Hjælp til psykisk syge kriminelle er to år over deadline

En 20-årig kvinde blev 2. juledag overfaldet i en vaskekælder i Vejle. Gerningsmanden var en psykisk syg mand, som var meget vred, og ledte efter et tilfældigt offer. Video: Alex Syrik
Udgivet

Psykisk syge kriminelle kan begå nye overfald, mens de venter på behandling. Justitsministeriet lavede arbejdsgruppe, men to år efter deadline er intet sket.

Myndighederne svigter psykisk syge kriminelle. Det fastslog Rigsrevisionen i foråret 2021, og i august samme år sagde daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), at han så ”med stor alvor” på problemerne.

- Vi risikerer i sidste ende, at patienterne fortsætter deres kriminelle løbebane, hvis de ikke håndteres korrekt. Derfor har jeg bedt en tværministeriel arbejdsgruppe om at kortlægge forløbene omkring patienterne, så vi kan finde de områder, hvor der skal forbedringer til, sagde Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppens anbefalinger skulle komme ”senest i 2022”. Men på tærsklen til 2025 er gruppen stadig ikke færdig.

- Forrykt

Ved Rigsrevisionens opfølgning i oktober 2023 blev den overskredne deadline forklaret med, at arbejdsgruppen ikke var aktiv under covid-19 eller under valgudskrivelsen i 2022. Men for forsvarsadvokat Linda Dollerup, som har mange sager med psykisk syge, tyder det mest på manglende interesse.

- Det er fuldstændig forrykt, at man har nedsat en arbejdsgruppe, der efter flere år ikke er færdig. Generelt har der ellers været en del fokus på det psykiatriske system. Men det her tyder jo på, at politikerne ikke prioriterer det, og det er trist, siger Linda Dollerup.

Advokat Linda Dollerup mener, at systemet svigter psykisk syge kriminelle. Foto: Troels Sørensen/Tv Syd | Grafik: Michael Nielsen

Konsekvenser for ofre og gerningsmænd

Hun savner, at emnet prioriteres højere.

Der er så mange mennesker i systemet, som falder igennem

Linda Dollerup, advokat, Vejle

- Jeg kontaktes på ugentlig basis af folk, som ønsker hjælp til deres sager, og som er psykisk syge på den eller anden måde. Der er så mange mennesker i systemet, som falder igennem. Hvis man ikke tidligt tager sig af de psykisk syge lovovertrædere, så bliver det meget dyrere på lang sigt, siger Linda Dollerup.

Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har gentagne gange spurgt til, hvordan det går med arbejdsgruppen.

- Men tiden er gået, uden at der er sket noget. Det er virkelig ærgerligt, når man ved, hvilke konsekvenser disse sager kan have for både ofre og gerningsmænd. Jeg begynder at tvivle på, om man ønsker at rette op på problemerne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Anbragt voldsmand på fri fod

Et af problemerne er manglen på sikrede institutioner og bosteder, som kan rumme psykisk syge kriminelle, ikke mindst de voldelige. Det førte 2. juledag sidste år til en tragedie i Vejle, da en 20-årig kvinde blev brutalt overfaldet i en vaskekælder.

Gerningsmanden hørte stemmer og var tre måneder før dømt til anbringelse. Men det lykkedes ikke at finde et egnet sted til ham, så var han på fri fod og kunne overfalde den sagesløse kvinde.

Den 4. november skal hun vidne mod manden i Retten i Kolding. Den 10 måneder lange ventetid skyldes primært, at det tager lang tid at få lavet en mentalerklæring. Dét problem skulle ministerens arbejdsgruppe også kigge på.  

Ifølge anklageskriftet har manden brugt ventetiden på fire gange at begå grov vold eller dødstrusler mod ansatte i psykiatrien.

Går ud over andre patienter

Statsrevisorerne kalder Justitsministeriets og regionernes arbejde med at sikre, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb for ”utilfredsstillende”. Myndighederne har ”for mange patienters vedkommende ikke overholdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske forløb”, skriver Rigsrevisionen.

Derfor er der ”mange retspsykiatriske patienter, som får et for langt, unødigt indgribende og usammenhængende forløb, der kan krænke patientens retssikkerhed. Det medfører risiko for, at effekten af den kriminalpræventive indsats udebliver”, og at ”patienten falder tilbage i ny kriminalitet, hvilket strider mod formålet med den idømte foranstaltning”, skriver statsrevisorerne.

De påpeger også, at ”myndighedernes og kommunernes utilstrækkelige indsats ved afslutning af forløb for retspsykiatriske patienter gør, at psykiatriens - i forvejen pressede kapacitet - sættes under unødigt pres. Det sker, når stabile og udskrivningsparate retspsykiatriske patienter optager sengepladser i psykiatrien, så andre patienter med behov for indlæggelse må vente”.

Mangler svar

TV SYD bad 7. oktober i år om at få oplyst, hvem som sidder i Justitsministeriets arbejdsgruppe, og hvad gruppen har foretaget sig hidtil. Det har ministeriet endnu ikke svaret på.

TV SYD har bedt om en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), men ministeriet henviser til et svar, som er givet til Karina Lorentzen Dehnhardt for nylig.

- Arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe til analyse af det retspsykiatriske område pågår, og arbejdsgruppen forventes afsluttet med afrapportering til regeringen i 2024, skriver Peter Hummelgaard.

Han understreger, at retspsykiatrisk patienter skal have "et sammenhængende og tilfredsstillende forløb".

En unødig lang sagsbehandlingstid resulterer i yderligere pres på en psykiatri, der aktuelt er udfordret på kapaciteten

Peter Hummelgaard, justitsminister, Socialdemokratiet

- Dette både af hensyn til retssikkerheden og til den enkelte patient, således at den pågældende ikke får et unødigt langt forløb, men også af hensyn til samfundet i øvrigt, idet en unødig lang sagsbehandlingstid resulterer i yderligere pres på en psykiatri, der aktuelt er udfordret på kapaciteten, skriver Peder Hummelgaard.

Retspsykiatriske patienter

En retspsykiatrisk patient er en person, der har begået kriminalitet, men på grund af psykisk lidelse eller mangelfuld mental udvikling har fået en foranstaltningsdom i stedet for en straf for at forebygge ny kriminalitet.

Det kan være behandling i psykiatrien, afvænningsbehandling eller anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Ansvaret for de retspsykiatriske patienters forløb er delt mellem Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne.

Sundhedsministeriet og regionerne har ikke et eksakt overblik over udgifter til de retspsykiatriske patienter. Udgifterne til den samlede psykiatri i regionerne i 2019 var 8,95 mia. kr., hvoraf retspsykiatrien målt på sengepladser udgjorde 12 procent.

Data fra regionerne estimerer, at cirka 10 procent af pladserne i almenpsykiatrien optages af retspsykiatriske patienter.

Kilde: Rigsrevisionen

Hun er 16 år og kan nu kalde sig bladtegner for unikt satirehæfte

Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Udgivet

Folkene bag det sønderjyske satirehæfte Æ Rummelpot har i år fået yngre kræfter med på holdet i form af 16-årige Tjalda Bohn, der er ungdomsredaktør.

Sønderjysk ringridning, sønderjysk kaffebord og sønderjysk grønlangkål.

Alle tre ting er unikke traditioner fra Sønderjylland, og spørger man redaktør Gunnar Hattesen, så er Æ Rummelpot en sønderjysk specialitet på linje med ovenstående.

Det sønderjyske julehæfte Æ Rummelpot beskrives af folkene bag som værende "sjove anekdoter, lokale vitser og tegninger med bid".

I denne uge udkom dette års hæfte - det 79. af sin slags, og skulle man tro, at den slags kun var var for gråhårede mænd, så tro om igen.

16-årige Tjalda Bohn er ungdomsredaktør og har med årets sønderjyske satirehæfte fået sin debut som bladtegner. Her har hun bidraget med en tegning af Kong Frederik, der tager første spadestik i Dannevirke.

- Man bliver selvfølgelig sådan lidt stolt af at se det, men ja jeg synes egentlig bare, at det er sjovt at se det, når man nu har siddet og tegnet det, siger hun.

Sådan ser Æ Rummelpot ud i år. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Æ Rummelpot har eksisteret siden 1946 og har i år Danmarks nye regentpar på forsiden. Her har kong Frederik og dronning Mary fået selskab af Sønderborg Kommunes borgmester Erik Lauritzen (S).

Selvom mere og mere i disse tider foregår digitalt, så holder det snart 80 år gamle blad stadig, ifølge Tjalda Bohn.

- Selvfølgelig er Æ Rummelpot gammelt, men emnerne er ret aktuelle og til alle aldersgrupper egentlig, siger hun.

Troels Sørensen, TV SYD Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Hvad har dine venner sagt, når du har fortalt, at du sidder og tegner tegninger til et blad?

- De synes, det er lidt sjovt, også fordi de ikke har hørt om bladet før. Da jeg viste det til dem, synes de, det var sjovt og fedt, at man kunne gøre det, siger Tjalda Bohn.

Redaktør på Æ Rummelpot, Gunnar Hattesen glæder sig over, at Tjalda Bohn nu er kommet med på holdet.

- Det er for at sikre et glidende generationsskifte. Der er et sønderjysk mundheld, der siger "For de gamle, som faldt, er der ny overalt", siger han med et smil.

I årets udgave af Æ Rummelpot, der traditionen tro kigger tilbage på årets gang i Sønderjylland, kan man udover kongeparret og Sønderborgborgmesteren også more sig over VVS-krisen i Bylderup-Bov, miss wet T-shirt på Tønder Festival og hittebørn på Rømø.

- I denne internationale verden er det vigtigt, at folk har nogle dybe rødder, at de ved, hvor de kommer fra. Der er det vigtigt at bevare den sønderjyske egenart, lyder det fra Redaktør Gunnar Hattesen. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Dom til psykisk syg voldsmand giver bekymring

Video: Alex Syrik
Udgivet

Efter vold i vaskekælder og andre overfald skal gerningsmand have behandling i pædagogisk miljø. Dom rummer mulighed for, at han kan være på fri fod.

Der er risiko for at møde en psykisk syg voldsmand på gaden, efter han for nylig blev dømt for brutal vold mod en ung kvinde i Vejle. Manden blev dømt til anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Dermed kan Vejle Kommune overføre ham til en institution på ubestemt tid. Men det betyder ikke, at han konstant vil være bag lås og slå. Det oplyser Dennis Jensen, som er myndighedschef i Vejle Kommune.

- Dommen betyder, at vi fik 14 dage til at finde en institution, hvor han kan blive behandlet i et pædagogisk miljø. Med denne type dom er der desværre mulighed for, at han kan komme på udgang, eller at han kan flygte. Derfor vil vi finde et sted, der ligger langt fra Vejle, siger Dennis Jensen.

Myndighedschef Dennis Jensen og Vejle Kommune skal finde et sikret sted med pædagogisk indhold til en psykisk syg 25-årig mand, som er dømt for vold og trusler.

Det er retten, som bestemmer niveauet og tidspunktet for udgang, efter han har fået ophold på et bosted.

Kunne gå ud over et barn

2. juledag fulgte manden efter den 20-årige Lærke ned i en vaskekælder i Vejle midtby. Han kendte hende ikke i forvejen. Den 25-årige mand slog, sparkede og trampede på den spinkle kvinde, og han tog kvælertag på hende.

I retten afspillede anklageren en optagelse af, at han havde ringet til politiet senere samme aften. Her fortalte han, at han lige havde ”overfaldet en pige for en time siden, nede i en vaskekælder”.

Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det.

25-årig psykisk syg mand i opkald til politiet

- Jeg overfaldt hende bare. Jeg havde ingen problemer med hende, jeg kendte hende ikke. Folk bliver ved med at lyve, jeg var så vred. Jeg var nødt til at overfalde hende ... Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. Jeg gav hende lidt over 10 spark i ansigtet i hvert fald. Jeg har blod på jakken, sagde han blandt andet til politiet, som straks tog hjem til manden og anholdt ham.

TV SYD fulgte retssagen i Kolding, hvor han ikke viste tegn på skyld eller anger. Manden har en række sager om vold og trusler, og han har forklaret, at han hører stemmer, som beordrer ham til at overfalde nogen, og at det også kunne gå ud over et barn. Han har også fortalt, at ”drug dealers” nogle gange er brudt ind i hans lejlighed om natten, mens han lå og sov, men at han ikke kunne se dem.

- Ubegribelig dom

Efter anholdelsen blev han overført til først Psykiatrisk Afdeling i Vejle og siden til Retspsykiatrisk Døgnafsnit i Middelfart, mens han var varetægtsfængslet. Under sin varetægtsfængsling kom der fire anmeldelser om vold og trusler mod medarbejdere, som han også er dømt for.

På den baggrund er man hos Vejle Kommune frustreret over, at manden har fået en såkaldt type 2-dom, hvilket vil sige, at han skal have behandling i et pædagogisk miljø. Dommen rummer mulighed for, at han kan komme på udgang.

Kommunen havde hellere set, at manden fik en type 1-dom, hvor han kan være i rammer, der kan håndtere en så aggressiv adfærd. Det ville i så fald være på Kofoedsminde, hvor han allerede bor, indtil han kan flyttes til et nyt sted. Kofoedsminde på Lolland er en sikret, landsdækkende specialinstitution for domfældte udviklingshæmmede.

- For os er det generelt ubegribeligt, at man kan få en type 2-dom, hvis man har en meget voldsom historik. Så kan der være andre patienter og medarbejdere på et bosted, der kommer til at betale prisen, siger Dennis Jensen. 

Følger anbefalinger

Ifølge dommen var manden på gerningstidspunktet "utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom". Derfor får manden ikke en straf, men anbringes i stedet på en institution.

Gerningsmanden havde advokat Mads Kjær Jensen som forsvarer i retten. Han mener, at dommen giver god mening.

Man har valgt et mere lempeligt tilbud med et pædagogisk sigte

Mads Kjær Jensen, forsvarsadvokat, Vejle

- Det er ikke tidligere afprøvet, om en anbringelse på et bosted kan have den ønskede effekt. Derfor har man valgt et mere lempeligt tilbud med et pædagogisk sigte til min klient. Det har man ud fra mentalerklæringen og de faglige vurderinger, vi har fået fra Retslægerådet og psykiatrien. Derfor er det et knap så sikret tilbud, som for eksempel Kofoedsminde ville have været, siger Mads Kjær Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com