Kortere åbningstider presser forældre

Tanni Kissow ærger sig over, at besparelser betyder, at datteren Almas insitution nu lukker et kvarter tidligere hver dag. Foto: Jonatan Dybro
Udgivet

Besparelser i kommunerne betyder kortere åbningstider i børnehaver og vuggestuer, og det bekymrer forældre, der frygter, at tidspresset i hverdagen bliver for stort.

15 minutter lyder måske ikke af meget. Men for forældre i Vejle Kommune er det fremover nogle minutter, mange må undvære, når børnene skal hentes fra daginstitution.

Fra første september har kommunen nemlig skåret i gennemsnit en time af den ugentlige åbningstid i kommunens daginstitutioner.

- Et kvarter betyder rigtig meget. Især hvis du har arbejde et stykke herfra. Der er ingen, der har lyst til at blive fanget i trafikken og så skulle hente sit barn, når institutionen har lukket, siger Tanni Kissow, der er næstformand i forældrebestyrelsen i Børnehuset Krystallen i Vejle.

Det harmonerer ikke med et arbejdsliv, når der bliver skåret her, for vi kan blive nødt til at gå længere ned i tid for at nå at hente vores børn

Louise Nors Jensen, forælder, Tjæreborg

Her har man skullet spare fem kvarter væk af den ugentligt åbningstid - et kvarter om dagen - så institutionen nu lukker klokken 16.30 mandag til torsdag og fredag klokken 16.00.

- Det handler om vores børn. Det handler om, at de skal kunne trives godt, så vi kan gå trygt på arbejde, siger Anette Davidsen, der er mor til Oliver på fire år.

Lykken er stor, når Alma på to år bliver hentet af sin mor, Tanni Kissow. Tanni Kissow er dog bekymret for, hvordan de nye lukketider kommer til at påvirke hendes og andre forældres overskud, når det er tid til at hente børn. Foto: Troels Sørensen

De kortere åbningstider skal spare kommunen 1 million og 65 tusinde kroner om året.

Og Vejle Kommune er ikke alene om at skære i åbningstiderne.

Det samme skete i august i Esbjerg Kommune, og byrådet i Fredericia Kommune debatterer nu, om de også skal spare på daginstitutionerne.

Løftet pegefinger fra minister

Besparelserne sker på trods af, at Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), allerede tilbage i april løftede en pegefinger over for kommunerne.

I et brev til alle landets kommuner indskærpede han kommunernes forpligtigelse til at sørge for pasningstilbud, der stemmer overens med dagtilbudsloven og kommunernes forsyningsforpligtigelse.

Noget, som Louise Nors Jensen, der bor i Tjæreborg, har svært ved at se, at kommunen lykkes med.

I Esbjerg Kommune har daginstitutionerne nu to timere kortere åbningstid om ugen, og det bekymrer Louise Nors Jensen, der er mor til Julius på fire år. Foto: Jonatan Dybro

Hun er mor til Julius på fire år. Og børnehaven, han går i, har fået skåret to timer af den ugentlige åbningstid. Lige som alle andre institutioner i Esbjerg Kommune er åbningstiden flyttet fra 52 til 50 timer om ugen.

- Det harmonerer ikke med et arbejdsliv, når der bliver skåret her, for vi kan blive nødt til at gå længere ned i tid for at nå at hente vores børn, siger Louise Nors Jensen.

Et fleksibelt arbejdsmarked og strammere lukketider?

Der er dog ikke penge til det hele, når man spørger kommunernes politikere.

- Vi har været gennem endnu et spareforslag, hvor vi skulle prøve at finde ud af, hvor der er færrest mulige, som bliver ramt. Men nogle vil blive ramt, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, siger Kurt Bjerrum, der er næstformand i Børn- og Ungeudvalget i Esbjerg Kommune for Venstre.

Kurt Bjerrum er næstformand i Børn- og Ungeudvalget i Esbjerg Kommune for Venstre, og det ærgrer ham, at besparelserne er nødvendige i kommunen. Foto: Jonatan Dybro

Den samme begrundelse har formanden for Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune, Martin Sikær Kristensen, der er valgt ind for Socialdemokratiet. Men han er faktisk imod besparelsen i Vejle Kommune og stod også uden for sidste års budget.

- Jeg taler ikke for, at børn skal være længere tid i daginstitutioner, men vi er nødt til at give forældrene mulighed for at kunne planlægge deres dag mere fleksibelt, end de gør i dag. For vi kommer her til at træffe en beslutning, som skader det arbejdsmarked, der ellers skriger på hænder, siger han.

Martin Sikær Kristensen (S) er imod besparelserne på daginstitutionerne i Vejle Kommune, og for ham hænger de ikke sammen med et fleksibelt arbejdsmarked. Foto: Jonatan Dybro

I Vejle Kommune har man skåret mellem en halv time og to timer af den ugentligt åbningstid for institutionerne, mens man i Esbjerg Kommune har skåret to timer af den ugentlige åbningstid for alle daginstitutioner.

Det har fået Ankestyrelsen til at overveje at føre en tilsynssag mod kommunen.

Her er det, Ankestyrelsen vil vide

I årets budget har Esbjerg Kommune planlagt at skære åbningstiden for kommunens daginstitutioner fra 52 til 50 timers åbningstid om ugen per 1. august.

Men den besparelse har fået Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at bede Ankestyrelsen overveje at rejse en tilsynssag mod Esbjerg Kommune.

Besparelsen kunne nemlig være på kant med dagtilbudsloven.

Dagtilbuddene skal nemlig udgøre et reelt pasningstilbud for forældrene, og derfor bør der laves konkrete vurderinger af behovene, inden man skærer i åbningstiderne. Det mener i hvert fald Børne og Undervisningsministeriet, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet hører under.

Derfor har Ankestyrelsen bedt Esbjerg Kommune om en udtalelse i sagen.

Sagen skal drøftes i Esbjerg Byråd d. 7. oktober, inden svaret sendes til Ankestyrelsen, der efterfølgende vil tage stilling til, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.

At flette familieliv og arbejde sammen med de kortere åbningstider i institutionerne er ikke uden konsekvenser, mener forældrene i både Vejle og Esbjerg.

- Et kvarter lyder ikke af så meget, men som børnefamilie er man bare i forvejen vildt presset, når man skal hente sine børn, når man også har et arbejde, man skal passe, siger Louise Nors Jensen.

- Det her kommer også til at ramme børnene, fordi man som forældre kan blive stresset af at nå at skulle hente børnene, siger Tanni Kissow.

Vi har forsøgt at få en udtalelser fra Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), men det har ikke været muligt.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com