jeg har fået at vide, at jeg skal "holde min kæft, ellers kommer jeg til at fortryde det". Folk ønsker ikke, at jeg påpeger, at der kan være en sundhedsrisiko ved at bo i området, og det er da meget ubehageligt at få trusler på den måde.
Ketty Hjøllund kan dog godt forstå, hvorfor folk kan være pressede, selvom hun ikke mener, at hun burde modtage trusler for sin holdning.
- Hvis det viser sig, at det er farligt at bo her, så kan huspriserne falde drastisk. Nogle er åbenbart mere bekymrede over deres økonomi end andres velvære. Så der er mange ting på spil.
Oprydning bør være førsteprioriteten
At byens borgere er splittede og efterhånden mangler en afklaring på sundhedsrisikospørgsmålet er også en opfattelse, som Susanne Mathiesen, der er talskvinde for ‘Borgergruppen i Grindsted’, deler.
- Jeg tror, at langt de fleste håber, at det får en ende. Folk gider ikke høre mere om det, og de vil bare gerne videre. Alle faldt til ro, da den seneste undersøgelse udkom, hvor det stod klart, at vi ikke bliver syge af at bo her, siger Susanne Mathiesen.
Susanne Mathiesen håber og forventer, at de nye undersøgelser viser, at det ikke er sundhedsfarligt at bo i området. Hun synes, at den undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, var "yderst kvalificeret", og det forventer hun også, at de nye undersøgelser er i denne omgang.
Og selvom forventningen ikke deles af Ketty Hjøllund, er de to Grindsted-borgere dog enige om én ting.
- Uanset hvad resultatet bliver, vil borgergruppen arbejde for at sikre, at der kommer en oprydning til at finde sted, siger Susanne Mathiesen.