Trods giftigt vand er det sikkert at bo i Grindsted, fastslår eksperter

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den tredje og foreløbigt sidste sundhedsundersøgelse af borgerne i Grinsted slår fast, at så længe retningslinjerne for brug af vand overholdes, er der ingen forhøjet sundhedsrisiko.

Resultaterne af den tredje sundhedsundersøgelse i Grindsted blev torsdag aften præsenteret på et borgermøde.

Ligesom de tidligere undersøgelser slår den seneste rapport fast, at det ikke er farligere at bo i Grindsted end så mange andre danske byer.

Ganske vist står det skrevet i rapporten, at grundvandet og overfladevandet indeholder så store koncentrationer af skadelige stoffer, at det kan føre til neurologiske sygdomme, hjertekarsygdomme og kræft.

En større gruppe lokale mødte op til borgernødet torsdag aften for at høre forskernes fremlæggelse af rapportens konklusioner. Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD

Dog vurderer eksperterne, at det giftige vand ikke udgør nogen større sundhedsrisici - så længe retningslinjerne omkring brugen af vand fra haveboringer og kontakt til overfladevand overholdes.

- På baggrund af de data vi har i dag, og så længe retningslinjerne for anvendelse af havevand og overfladevand overholdes, er der ikke dokumentation for at konkludere, at borgernes eksponering af kemikalier fra forureningen, udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisiko, konkluderer rapporten endeligt.

Tvivl satte gang i nye undersøgelser

Tilbage i 2020 fastlog en registerbaseret sundhedsundersøgelse, at det ikke var mere farligt at bo i Grindsted end andre steder i Danmark.

Det blev undersøgt ved at sammenligne forekomsten af blandt andet sygdomme og dødelighed i Grindsted med andre byer i Region Syddanmark og Region Midtjylland.

To af forskerne fra undersøgelsen rejste dog tvivl om sammenhængen mellem sygdommen ALS og byens forurenede vand.

På baggrund af tvivlen og et pres fra de lokale satte Region Syddanmark i 2022 gang i tre nye undersøgelser.

Den første undersøgelse handler om sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted, en anden om sundhedsrisikoen for borgere i byen og en tredje om de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen.

I februar blev resultaterne fra de to første undersøgelser præsenteret. De viste også, at der ikke kan findes nogen sammenhæng mellem at have bopæl i Grindsted og sygedomsforekomsten i byen.

En generationsforurening

I den jyske by har flere lokale i årevis råbt højt om en hyppig forekomst af nervesygdommen ALS, og flere borgere har været bekymret for, om der kunne være en sammenhæng mellem sygdommen og forureningen fra det tidligere Grindstedværk.

Området nær værket indeholder tusindvis af kubikmeter forurenet jord. Det stammer blandt andet fra spildevand og affald fra værket.

Det dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i en banegrav i Grindsted og udledte op i 1970'erne store mængder kviksølv til Grindsted Å og til den kunstige sø Engsøen.

De giftige stoffer har via grundvandet spredt sig under byen.

Tidslinje over forureningen i Grindsted

1924

Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.

1934

I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.

1939

Danisco overtager Grindstedværket.

1944

Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

1946

Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.

1955

Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet.

1956

Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.

1962

Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.

1968

Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.

1971

Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.

1980

Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products.

1990

DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

2006

Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.

2007

Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens oprettelse. 

2008

Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år.

2010

En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.

2011

Danisco overtages af amerikanske DuPont.

2012

Region Syddanmark beslutter at lægge rent sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen.

2018

Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund.

2019

Region Syddanmark har afsat ti mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å. Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By.

2020

Region Syddanmarks omfattende registerbaserede sundhedsundersøgelse viser, at der generelt ikke er en øget sygdomsforekomst i byen. Der er dog en række udsving i forhold til de 12 byer, sygdomsbilledet i Grindsted sammenlignes med.

2024

En undersøgelse med 203 kronisk syge Grindsted-borgere slår fast, at der ikke kan findes nogen sammenhæng mellem bopæl i Grindsted og sygedomsforekomsten i byen. Flere lokale har ellers råbt op i flere år med bekymringen om, hvorvidt forekomsten af sygdommen ALS har forbindelse til forureningerne.

(Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia)

Tema

Forureningen i Grindsted

Sexbutik-ejer optimistisk på trods af, at man nu kan købe sin vibrator i Bilka

Foto: Jonatan Dybro, TV SYD
Udgivet

Indehaver af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg tror på, at større udvalg og bedre rådgivning kan være med til at holde på kunderne, selvom Bilka, Føtex og Netto nu også sælger sexlegetøj.

Den seksuelle frigørelse er kommet langt - nu så langt, at man fra i dag kan finde vibratorer og penisringe på hylderne i helt almindelige supermarkeder som Bilka, Føtex og Netto.

Salling Group, som er koncernen bag de ovennævnte butikker, har udvidet forretningerne med med 45 varer i kategorien sexlegetøj.

Og selvom den beslutning ved første øjekast kan virke som en voldsomt øget konkurrence for de specialbutikker, som specialiserer sig i sexlegetøj, så er det ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man spørger indehaveren af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg.

- Det skræmmer mig ikke rigtig. De kommer til at have et meget lille udvalg, og så vil rådgivningen være bedre i en shop som min, hvor vi har mange års erfaring, siger Torben Knudsen og fortsætter:

- Jeg tvivler på, at en 17-årig ungarbejder kan rådgive kunderne om den type produkter.

Sexlegetøj er blevet allemandseje

Torben Knudsen åbnede sin første sexshop i Holstebro i 2001, og sidenhen har han udvidet firmaet med forretninger i Vejle, Svendborg og Esbjerg.

- Der er sket meget, det er blevet meget mere mainstream, og særligt efter Fifty Shades of Grey udkom, gik det helt amok, hvor gud og hver mand skulle have legetøj, fortæller han.

Den oplevelse bakkes op af de nyeste tal. Ifølge en undersøgelse fra 2024 har hver dansker i gennemsnit fem stykker sexlegetøj liggende derhjemme.

Hvor udvalget af sexlegetøj i Bilka og Føtex er begrænset, har specialbutikkerne nærmest alt, hvad kønsorganerne kan begære. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Og det er netop den øgede efterspørgsel, man forsøger at imødekomme ved at sætte sexlegetøj på hylderne i Bilka.

- Vi ser det som en mulighed og en trend i markedet. Vi tror på, at tiden er moden til, at vores kunder kan se, at de her varer kan være gode ting for dem, siger varehuschef i Bilka i Esbjerg, Henrik Vilebæk Jensen.

Har I fået solgt noget?

- Ikke endnu, men det er jo også meget nyt. Indtil videre har der kun været positive tilbagemeldinger fra kunderne, vi har ikke haft nogen endnu, som har følt sig stødt af det.

Bilka Esbjerg har nu sexlegetøj Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Stemningen var da også overvejende positiv blandt de kunder, som TV SYD mødte i butikken.

- Hvorfor ikke? Der findes så mange andre ting på hylderne, som cigaretter og alkohol, så hvorfor ikke også sexlegetøj, siger Alex Tiesch fra Lübeck i Tyskland.

- Egentlig syntes jeg ikke, at det var så passende, når man risikerer at eksponere børn for det, men nu hvor jeg har set dem, så synes jeg ikke, at der er noget galt i det, siger Claus Hansen fra Esbjerg, og han er ikke den eneste, for hvem udseendet er afgørende.

- Det er helt i orden. Det er en fin indpakning, og det ser anstændigt ud, men man skal nok lige passe på, at det ikke havner i køkkenafdelingen og bliver forvekslet med en stavblender, siger Tanja Tiesch, der også er fra Lübeck, og griner.

Supermarkeder kan give flere kunder i sexshoppen

Sexlegetøj har i årevis været lettilgængeligt for alle at købe på nettet, hvilket er en medvirkende årsag til, at Torben Knudsen har ro i maven over, at der fortsat vil være behov for specialbutikker som hans.

Faktisk ser han en mulighed for, at det ligefrem kan give flere kunder i hans butik, at Bilka og de andre supermarkeder er trådt ind på markedet.

- Måske køber Hr. og Fru Danmark deres første vibrator i Bilka og finder ud af, at det er sjovt. Så vil de formentlig have andre og flere ting, som de ikke har i Bilka, og så kommer de forhåbentlig til mig, siger Torben Knudsen.

61-årig sendte 800 ansøgninger uden at få job - Her er tre gode råd til jobsøgende seniorer

Morten Ballisager fra Ballisager kommer med tre gode råd til seniorer, der skal søge job. Foto: Ballisager. Grafik: Lasse Hansen Bundgaard, TV SYD
Udgivet

61-årige Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro har gennem seks år gjort sig 791 forsøg på at få job - uden held. Spørger man konsulentfirmaet Ballisager er der flere ting, man som senior bør undgå at gøre i sin jobansøgningsproces.

Selvom vi i Danmark har høj beskæftigelse, så oplever flere af de erfarne jobansøgere, at arbejdsgiverne ikke er lige så tilbøjelige til at ansætte dem.

Mens det ikke er til at vide, om de reelt er valgt fra på grund af deres alder, så er det den følelse, som de står med. En af dem er Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro, som har fortalt sin historie til TV SYD.

Han fik sin uddannelse som jordbrugsteknolog for seks år siden og har siden da mere end 791 forsøg på at finde job på samvittigheden. De fleste af dem har været ansøgninger til opslåede stillinger. Derudover har der været kaffemøder eller uopfordrede ansøgninger.

Morten Ballisager er ejer, direktør og bestyrelsesformand hos Ballisager. Foto: Ballisager

Hos konsulentfirmaet Ballisager har man længe haft fokus på seniorer på arbejdsmarkedet. Morten Ballisager, der er direktør i konsulentfirmaet Ballisager, giver i listen herunder en række gode råd til, hvad man som senior skal være opmærksom på, når man skriver en jobansøgning.

- Når vi taler om det, taler vi enormt generelt. Der er selvfølgelig mange store afvigelser inden for gruppen, men der er nogle røde tråde, siger han.

Tre gode råd til seniorers jobansøgning

1

Fokusér på din motivation for jobbet fremfor din erfaring

- De kan være meget fokuserede på at spille den trumf, der hedder erfaringer. Det forstår jeg godt, for som senior er det jo en af de trumfer man har, og så spiller man den hårdt.

- Problemet med erfaringer er, at det kan ret hurtigt glide over i at lyde som tilstrækkelig klog. Når det glider over i de nuancer, så synes arbejdsgiver, at det matcher dårligt med deres ønske om, at man er optaget af at udvikle sig, siger Morten Ballisager, der påpeger, at man også bør vise, at man er optaget af at udvikle sig.

2

Brug de sociale medier

- Seniorerne er nok lidt fastlåste i en jobsøgningsproces, som ligner noget, vi mest gjorde i nullerne. Altså det her med at respondere på opslag, som er på Jobindex, og måske ikke kravle så meget uden om den proces. I virkeligheden sker der i dag meget på LinkedIn og mange andre steder, og der er seniorerne lidt mindre med på den nye jobsøgningsstil. Så i virkeligheden skal jobstrategien opgraderes en smule, siger Morten Ballisager.

3

Vær fleksibel med lønnen

- Seniorer har ry for at være løntunge. Vi har et system, der lønmæssigt belønner for de år, man har på bagen. Man stiger stille og roligt i løn, når man er ude på arbejdspladserne. Så kommer der et punkt, hvor lønnen er blevet på et niveau, hvor erfaringerne ikke svarer til lønforventningerne. Derfor får seniorerne prædikatet om, at de er lidt løntunge og mere løntunge end arbejdsgiverne vil betale for, siger Morten Ballisager, der har en opfordring til seniorerne:

- Prøv, at være fleksibel omkring de lønønsker, I har, så I ikke bliver puttet ned i en kasse om, at I nok har oparbejdet løn som arbejdsgiveren ikke rigtig kan leve op til.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com