Sparerapport fik medarbejdere til at sende bekymringsbrev til politikere

Ved middagstid fredag har medlemmerne i økonomiudvalget i Esbjerg Kommune modtaget et bekymringsbrev fra den samlede medarbejderstab i Hånd om Familien, der er et tilbud for udsatte familier i kommunen. Foto: Google Maps, Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

Der er lagt op til store besparelser på det specialiserede familieområde i Esbjerg Kommune, men en gruppe medarbejdere rette nu skarp kritik af den rapport, der danner grundlag for besparelserne.

Ved middagstid fredag har medlemmerne i økonomiudvalget i Esbjerg Kommune modtaget et bekymringsbrev fra den samlede medarbejderstab i Hånd om Familien, der er et tilbud for udsatte familier i kommunen.

Brevet kommer i forbindelse med, at politikerne i næste uge skal i gang med at forhandle om det sparekatalog, der skal sikre Esbjerg Kommune en økonomi i balance for årene 2025-2028.

I sparekataloget ligger der nemlig spareforslag for 27,6 millioner kroner om året i familiecentret i Esbjerg Kommune, som Hånd om Familien er en del af. Se hele sparekataloget her.

- Jeg har fuldt forståelse for, at det er nogle svære valg, der skal træffes, og at økonomien er nødt til at hænge sammen. Derfor er det heller ikke det, vi klager over, siger tillidsrepræsentant ved familiecentret i Esbjerg Kommune, Lee Koudal, der sammen med de øvrige medarbejdere i Hånd om Familien har formuleret bekymringsbrevet.

Tillidsrepræsentant ved Familiecentret i Esbjerg Kommune, Lee Koudal, håber at medarbejdernes opråb kan give anledning til en mere fagligt funderet dialog om mulige besparelser. Foto: Presse-foto.dk

Det som medarbejderne i stedet beklager sig over er den analyse af potentialer for besparelser på familieområdet, som Esbjerg Kommune har fået revisionsvirksomheden BDO til at lave. Du kan læse analysen fra BDO her.

- Fagligt og økonomisk urealistisk

Rapporten fra BDO danner grundlag for de spareforslag, der er i sparekataloget, og som politikerne inden længe skal tage stilling til, men medarbejderne er bekymret for, at beslutningerne bliver taget på et usagligt grundlag.

- Rapportens validitet ses utilstrækkelig i en grad, der gør den både fagligt og økonomisk urealistisk og dermed uforsvarlig at træffe videre beslutninger ud fra, står der indledningsvist i medarbejdernes bekymringsbrev.

Se hele brevet til politikerne her

Bekymringsbrev ang. BDO’s råderumsanalyse af det specialiserede familieområde

Validitet - BDO-rapport/ praksis:

BDO har afleveret en rapport, der vækker stor faglig bekymring ved Hånd om Familiens (HOF) ansatte. Rapportens validitet ses utilstrækkelig i en grad, der gør den både fagligt og økonomisk urealistisk og dermed uforsvarlig at træffe videre beslutninger ud fra. Vi anfægter rapportens generelle manglende evidens og empiri samt vildledende retorik. Dette gør, at man bør se bort fra signifikante dele af rapportens vurderinger og konklusioner, som er problematisk beskrevet og kræver yderligere analyser for det retmæssige grundlag at træffe beslutninger ud fra.

I BDO’s rapport er der flere emner, som er problematisk beskrevet og uden empiri. Problematikkerne som går ud over dette bekymringsbrev, uddybes gerne yderligere ved behov.

Koordinering og helhedsorientering:

Bekymringen bakkes op af adskillige forskningsprojekter og analyser gennem mange år hos bl.a. VIVE og Bolig- og Socialstyrelsen.

Der er ligeledes i lovgivningen implementeret lovhjemmel til at samkøre indsatser på tværs af sektorer i kommunen, hvis der vurderes at være et koordineringsbehov (jf. Barnets lov § 110). HOF er i praksis et tilbud, som kan løfte denne del, hvilket vi i høj grad gør i det daglige med en succesrate på ca. 66% (med en målsætning på 50%) og en tydelig økonomisk besparelse årligt. At BDO sammenligner bl.a. lønninger og hvorvidt andre kommuners ”tilsvarende tilbud” har koordinerende roller tilknyttet, uden at inddrage sammenligninger af succesrater, virker også utilstrækkeligt at træffe fyldestgørende beslutninger ud fra. Derudover koster en anbringelse gennemsnitligt ca. 80% mere end en indskrivning ved HOF.

Rapporterne og analyserne herunder beskriver alle, de positive resultater det medfører at tilbyde sammenhængende og helhedsorienterede indsatser. Samtidig peges der på det nødvendige fokus det kræver for at lykkes hermed; herunder den ledelsesmæssige opbakning ikke mindst.

Erfaring viser, at en helhedsorienteret indsats på tværs, med succes, forbliver en illusion, hvis ikke der konkret tages stilling til hvor og hvordan man i kommunen vil sikre denne mulighed for de mest udsatte familier. Endnu sikrer HOF den nødvendige koordinering, så disse helhedsorienterede indsatser faktisk fungerer. At man i en myndighedsafdeling skulle kunne navigere og koordinere konkret og dagligt, som krævet i almindelig praksis, er ganske enkelt urealistisk.

Vi anbefaler i den videre proces, at man bør overveje konsekvenserne for kommunens mest udsatte familier, såfremt det ikke længere skal kunne være muligt at tilbyde den indsats som for nuværende gives via tilbuddet HOF. Følgende rapporter og analyser udfordrer fagligt BDO og understøtter HOF’s eksistensgrundlag som et koordineret, helhedsorienteret tilbud:

Deraf finder vi det grundlæggende bekymrende hvor dårligt belyst HOF’s koordinerende funktion er i BDO- rapporten, da ”koordinering” netop identificerer det nødvendige arbejde med målgruppen.

HOF arbejder med familier, som er i risiko for at få deres børn anbragt udenfor hjemmet, eller som får deres børn hjem fra anbringelse. Det er familier, der er præget af massive, komplekse traumer. Sådanne traumer er dybt forankret i familien og det enkelte individ, og de kræver både langvarig, fagligt funderet og intensiv behandling og støtte. Traumer kan være invaliderende for det enkelte individ og for familien som helhed ift. at skabe en almindelig hverdag, hvor der er mulighed for trivsel og udvikling.

Den amerikanske forsker Jody Hoffer Gittell dokumenterer, at egenskaber ved koordinering og kommunikation i en arbejdsproces, har en signifikant betydning for den samlede produktivitet, kerneydelsens kvalitet samt de ansattes arbejdsglæde.

Koordinering og organisering:

Bredden i familiernes udfordringer, samt de grundlæggende livsvilkår, som disse mennesker som oftest har med sig, gør, at HOF må tilbyde kompenserende støtte i perioder, og for nogle familier barndommen ud, for at sikre overskud til udvikling på længere sigt. Det er således ikke muligt at skabe nødvendige og bæredygtige ændringer for barnet eller den unge med ufleksible time-pakker eller kortvarige støtteforanstaltninger.

Det betyder, at vi i nogle sammenhænge tilbyder indsatser, som kan synes at høre til i andre kommunale regi. Årsagen hertil er, at familiernes multifaktorielle problemstillinger gør, at de alt for ofte mangler overblik, tålmodighed og ressourcer. HOF støtter i navigationen rundt i systemet gennem koordinerede indsatser og tilbud, som er en forudsætning for at lykkedes i familierne. Derved bør ses som en del af vores metode i samarbejder på tværs og ikke et separat tilbud, hvilket HOF netop er sat i verden for at kunne tilbyde i en samlet pakke.

Det er også vigtigt i denne forbindelse af pointere, at det, modsat BDO’s beskrivelser, ikke er HOF selv der vurderer, hvorvidt foranstaltningen skal fortsætte. HOF videregiver systematisk beskrivelser af familiens udvikling gennem opfølgninger til Familierådgivningen, som har beslutningskompetencen.

Baggrund for udvikling af Hånd om Familien 2014:

HOF er oprettet efter nøje overvejelser ud fra tankegangen om at nedbringe antallet af anbringelser i Esbjerg Kommune.

Følgende er uddrag fra HOF’s tilbudsbeskrivelse, revideret udgave 2019:

I Esbjerg Kommune er barnet og den unges behov og trivsel i fokus, og arbejdet skal understøtte familiens ressourcer. Der er samtidig et ønske om at tilbyde effektive indsatser og behandlingsmetoder, der sikrer barnet eller den unge en god barndom sammen med sin familie og derved forebygge anbringelse uden for hjemmet. (…)

Formål:

Formålet er at styrke barnets/den unges trivsel og udvikling samt stabilisere familiens samlede situation, så der ikke opstår behov for at anbringe barnet/den unge væk fra hjemme ved at iværksætte en langvarig, udviklingsorienterende og kompenserende indsats, som har til hensigt at styrke barnet/den unges trivsel og udvikling samt familiens samlede situation/forhold.

Visionære løsninger der rækker ind i fremtiden:

Tilbage i 2015 var man i Esbjerg Kommune visionære og grundlagde vores tilbud - Hånd om Familien. Dette er et helt enestående tilbud som i løbet af de første to år sparede kommunen for 13 mio. kr. p.a. i nedbringelsen af anbringelser. Dette lykkes fortsat med, fordi vi har muligheden for at arbejde koordineret, helhedsorienteret rundt om hele familien.

TV SYD ville gerne have forelagt BDO for medarbejdernes kritik, men de ønsker ikke at stille op til et interview.

- Af hensyn til vores tavshedspligt i kundeforhold har vi ikke mulighed for at kommentere på sagen. Vi henviser til kommunen, skriver de i et svar til TV SYD.

TV SYD har ligeledes forsøgt at få et interview med borgmester og formand for økonomiudvalget i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), men han er ved deadline for artiklen endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Familieområdet i Esbjerg Kommune består af tre enheder. En myndighedsafdeling under navnet Familierådgivningen og to tilbudsafdelinger under navnene Familiecentret og Specialcentret.

Rapporten fra BDO peger på, at det er i Familiecentret, hvor Hånd om Familien hører under, at man bedst kan opnå de ønskede besparelser ved at nedlægge den koordinerende indsats. På baggrund af rapporten har forvaltningen indstillet til, at byrådet gennemfører besparelserne netop der.

- For os på gulvet er det svært at forstå, at man skal skære ned hos os, når vi hvert år sparer kommunen for en masse penge ved at nedbringe antallet af anbringelser. Det bliver kun dyrere på sigt både økonomisk og menneskeligt, siger Lee Koudal.

Af medarbejdernes bekymringsbrev fremgår det, at Hånd om Familien, der blev oprettet som en målrettet indsats for at nedbringe antallet af anbringelser, har en succesrate på 66 procent, hvilket de mener sparer kommunen for 13 millioner kroner om året, fordi færre børn i kommunen nu bliver anbragt uden for hjemmet.

Besparelsen på de 27,6 millioner kroner opnås i forslaget ved at skære i personalestaben med omkring 32 årsværk. Der er i dag cirka 295 årsværk ved Familiecentret.

En forvaltning i modvind

Generelt har familieområdet været omdiskuteret i Esbjerg den seneste tid.

Familierådgivningen, som består af de sagsbehandlere, der skal vurdere hvilke tilbud de enkelte familier kan få tildelt, har længe modtaget kritik for at have en for stor andel af deres sager, som bliver omgjort i Ankestyrelsen.

Fra morgenstunden fredag meldte Esbjerg Kommune ud, at de er klar til at se indad og rette op på omgørelsesprocenten.

Men det arbejde spår Lee Koudal kan blive udfordret, hvis politikerne holder sig til de spareforslag, Som BDO og forvaltningen har peget på.

- Hvordan skal de stakkels sagsbehandlere i Familierådgivningen kunne løfte den koordinerende opgave oven i det arbejde, de i forvejen laver. Det kan jeg simpelthen ikke se, siger han.

Ifølge Esbjerg Kommunes tidsplan for budgetprocessen, pågår de politiske forhandlinger om besparelserne fra 9. til 13. september. Budgettet for 2025-2028 forventes endeligt vedtaget på byrådsmødet d. 7. oktober.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com