Naja fik en hjerteknusende besked, og så blev alting meningsløst
Vi er ikke gode nok til at tale med andre om den sorg, vi oplever, når vi mister nogen, der står os nær. Sådan lyder det fra Det Nationale Sorgcenter.
Klokken var otte om morgenen, da det bankede på den dengang 17-årige Naja Kreutzer Rosagers dør.
Udenfor stod hendes mor, far og lillebror. Hvorfor stod de der?
At se hendes mor og far sammen en lørdag morgen var ikke en normal situation. De var skilt. Men nu stod de i døråbningen og græd.
Da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentligt skulle have sagt farvel?
Naja Kreutzer Rosager, kokkeelev, Vejle
Grunden til de stod der, var hjerteknusende. Deres førstefødte, Najas storesøster, som hun lige havde besøgt to dage tidligere, var død. Ramt af et tog.
Det gav ingen mening. Hvordan kunne det ske?'
Alt kan slutte med ét
Naja Kreutzer Rosager svævede ind i meningsløshedens sfære i dagene efter. Hun fik brug for at være sammen med sine venner.
Hun festede lidt, fik sikkert noget alkohol og gik i fitness klokken fire om morgenen. Det betød intet, om hun fik noget søvn, eller om hun gik på arbejde, følte hun. For alt var mærkeligt og føltes ligegyldigt.
Det var som en åbenbaring af, at alting kunne slutte pludseligt og med ét.
Et par dage inden dødsfaldet, havde Naja Kreutzer Rosager vinket til sin storesøster på Odense Banegård og sagt: ”Vi ses”.
- Men da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel? Jeg tror, det var min lillebror, der for nylig havde sagt, at man jo dybest set aldrig vidste, om man sås igen, fortæller Naja Kreutzer Rosager.
Nu havde livets endeligt vist sit dystre ansigt. Alt, alt for tidligt.
Ved ikke, hvordan man skal reagere
Naja Kreutzer Rosager valgte at bearbejde tabet af sin storesøster selv.
- Jeg havde brug for selv at tænke over tingene, fortæller hun.
- Psykologer har aldrig været mig, og i min aldersgruppe er der er ikke særligt mange, der ved, hvordan de skal reagere, hvis jeg fortæller, at min søster er død. Så bliver der meget hurtigt stille. De ved jo heller ikke, hvad de skal svare, for det er de ikke vant til at høre, lige som jeg ikke var vant til, at det skulle ske så tidligt for min søster, siger Naja Kreutzer Rosager.
Tal om det
Det er ikke unormalt, at unge, der har mistet, har svært ved at tage imod netværkets hjælp. En mindre undersøgelse blandt ti tætte veninder til ti kvinder i alderen 15-24 år lavet i forbindelse med et speciale på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) viste, at mange unge faktisk ender med at skifte ud i deres netværk efter et tab.
Langt de fleste – både unge og voksne – kommer dog igennem sorgen uden hjælp fra psykologer.
Ifølge Det Nationale Sorgcenter er det vigtigt, at man taler med andre om det, når man har mistet en nærtstående. Og det er vigtigt, at man som ven eller pårørende viser omsorg og ikke er bange for at stille spørgsmål.
Det fortæller Preben Engelbrekt, som er stifter af og direktør for Det Nationale Sorgcenter, der er specialiseret i unge og sorg.
Her er Det Nationale Sorgcenters 16 råd fra unge, der har mistet. Du kan finde forklaringer på det enkelte råd på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside.
16 gode råd fra unge, der har mistet
Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg
Lad aldrig som ingenting
Der er ikke noget ‘rigtigt’ tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det
Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer
Bliv ved med at spørge
Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det
Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det
Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig
Hjælp din ven til også at have et fristed
Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven
Vis, du tænker på din ven
Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet
Vær tålmodig
Regn ikke med, at sorgen forsvinder
Glad den ene aften – ked af det den næste
Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger
Kilde: Det Nationale Sorgcenter
Kan udløse depression og angst
I et normalt sorgforløb aftager sorgen, så den bliver lettere at leve med i løbet af seks til 12 måneder.
Men 10-15 procent af alle, der mister, oplever komplicerede sorgforløb, hvor den efterladte eksempelvis fastlåses i sorg, intenst savn og eventuelt manglende accept af tabet.
Kompliceret sorg kan udløse blandt andet depression og angst, som kan kræve psykologhjælp.
Seks uf af ti opsøger en psykolog efter et tab. Det understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden
Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter
I Region Syddanmark vurderes det, at mellem 5.400 og 8.000 mennesker årligt gennemgår komplicerede sorgforløb.
Ifølge Preben Engelbrekt fra Det Nationale Sorgcenter opsøger seks ud af ti, der mister, en psykolog.
- Det er langt flere, end de 10-15 procent der har komplicerede sorgforløb, og understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden, siger Preben Engelbrekt.
Søsterens ting holder mindet i live
Det er snart to år siden, at Naja Kreutzer Rosagers storesøster døde. Men tårerne sidder stadig på lur, når hun taler om den søster, der lærte hende at stå på rulleskøjter.
- Jeg har fået mange af hendes ting: Hendes spisebord, hendes glas og service. Hendes tv, et billede, noget tøj og hendes rulleskøjter.
- Selvom det kan gøre ondt at leve med hendes ting omkring mig, så hjælper det også. De holder mindet om hende i live. Det fylder rigtig meget i hverdagen, at jeg har de ting, fordi det gør, at jeg aldrig glemmer hende, hvilket jeg jo ikke vil, siger Naja Kreutzer Rosager.
