Grindsted lider snævert nederlag til sidst
Overraskelsen lå længe og lurede, men til sidst kom oprykkeren Grindsted til kort mod GOG i Herreligaen.
I en tæt forestilling fredag aften viste fynboerne sig i de sidste minutter skarpest og vandt 32-30.
Grindsted fulgte ellers med hele vejen igennem. Holdet førte det meste af første halvleg og var også i front inden for de sidste ti minutter af kampen, men et par tekniske fejl kostede.
Dermed er oprykkeren fortsat uden sejr efter de første to kampe i Herreligaen, mens GOG står med to sejre efter de første to kampe.