Skal borgere i Grindsted være bekymret for forurening? Nu anbefaler forskergruppe tre projekter til at give svaret

Grindsted å hvor Grindstedværket deponerede sit spildevand frem til 1960. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre nye sundhedsprojekter i Grindsted skal gå i dybden og undersøge, om der er risici ved at bo i byen. Håbet er, at det kan skabe tryghed til borgerne.

Nu skal borgerne i Grindsted snart have svarene og vide, hvor stor en indflydelse forureningen har på deres sundhed.

Det er målet med tre projekter, som en forskergruppe nu sender til politisk behandling i regionsrådet.

- Er der noget om snakken, eller er der ikke? Det kunne være dejligt at give noget afklaring til borgerne i Grindsted og få undersøgt, i hvilken grad der er grund til bekymring, siger Jesper Bo Nielsen, der er formand for forskergruppen.

Helt konkret vil forskergruppen opdatere gamle undersøgelser, samle målinger fra tidligere og se, om der er et mønster, samt invitere borgere til at beskrive deres bekymringer og symptomer overfor læger.

- Det nye er, at vi opdaterer de gamle undersøgelser, og så forholder vi os også til dem, der er bekymrede nu for at skabe så stor en tryghed som muligt for borgerne i Grindsted, siger Jesper Bo Nielsen.

De tre undersøgelser

1. En opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse over sygdomsforekomst så data fra 2017 til 2021 tilføjes den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017. Samtidig kan det overvejes at gentage opdateringen af udviklingen i sygdomsforekomst i Grindsted hvert femte år for at følge udviklingen i de kommende år.

2. En risikoundersøgelse der ser på risikoen ved at bo i Grindsted i fremtiden. Undersøgelsen vil også tage højde for eksisterende undersøgelser af bl.a. vand og indeklima samt en udvælgelse af relevante stoffer, hvor den nuværende eksponering og de fastsatte grænseværdier sammenlignes for at få et billede af eventuel fremtidig risiko.

3. En arbejds- og miljømedicinsk undersøgelse hvor borgerne inviteres til at beskrive deres bekymringer og symptomer over for læger fra Odense Universitetshospitals Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling i et ambulatorium på Grindsted Sygehus. Derudover vil der også blive lavet en vurdering af de enkelte borgeres udsættelse for konkrete forureningsstoffer.

Netop dét fokus ligger også klar som et fjerde projekt hos forskergruppen. Det fjerde projekt bliver endnu ikke anbefalet.

For de tre undersøgelser kommer til at danne baggrund for, om man vil gå videre med nærmere undersøgelser af sygdommen.

- Vi har ikke taget stilling til, om det skal gennemføres – for det afhænger af hvad de andre undersøgelser viser. Hvis det giver en forøget mistanke, at der kan være noget, så sættes det fjerde projekt i gang, siger Jesper Bo Nielsen.

Tidslinje over forureningen i Grindsted:

1924 

Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å. 

1934 

I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962. 

1939 

Danisco overtager Grindstedværket. 

1944 

Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket. 

1946 

Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt. 

1955 

Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet. 

1956 

Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage. 

1962 

Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975. 

1968 

Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året. 

1971 

Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å. 

1980 

Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products. 

1990 

DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden. 

2006 

Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier. 

2007 

Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens oprettelse.  

2008 

Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år. 

2010 

En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler. 

2011 

Danisco overtages af amerikanske DuPont. 

2012 

Region Syddanmark beslutter at lægge rent sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen. 

2018 

Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund. 

2019 

Region Syddanmark har afsat 10 mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å. 

Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By. 

2020

Region Syddanmark præsenterer resultatet af den omfattende sundhedsundersøgelse, hvor konklusionen er, at der ikke er grundlag for at lave yderligere sundhedsundersøgelser af kommunens borgere.

2021

En aktindsigt viser, at to forskere anbefalede flere undersøgelser af muskelsvindsygdommen ALS i Grindsted under den omfattende sundhedsundersøgelse. Opfordringen kom på daværende tidspunkt ikke videre til politikerne i regionsrådet.

Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia

Hun er 16 år og kan nu kalde sig bladtegner for unikt satirehæfte

Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Udgivet

Folkene bag det sønderjyske satirehæfte Æ Rummelpot har i år fået yngre kræfter med på holdet i form af 16-årige Tjalda Bohn, der er ungdomsredaktør.

Sønderjysk ringridning, sønderjysk kaffebord og sønderjysk grønlangkål.

Alle tre ting er unikke traditioner fra Sønderjylland, og spørger man redaktør Gunnar Hattesen, så er Æ Rummelpot en sønderjysk specialitet på linje med ovenstående.

Det sønderjyske julehæfte Æ Rummelpot beskrives af folkene bag som værende "sjove anekdoter, lokale vitser og tegninger med bid".

I denne uge udkom dette års hæfte - det 79. af sin slags, og skulle man tro, at den slags kun var var for gråhårede mænd, så tro om igen.

16-årige Tjalda Bohn er ungdomsredaktør og har med årets sønderjyske satirehæfte fået sin debut som bladtegner. Her har hun bidraget med en tegning af Kong Frederik, der tager første spadestik i Dannevirke.

- Man bliver selvfølgelig sådan lidt stolt af at se det, men ja jeg synes egentlig bare, at det er sjovt at se det, når man nu har siddet og tegnet det, siger hun.

Sådan ser Æ Rummelpot ud i år. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Æ Rummelpot har eksisteret siden 1946 og har i år Danmarks nye regentpar på forsiden. Her har kong Frederik og dronning Mary fået selskab af Sønderborg Kommunes borgmester Erik Lauritzen (S).

Selvom mere og mere i disse tider foregår digitalt, så holder det snart 80 år gamle blad stadig, ifølge Tjalda Bohn.

- Selvfølgelig er Æ Rummelpot gammelt, men emnerne er ret aktuelle og til alle aldersgrupper egentlig, siger hun.

Troels Sørensen, TV SYD Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Hvad har dine venner sagt, når du har fortalt, at du sidder og tegner tegninger til et blad?

- De synes, det er lidt sjovt, også fordi de ikke har hørt om bladet før. Da jeg viste det til dem, synes de, det var sjovt og fedt, at man kunne gøre det, siger Tjalda Bohn.

Redaktør på Æ Rummelpot, Gunnar Hattesen glæder sig over, at Tjalda Bohn nu er kommet med på holdet.

- Det er for at sikre et glidende generationsskifte. Der er et sønderjysk mundheld, der siger "For de gamle, som faldt, er der ny overalt", siger han med et smil.

I årets udgave af Æ Rummelpot, der traditionen tro kigger tilbage på årets gang i Sønderjylland, kan man udover kongeparret og Sønderborgborgmesteren også more sig over VVS-krisen i Bylderup-Bov, miss wet T-shirt på Tønder Festival og hittebørn på Rømø.

- I denne internationale verden er det vigtigt, at folk har nogle dybe rødder, at de ved, hvor de kommer fra. Der er det vigtigt at bevare den sønderjyske egenart, lyder det fra Redaktør Gunnar Hattesen. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Dom til psykisk syg voldsmand giver bekymring

Video: Alex Syrik
Udgivet

Efter vold i vaskekælder og andre overfald skal gerningsmand have behandling i pædagogisk miljø. Dom rummer mulighed for, at han kan være på fri fod.

Der er risiko for at møde en psykisk syg voldsmand på gaden, efter han for nylig blev dømt for brutal vold mod en ung kvinde i Vejle. Manden blev dømt til anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Dermed kan Vejle Kommune overføre ham til en institution på ubestemt tid. Men det betyder ikke, at han konstant vil være bag lås og slå. Det oplyser Dennis Jensen, som er myndighedschef i Vejle Kommune.

- Dommen betyder, at vi fik 14 dage til at finde en institution, hvor han kan blive behandlet i et pædagogisk miljø. Med denne type dom er der desværre mulighed for, at han kan komme på udgang, eller at han kan flygte. Derfor vil vi finde et sted, der ligger langt fra Vejle, siger Dennis Jensen.

Myndighedschef Dennis Jensen og Vejle Kommune skal finde et sikret sted med pædagogisk indhold til en psykisk syg 25-årig mand, som er dømt for vold og trusler.

Det er retten, som bestemmer niveauet og tidspunktet for udgang, efter han har fået ophold på et bosted.

Kunne gå ud over et barn

2. juledag fulgte manden efter den 20-årige Lærke ned i en vaskekælder i Vejle midtby. Han kendte hende ikke i forvejen. Den 25-årige mand slog, sparkede og trampede på den spinkle kvinde, og han tog kvælertag på hende.

I retten afspillede anklageren en optagelse af, at han havde ringet til politiet senere samme aften. Her fortalte han, at han lige havde ”overfaldet en pige for en time siden, nede i en vaskekælder”.

Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det.

25-årig psykisk syg mand i opkald til politiet

- Jeg overfaldt hende bare. Jeg havde ingen problemer med hende, jeg kendte hende ikke. Folk bliver ved med at lyve, jeg var så vred. Jeg var nødt til at overfalde hende ... Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. Jeg gav hende lidt over 10 spark i ansigtet i hvert fald. Jeg har blod på jakken, sagde han blandt andet til politiet, som straks tog hjem til manden og anholdt ham.

TV SYD fulgte retssagen i Kolding, hvor han ikke viste tegn på skyld eller anger. Manden har en række sager om vold og trusler, og han har forklaret, at han hører stemmer, som beordrer ham til at overfalde nogen, og at det også kunne gå ud over et barn. Han har også fortalt, at ”drug dealers” nogle gange er brudt ind i hans lejlighed om natten, mens han lå og sov, men at han ikke kunne se dem.

- Ubegribelig dom

Efter anholdelsen blev han overført til først Psykiatrisk Afdeling i Vejle og siden til Retspsykiatrisk Døgnafsnit i Middelfart, mens han var varetægtsfængslet. Under sin varetægtsfængsling kom der fire anmeldelser om vold og trusler mod medarbejdere, som han også er dømt for.

På den baggrund er man hos Vejle Kommune frustreret over, at manden har fået en såkaldt type 2-dom, hvilket vil sige, at han skal have behandling i et pædagogisk miljø. Dommen rummer mulighed for, at han kan komme på udgang.

Kommunen havde hellere set, at manden fik en type 1-dom, hvor han kan være i rammer, der kan håndtere en så aggressiv adfærd. Det ville i så fald være på Kofoedsminde, hvor han allerede bor, indtil han kan flyttes til et nyt sted. Kofoedsminde på Lolland er en sikret, landsdækkende specialinstitution for domfældte udviklingshæmmede.

- For os er det generelt ubegribeligt, at man kan få en type 2-dom, hvis man har en meget voldsom historik. Så kan der være andre patienter og medarbejdere på et bosted, der kommer til at betale prisen, siger Dennis Jensen. 

Følger anbefalinger

Ifølge dommen var manden på gerningstidspunktet "utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom". Derfor får manden ikke en straf, men anbringes i stedet på en institution.

Gerningsmanden havde advokat Mads Kjær Jensen som forsvarer i retten. Han mener, at dommen giver god mening.

Man har valgt et mere lempeligt tilbud med et pædagogisk sigte

Mads Kjær Jensen, forsvarsadvokat, Vejle

- Det er ikke tidligere afprøvet, om en anbringelse på et bosted kan have den ønskede effekt. Derfor har man valgt et mere lempeligt tilbud med et pædagogisk sigte til min klient. Det har man ud fra mentalerklæringen og de faglige vurderinger, vi har fået fra Retslægerådet og psykiatrien. Derfor er det et knap så sikret tilbud, som for eksempel Kofoedsminde ville have været, siger Mads Kjær Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com