Mange ville vide, om deres sygdom skyldes årtiers forurening
Alle i Grindsted blev tidligere på året inviteret til at blive undersøgt for, om deres sygdomme kunne skyldes årtiers forurening.
198 Grindsted-borgere ville have klarhed over, om deres sygdomme kunne kædes sammen med de omfattende forureninger i Grindsted, som rækker op til 100 år tilbage.
I februar 2023 blev de af Region Syddanmark inviteret til netop sådan en undersøgelse, og forventningen var, at mellem 25 og 60 ville tilmelde sig. Men dét skulle altså vise sig at være mange flere.
Det fortæller DR i dag.
I byen er der en hyppigere forekomst af nervesygdommen ALS, og længe har borgere i byen efterspurgt en undersøgelse, der kan vise, om forekomsten kan stamme fra den omfattende forurening fra Grindstedværket.
Fabrikken udledte frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler, som blandt andet via grundvandet har spredt sig under byen.
Tidslinje over forureningen i Grindsted
1924
Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.
1934
I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.
1939
Danisco overtager Grindstedværket.
1944
Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.
1946
Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.
1955
Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet.
1956
Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.
1962
Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.
1968
Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.
1971
Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.
1980
Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products.
1990
DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.
2006
Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.
2007
Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens oprettelse.
2008
Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år.
2010
En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.
2011
Danisco overtages af amerikanske DuPont.
2012
Region Syddanmark beslutter at lægge rent sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen.
2018
Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund.
2019
Region Syddanmark har afsat ti mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å. Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By.
2020
Region Syddanmarks omfattende registerbaserede sundhedsundersøgelse viser, at der generelt ikke er en øget sygdomsforekomst i byen. Der er dog en række udsving i forhold til de 12 byer, sygdomsbilledet i Grindsted sammenlignes med.
(Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia)
Spørgsmålstegn ved konklusion
Forskere har ad flere omgange undersøgt sammenhængen mellem sygdom og forureningen, og først var konklusionen, at der ikke var nogen væsentlig sammenhæng.
Undersøgelsen blev lavet af Statens Institut for Folkesundhed, hvor 11 forskere bidrog med deres undersøgelser.
Siden kom det frem, at to forskeres indvendinger og forbehold ikke var taget med i orienteringen til regionsrådets medlemmer, som genoptog sagen.
En udvidet forskergruppe kom i 2022 frem til, at der var grundlag for at undersøge sundhedstilstanden yderligere og kom med et oplæg til tre projekter, som ses herunder.
De tre undersøgelser
1. En opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse over sygdomsforekomst så data fra 2017 til 2021 tilføjes den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017. Samtidig kan det overvejes at gentage opdateringen af udviklingen i sygdomsforekomst i Grindsted hvert femte år for at følge udviklingen i de kommende år.
2. En risikoundersøgelse der ser på risikoen ved at bo i Grindsted i fremtiden. Undersøgelsen foreslås timet med den arbejds- og miljømedicinske undersøgelse, idet begge projekter vil have gavn af data fra hinanden. Undersøgelsen vil også tage højde for eksisterende undersøgelser af bl.a. vand og indeklima samt en udvælgelse af relevante stoffer, hvor den nuværende eksponering og de fastsatte grænseværdier sammenlignes for at få et billede af eventuel fremtidig risiko.
3. En arbejds- og miljømedicinsk undersøgelse hvor borgerne inviteres til at beskrive deres bekymringer og symptomer over for læger fra Odense Universitetshospitals Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling i et ambulatorium på Grindsted Sygehus. Derudover vil der også blive lavet en vurdering af de enkelte borgeres udsættelse for konkrete forureningsstoffer.
Kilde: Region Syddanmark
