De blev lokket til pornohus, men de fik aldrig løn - selvudnævnt direktør havde sex med gæster

"Sara" og "Isabella" er ikke kvindernes rigtige navne. TV 2 Fyn kender deres rigtige identitet. Foto: Foto: Svante Lyngsie
Af Anna Munch Heydorn & Thea Kaadt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Fyn

En række kvinder rejser en kritik af skandaleramt tidligere krisecenterdirektør, hans søn og sønnens forretningsmakker. Kvinderne var ansat i det erotiske overvågningskoncept ”Mansion Voyeur”, men fik aldrig udbetalt løn.

De ville tjene 300 euro i døgnet og få op mod 50.000 kroner i bonus for at opholde sig i en luksusvilla i Kruså, hvor de bare skulle feste og hygge sig.

Sådan lød løfterne til de kvinder og mænd, der blev lokket til at arbejde i det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".

I stedet fik de ikke en krone for deres arbejde og oplevede deres chef have sex med en ansat foran rullende kameraer.

- Jeg håber, at de aldrig får mulighed for at drive sådan en virksomhed igen. Jeg håber, at de på den ene eller anden måde bliver stillet til regnskab for, at de har snydt, lyder det fra Sara.

Sara er en af de seks tidligere medarbejdere, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har talt med, der har boet og arbejdet i Mansion Voyeur.

Et koncept, der blev startet af den udskældte direktør Morten Lohmann Lauritzen, efter hans krisecenter TimeOut Fyn sidste år blev tvangslukket af socialtilsynet. Siden har Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afsløret, hvordan direktøren og hans søn kørte rundt i luksusbiler og tjente millioner, mens kvinderne på stedet kunne berette om kritisable forhold.

Nu står en række kvinder frem om bagmændenes seneste satsning ”Mansion Voyeur” og beretter om absurde arbejdsvilkår og manglende løn. TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har talt med i alt seks tidligere medarbejdere, der alle har enslydende historier. 

To af dem udtaler sig i denne artikel.

- Blev lovet en god løn

Det var gennem de sociale medier, at Sara på 34 år og Isabella på 25 år lærte konceptet ”Mansion Voyeur” at kende.

Mens Morten Lohmann Lauritzen officielt stod som direktør og ejer, var det ifølge kvinderne reelt hans søn Nikki Lohmann Lauritzen og dennes tætte ven, tidligere krisecentervagt og stripper Christopher Markuslund, der drev stedet.

Det var fra denne luksusvilla i Kruså, at kunder kunne betale for at livestreame kvinder i forskellige intime situationer. Foto: Skraafoto.dk

Det var også sidstnævnte der stod for at hverve kvindelige ”gæster” til konceptet, og han forsikrede kvinderne om, at de ikke behøvede at lave erotisk indhold for at gæste villaen.

- Det, de forventede, var, at vi var til stede, og at vi lavede noget indhold. Det kunne være at spille pool, være i saunaen eller være på værelset og lave noget, der var spændende for seerne at se på, fortæller Sara.

Ifølge kontrakten ville Sara og Isabella desuden tjene 300 euro i døgnet med mulighed for bonusser på op til 50.000 kroner i døgnet – afhængig af det antal kunder, der streamede fra villaen.

Derfor tjekkede Isabella og Sara sig selv ind i luksusvillaen i slutningen af maj måned i år.

Derfor er kvinderne anonyme

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i alt været i kontakt med seks gæster, der har været ansat på Mansion Voyeur. Vi har desuden adgang til ansættelseskontrakter og en række korrespondancer mellem gæsterne og stifterne af Mansion Voyeur, Nikki Lohmann Lauritzen og Christopher Markuslund.

Det fremgår af dokumentationen, at ingen af gæsterne har modtaget den løn, som fremgår af deres kontrakter.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har valgt at lade de ansatte stå anonymt frem i dette tilfælde, da der er tungtvejende årsager til deres ønske om anonymitet. Blandt andet er bagmændene bag Mansion Voyeur stadig i besiddelse af deres personlige oplysninger og indhold. To af de ansatte bor i dag på krisecenter.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er bekendt med deres fulde identitet.

Havde sex med ansatte

De første par dage have Sara og Isabella en positiv oplevelse. Der var fri mad og alkohol, og tiden gik med at feste og lære de andre beboere at kende.

Men så skete der en række ting, som kvinderne i dag mener var ”dybt uprofessionelle”.

For mens den selvudnævnte direktør Nikki Lohmann Lauritzen ”nøjedes” med at feste og drikke sig fuld, havde både Morten Lohmann Lauritzen og Christopher Markuslund sex inde i huset – for rullende kameraer. Det bekræftes af både Sara og Isabella, flere øvrige gæster og beskedsamtaler og billedmateriale, TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har indsigt i.

Særligt stiller gæsterne sig kritisk over for, at den selvudnævnte direktør Christopher Markuslund valgte at have sex med to af de kvindelige gæster, hvoraf den ene var en ansat.

- Det gav mig en ubehagelig følelse, for det var ikke det, jeg havde forventet. Jeg havde forventet, at der stod et team, som var ansvarlige og professionelle i deres virke, og det var lige pludselig ikke det, jeg oplevede, fortæller 25-årige Isabella.

Timeout Fyn og Mansion Voeyeur

Morten Lohmann Lauritzen startede i 2019 TimeOut Fyn sammen med Peter Stausgaard.

Fra maj 2020 drev Morten Lohmann Lauritzen krisecentret selv.

Socialtilsyn Syd valgte i marts 2023 at lukke stedet. Denne afgørelse skyldtes, at krisecenteret ville indgå en 10 år lang uopsigelig kontrakt med et vagtfirma, der ejes af direktørens søn, Nikki Lohmann Lauritzen. Aftalen skulle ifølge Socialtilsyn Syd koste i alt op mod 162 millioner kroner på de 10 år.

TimeOut Fyn var uenige i afgørelsen, og de klagede til Ankestyrelsen, der dog stadfæstede denne. Det betød, at stedet fik inddraget deres godkendelse til at drive krisecenter den 13. oktober 2023.

TimeOut Fyn nægtede først at lukke. Den 1. december smed de dog de sidste kvinder ud.

Fyens Stiftstidende var sidste år i kontakt med to tidligere medarbejdere og fem kvinder, der har boet på TimeOut Fyn, og de kunne fortælle om, hvordan deres ophold bar præg af social kontrol.

Efter lukningen af TimeOut Fyn startede direktøren pornokonceptet "Mansion Voeyuer" i samme selskab.

Selskabet er i dag gået konkurs.

Ingen løn, men masser undskyldninger

Mest graverende for kvinderne var det dog, at de aldrig fik løn for det arbejde, de udførte.

Derfor rettede de sammen med en række andre gæster henvendelse til Christopher Markuslund og Nikki Lohmann Lauritzen for at spørge, hvor deres løn blev af.

Her blev de mødt med en lang række undskyldninger og forklaringer: Lønnen ville komme senere, da de var freelanceansat. Så var der pludselig problemer med revisoren, der ikke vidste, hvordan man udbetalte løn. Og så havde investorerne pludselig trukket sig, fordi ledelsen var ramt af alvorlig sygdom.

- Derfor har vi til at starte med måske droslet lidt ned med at presse på, fordi det jo egentlig var synd for dem, siger 25-årige Isabella, der i dag mener, at ledelsen manipulerede dem for at købe sig tid.

- De har udnyttet mig

Ingen af de seks tidligere ansatte på Mansion Voyeur, som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med, har fået deres løn. I dag er selskabet bag ”Mansion Voyeur” under konkurs.

Det vækker vrede hos de tidligere ansatte.

- Det gør mig virkelig rasende. De har 100 procent udnyttet min gode vilje i det her, siger 25-årige Isabella, som nåede at være indkvarteret i villaen i 5 døgn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har flere gange forsøgt at få en kommentar fra direktør Morten Lohmann Lauritzen og de to selvudnævnte direktører Nikki Lohmann Lauritzen og Christopher Markuslund.

Ingen af dem er dog vendt tilbage på vores mange henvendelser.

Vi har desuden foreholdt virksomhedens revisionselsskab, Beierholm, forklaringen om, at medarbejdernes løn ikke er blevet udbetalt grundet revisors manglende erfaring og viden.

Beierholm oplyser til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at de grundet tavshedspligt ikke kan kommentere på sagen.

Mystisk sort varevogn skræmte forældre og børn - nu melder taxaselskab ud

Det er bussen her, som politiet har identificeret som “den sorte varevogn”, der har skabt utryghed i Bramming. Foto: De Blå Busser
Udgivet

Den sorte varevogn, som en mor fra Bramming anmeldte for mistænkelig adfærd omkring hendes hus og børn, viste sig at være en minibus hyret af Esbjerg Kommune til at fragte skolebørn.

De blev overrasket på kørselskontoret hos Esbjerg Taxa, da de pludselig blev kontaktet af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiets henvendelse skete i forbindelse med efterforskningen af en sag, hvor en mor havde anmeldt en sort varevogn i Bramming, som havde haft en mistænkelig adfærd omkring hendes hus, og som ifølge udsagnet havde fulgt efter hendes to døtre ved flere lejligheder.

Via vidneforklaringer og videoovervågning havde politiet fundet ud af, at der var tale om en mørk minibus, som kørte rundt og opsamlede passagerer for Esbjerg Taxa. Blandt andet i Bramming.

- Jeg havde godt læst om det, men jeg havde slet ikke drømt om, at det kunne være en af vores busser, som børnene var blevet bange for, siger formand for Esbjerg Taxa, Torben Kirketerp.

Kører børn i skole

Den såkaldte sorte varevogn er i virkeligheden en minibus, som tilhører busselskabet De Blå Busser i Ribe.

Bussen er hyret af Esbjerg Kommune gennem Esbjerg Taxa til dagligt at fragte lokale børn i skole. Den er ganske rigtigt sort, og så står der De Blå Busser hen langs siden på den.

Jes Schiøler, der er kørselsleder ved De Blå Busser i Ribe, fortæller, at den pågældende minibus er forholdsvis ny og den eneste i flåden, som er sort, hvilket måske har været medvirkende til at skabe misforståelsen.

Han fortæller desuden, at sagen har givet anledning til overvejelser omkring bussernes udseende.

- Vi har snakket om, hvorvidt vores busser måske burde være ensfarvede i stedet for, at nogle er hvide, nogle er blå og så en, der er sort, siger Jes Schiøler og fortsætter:

- Havde den lignet de andre noget mere, så havde der nok ikke været nogen tvivl om, at det ikke var nogen varevogn.

Både Esbjerg Taxa og De Blå Busser fortæller, at de er glade for, at sagen nu er blevet opklaret, og selvom der var tale om en misforståelse, så har alle ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi gjort det rigtige.

- Vi vil fortsat appellere til, at borgere netop henvender sig til politiet, som man har gjort i denne sag, hvis man er vidne til mistænkelige forhold eller har mistanke om kriminalitet. Vi er her for borgernes skyld, siger politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Morten Alslev.

Foruden sagen fra Bramming, har der den seneste tid været lignende sager i Give og Sdr. Omme, hvor en mand i en sort varevogn ifølge udsagn har antastet børn.

Politiet har tidligere meldt ud, at de ikke ser nogen sammenhæng mellem sagerne i hverken Bramming, Give og Sdr. Omme. Det er endnu ikke kommet en forklaring frem i de øvrige sager.

F16-fly måtte sikkerhedslande på flystation

Arkivfoto.
M
Udgivet

Torsdag eftermiddag måtte et F16-fly lave en sikkerhedslanding på flyvestationen i Skrydstrup, efter at have udsendt et såkald pan-call.

Klokken 13:37 registrerede Brand og Redning Sønderjylland en nødlanding af F16-jetflyet, der var på en træningstur. Ifølge pressevagten hos forsvarskommandoen var det dog blot en udramatisk sikkerhedslanding.

- Et F16-fly havde et pan-call, så den lavede en sikkerhedslanding. Et pan-call er et nødsignal, ligesom may day, men i mindre alvorlig grad, forklarede pressevagten.

Flyet havde ingen ydre tydelige skader og landede sikkert i Skrydstrup, hvorfra det også lettede, uden behov for hjælp fra Brand og Redning Sønderjylland. Hvad der forårsagede nødsignalet skal herfra undersøges.

Pressevagten hos forsvarskommandoen forklarer, at sådanne pan calls engang i mellem sker, og at assistance automatisk tilkaldes.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com