Forældre fik frataget muligheden for at passe kræftsyg søn - nu er der nyt i sagen

Jan og Rikke Vestergaard fra Ribe har længe kæmpet med Esbjerg Kommune for deres ret til tabt arbejdsfortjeneste, så de kan passe deres kræftsyge søn Johannes. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter igennem længere tid at have kæmpet med Esbjerg Kommune om retten til at gå hjemme og passe deres kræftsyge søn, har Jan og Rikke Vestergaard nu fået genbevilget løbende tabt arbejdsfortjeneste.

Det er ikke meget, man kan nå på 15 minutter. Det er omtrent den tid, det tager at varme en frysepizza eller at krydse Storebæltsbroen i bil.

15 minutter var også længden af det møde med Esbjerg Kommune, hvor Jan og Rikke Vestergaard fra Ribe efter længere tids hård kamp fik genbevilget tabt arbejdsfortjeneste, så den ene dem kan gå hjemme og passe deres leukæmiramte søn Johannes på ni år.

- Begrundelsen, de kom med, er, at sagen ikke har været belyst tilstrækkeligt. Så de har trods alt selv undret sig over, de har lavet en afgørelse på et kræftramt barn uden at spørge en læge til råds, fortæller Jan Vestergaard.

Børnecancerfonden giver kræftsyge børn en SuperSnøre, som skal hjælpe med at sætte ord på og forstå behandlingsforløbet ved hjælp af farvestrålende Superperler. Johannes Dall Vestergaard ses her med sin SuperSnøre, som han er lidt bagud med at få sat perler på. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Det er lidt over en måned siden, at vi på TV SYD første gang kunne fortælle om familien Vestergaard. Dengang havde Esbjerg Kommune netop truffet afgørelse om, at familien skulle fratages løbende tabt arbejdsfortjeneste, og at begge forældre skulle starte arbejde på fuld tid.

Og selvom det føles ambivalent, at deres langvarige og hårde kamp med kommunen blev afsluttet på et kvarter, så er lettelsen stor. 

- For mig giver det ro. Ro i min krop. Ro i mit sind. Ro til min familie, siger Rikke Dall Vestergaard.

En større tendens

Selvom familien nu er nået i mål med deres egen sag, så sidder de alligevel tilbage med en følelse af, at systemet alt for ofte svigter i den her type sager.

- I sådan en kamp her der står man med alle parader nede, fuldstændig nøgen foran systemet og rækker hånden ud for at bede om hjælp, siger Jan Vestergaard og fortsætter:

- Det gør man ikke for at snyde systemet for penge. Man gør det, fordi man står midt i sit livs krise, og man har behov for hjælp til at komme igennem det.

Da Johannes Dall Vestergaard i 2022 fik konstateret akut leukæmi, stod hans forældre pludselig midt i deres livs værste mareridt. I starten stod både hospitalet og kommunen klar med hjælp og støtte til familien, men for kommunens vedkommende ændrede det sig hurtigt. Foto: Privatfoto

Jan Vestergaard lagde en video på sin Facebook i rent arrigskab over kommunens oprindelige afgørelse om at fratage dem muligheden for at passe Johannes.

En video der har fået mere end 150.000 visninger, og som har kastet mange henvendelser af sig fra familier i lignende situationer.

- Jeg er helt overvældet over, hvor mange der kæmper en kamp for at få lov til at passe deres børn på handicapområdet. Jeg er dybt frustreret over det. Jeg kan godt forstå, at der er mange ting, der skal tages højde for, men det gør ondt helt ned i maven og ind i hjertet, siger Rikke Dall Vestergaard.

Familien er da også langt fra den eneste, der har måttet kæmpe for deres rettigheder hos Esbjerg Kommune.

Kigger man man tallene efter, så har de på sager om tabt arbejdsfortjeneste en omgørelsesprocent på 60,5. Det betyder, at kommunen blot får medhold i fire ud af ti afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste, som havner hos Ankestyrelsen.

Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lykke (S) erkender, at tallene er alarmerende.

- Vi er oprigtigt politisk bekymrede for det. Derfor har vi besluttet at sætte en handleplan i gang, som skal kulegrave området, så vi kan få belyst den her meget komplekse problemstilling, siger han.

Jakob Lykke (S), der er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, understreger, at problemerne skyldes en meget kompleks lovgivning, og at der ikke er nogen medarbejdere i forvaltningen, der bevidst træffer forkerte afgørelser. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Tid til at fokusere på børnene

Forældrene vil ikke lægge skjul på, at det har kostet en del på samværet i familien, at de har skulle bruge så mange kræfter på at argumentere med kommunen.

Særligt er det gået ud over Johannes' to søstre, som i forvejen kom en smule i anden række, da deres bror fik konstateret kræft.

- Det piller ved min forståelse af at være en god mor, fordi mine kræfter har ligget et andet sted, end hvor jeg gerne vil have, det skal ligge, fortæller Rikke Dall Vestergaard.

Efter at have fået genbevilget den løbende tabt arbejdsfortjeneste, som familien i forvejen har været berettiget til i over et år, skal fokus nu igen rettes tilbage på familielivet. Foto: Privatfoto

Men med den nye afgørelse fra kommunen er der nu igen tid til at have fokus på det vigtigste.

-  Når man er i en situation som vores, så søger man al form for normalitet i en hverdag, så forhåbentlig betyder beslutningen, at vi kan komme med til gymnastikopvisninger igen og få tid til at lege og tegne med ungerne, siger Jan Vestergaard. 

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com