Trods giftigt vand er det sikkert at bo i Grindsted, fastslår eksperter
Den tredje og foreløbigt sidste sundhedsundersøgelse af borgerne i Grinsted slår fast, at så længe retningslinjerne for brug af vand overholdes, er der ingen forhøjet sundhedsrisiko.
Resultaterne af den tredje sundhedsundersøgelse i Grindsted blev torsdag aften præsenteret på et borgermøde.
Ligesom de tidligere undersøgelser slår den seneste rapport fast, at det ikke er farligere at bo i Grindsted end så mange andre danske byer.
Ganske vist står det skrevet i rapporten, at grundvandet og overfladevandet indeholder så store koncentrationer af skadelige stoffer, at det kan føre til neurologiske sygdomme, hjertekarsygdomme og kræft.
Dog vurderer eksperterne, at det giftige vand ikke udgør nogen større sundhedsrisici - så længe retningslinjerne omkring brugen af vand fra haveboringer og kontakt til overfladevand overholdes.
- På baggrund af de data vi har i dag, og så længe retningslinjerne for anvendelse af havevand og overfladevand overholdes, er der ikke dokumentation for at konkludere, at borgernes eksponering af kemikalier fra forureningen, udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisiko, konkluderer rapporten endeligt.
Tvivl satte gang i nye undersøgelser
Tilbage i 2020 fastlog en registerbaseret sundhedsundersøgelse, at det ikke var mere farligt at bo i Grindsted end andre steder i Danmark.
Det blev undersøgt ved at sammenligne forekomsten af blandt andet sygdomme og dødelighed i Grindsted med andre byer i Region Syddanmark og Region Midtjylland.
To af forskerne fra undersøgelsen rejste dog tvivl om sammenhængen mellem sygdommen ALS og byens forurenede vand.
På baggrund af tvivlen og et pres fra de lokale satte Region Syddanmark i 2022 gang i tre nye undersøgelser.
Den første undersøgelse handler om sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted, en anden om sundhedsrisikoen for borgere i byen og en tredje om de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen.
I februar blev resultaterne fra de to første undersøgelser præsenteret. De viste også, at der ikke kan findes nogen sammenhæng mellem at have bopæl i Grindsted og sygedomsforekomsten i byen.
En generationsforurening
I den jyske by har flere lokale i årevis råbt højt om en hyppig forekomst af nervesygdommen ALS, og flere borgere har været bekymret for, om der kunne være en sammenhæng mellem sygdommen og forureningen fra det tidligere Grindstedværk.
Området nær værket indeholder tusindvis af kubikmeter forurenet jord. Det stammer blandt andet fra spildevand og affald fra værket.
Det dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i en banegrav i Grindsted og udledte op i 1970'erne store mængder kviksølv til Grindsted Å og til den kunstige sø Engsøen.
De giftige stoffer har via grundvandet spredt sig under byen.
Tidslinje over forureningen i Grindsted
1924
Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.
1934
I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.
1939
Danisco overtager Grindstedværket.
1944
Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.
1946
Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.
1955
Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet.
1956
Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.
1962
Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.
1968
Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.
1971
Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.
1980
Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products.
1990
DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.
2006
Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.
2007
Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens oprettelse.
2008
Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år.
2010
En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.
2011
Danisco overtages af amerikanske DuPont.
2012
Region Syddanmark beslutter at lægge rent sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen.
2018
Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund.
2019
Region Syddanmark har afsat ti mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å. Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By.
2020
Region Syddanmarks omfattende registerbaserede sundhedsundersøgelse viser, at der generelt ikke er en øget sygdomsforekomst i byen. Der er dog en række udsving i forhold til de 12 byer, sygdomsbilledet i Grindsted sammenlignes med.
2024
En undersøgelse med 203 kronisk syge Grindsted-borgere slår fast, at der ikke kan findes nogen sammenhæng mellem bopæl i Grindsted og sygedomsforekomsten i byen. Flere lokale har ellers råbt op i flere år med bekymringen om, hvorvidt forekomsten af sygdommen ALS har forbindelse til forureningerne.
(Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia)