Mor mistede sin datter i togulykke og flygtede ind i arbejdet

Tina Kreutzer mener, at arbejde kan være en sund måde at "flygte" fra sorgen på. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet

Kun seks procent af arbejdspladser har en sorgpolitik - blot en lille stigning siden 2019. Men der kan være god grund til at få en.

Der er god grund til, at arbejdspladser forholder sig til, hvordan den takler sorg hos medarbejderne.

Ikke kun for arbejdspladsen og samfundet generelt, men især for den sorgramte medarbejder.

Det har Tina Kreutzer fra Vejle mærket, efter hun i november 2022 mistede sin 23-årige datter i en tragisk togulykke ved Odense.

Tina Kreutzer viser et billede af hendes nu afdøde datter, Sara Kreutzer. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Derpå fulgte naturligt et kæmpe chok og en sorg for familien ovenpå det pludselige tab.

Tina Kreutzer var dog allerede tilbage på sit arbejde som sundhedskonsulent i Vejle Kommune efter to uger.

- Tina og jeg snakkede om, hvordan vi kom videre, og jeg spurgte, hvordan jeg kunne hjælpe. Så lagde vi en plan dag for dag og nogle aftaler om, hvordan hun kunne tjekke ud og tage en øv-dag. Og vi kiggede på opgaverne, så hun ikke sad med opgaver, der havde en deadline, siger Uffe Nymark Breum, Afdelingsleder, Folkesundhed i Vejle Kommune.

I dag er Tina Kreutzer taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

- Det med at kunne tjekke ind og ud har været en kæmpe hjælp, og det var helende. Risikoen for, hvis jeg var hjemme hele dagen, så kunne jeg være i sorgen hele tiden, og hvordan skulle jeg så komme ud af den?, siger Tina Kreutzer.

Der er dog stor forskel på, hvordan mennesker håndterer sorg. Og nogle af Tina Kreutzers kolleger var dog også bekymrede på hendes vegne. Til forskel havde en anden kollega nemlig været væk fra arbejdet over et år.

- Det kan godt være, jeg flygtede fra sorgen (ved at gå på arbejde, red.). I så fald var det en sund flugt. Jeg flygtede jo ikke ned i alkohol, spisning eller overdreven motion. Jeg tror da alle, har brug for at flygte, og arbejde kan også blive en flugt. Så længe det ikke tager overhånd, siger Tina Kreutz og fortsætter:

- For mig har det (at gå på arbejde, red.) hjulpet mig til at udholde sorgen. Om det har hjulpet til at komme igennem sorgen tvivler jeg på. For jeg tror, at sorgen har den størrelse, den har.

Skal en sorgpolitik være nedskrevet?

Det er kun seks procent af arbejdspladserne, der har en nedskrevet sorgpolitik, viser en analyse Dansk Erhverv fra 2022. En lille stigning fra 4 procent i 2019.

Syv procent overvejer dog at nedskrive en sorgpolitik.

- Det er stadig en lav andel, hvis man tænker på, hvad vi har af alkoholpolitikker, sygefraværspolitikker og sådan noget, hvor det er meget højere, siger seniorchefkonsulent hos Dansk Erhverv, Pernille Taarup, der stod bag analysen.

Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde

Pernille Taarup, seniorchefkonsulent, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke data på, hvilke segmenter af arbejdspladser, der har sorgpolitikker, men Pernille Taarup mener at kunne se en tendens i, at det især er større arbejdspladser.

Og på det samfundsøkonomiske plan kan det faktisk også få konsekvenser for bundlinjen hos virksomheden. Ifølge en beregning lavet af revisions- og konsulenthuset Deloitte, koster komplicerede sorgreaktioner samfundet 3,4 milliarder kroner årligt i tabt produktion og overførselsydelser.

I Tina Kreutzers tilfælde er hun taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

Alligevel har Sundhedshuset faktisk ikke en sorgpolitik.

Den ledes i stedet ud fra en værdibaserede ledelsesprincipper. Så i stedet for stramme regler skal ledelsen ud fra værdierne vurdere, hvad den rigtige løsning er i den enkelte situation.

Men det er ikke nødvendigvis en god måde at gøre det på, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde. Men man kan heller ikke skrive sig ud af alt. Men det at have nogle rammer, så man allerede har talt om det, så ved medarbejderen, at vi har en ramme for sorg. Så kan lederen bedre håndtere det, når man kommer og taler om det, siger Pernille Taarup.

Ikke tilhænger af lovbestemt sorgpolitik

- Hvad gør I selv for at påvirke arbejdsgiverne til at få lavet sorgpolitikker?

- Vi har ikke haft de store tiltag, må jeg tilstå. Vi sender vores analyser ud, hvor vi også opfordrer til, at man får lavet en sorgpolitik, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Mener I så, at det burde det være lovfæstet, at arbejdspladser skal have en sorgpolitik?

- Vi er ikke tilhængere af lovgivningen om politikker, for det er meget individuelt. Men vi opfordrer til, at man taler om det, så det ikke er så tabubelagt. Det, at medierne bringer det, er også medvirkende til, at der kommer fokus på det.

Hun oplyser, at der findes mange hjemmesider, som kan hjælpe arbejdsgivere med, hvordan man får lavet en sorgpolitik - heriblandt fremhæver hun Det Nationale Sorgcenter.

14-årig død efter påkørsel af flugtbilist

brug ikke Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

14-årig dreng er død efter at være blevet påkørt onsdag aften. 75-årig bilist meldte sig selv til politiet efter midnat.

Den 14-årige dreng fra Grindsted, der onsdag aften blev påkørt af en bil, er afgået ved døden, bekræfter skolelederen fra drengens tidligere skole over for JydskeVestkysten.

Søren Rahbek, der er skoleleder på Lynghedeskolen, som drengen netop havde skiftet til, bekræfter dødsfaldet overfor TV SYD.

- Det er ubærligt, uforståeligt og hjerteskærende det, der er sket. Vores dybeste medfølelse går til de pårørende. Vi har igangsat et kriseberedskab til eleverne fra den pågældende årgang, ligesom vi sørger for, at der bliver talt med eleverne i alle klasser. Derudover har vi opfordret alle forældrene på skolen til at gå i dialog med deres børn, som kan være meget påvirkede, udtaler Birgitte Edens, skoleleder på Vestre Skole og Søren Rahbek, skoleleder på Lynghedeskolen. 

Flugtbilist meldte sig selv

Bilisten er en 75-årig mand fra Grindsted. Han meldte sig selv til politiet efter midnat, fortæller politikredsen torsdag formiddag.

Ulykken skete på Nollundvej kort efter klokken 20. To 14-årige drenge gik på vejen, og den ene blev påkørt, men bilisten kørte væk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Derfor efterlyste politiet onsdag aften offentligt føreren af bilen, en sølvfarvet VW. Det ene sidespejl var ødelagt, og også noget af frontgitteret var beskadiget.

Derimod har politiet ikke mistanke om, at den 75-årige var påvirket.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen ifølge politikredsens opslag på X.

Ægtepar tager sag om ladestander til elbil til Højesteret

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
A
Udgivet

Hvorvidt en el-ladestander ved et fritliggende hus er at anse som en sædvanlig installation eller ej, skal et panel af landets øverste dommere nu tage stilling til.

Et ægtepar fra Fredericia har nemlig fået særlig tilladelse til at anke en afgørelse fra Vestre Landsret til Højesteret. Lejerne tabte sagen i landsretten.

Sagen drejer sig om en ladestander monteret på gavlen af et hus, en almenbolig. Den blev sat op i 2021, efter at lejerne havde købt en hybridbil, som de ellers var nødt til at få ladet op ved den nærmeste Føtex.

Efterfølgende fik lejerne dog besked fra viceværten om, at ladestanderen var ulovligt opsat.

Det fik lejerne til at søge om lov på boligkontoret, men de fik nej. Ladestanderen skulle pilles ned igen, lød det fra kontoret, som henviste til den gældende husorden for boligen.

Lejerne lod ladestanderen sidde, og så indbragte boligkontoret sagen for Beboerklagenævnet i Fredericia. Og her var der godt nyt til lejerne.

- Et flertal af nævnet finder, at el-ladestandere har fået en sådan udbredelse i samfundet, at installationen må anses for sædvanlig. Lejerne har således ret til at foretage installationen, medmindre udlejer godtgør, at ejendommens elkapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, fremgår det ifølge Ugeskrift for Retsvæsen af nævnsafgørelsen.

Nævnet bemærker dog i sin afgørelse, at boligforeningens parkeringsregler skal overholdes ved brug af ladeboksen. Reglerne lyder, at parkering skal ske i afmærkede områder. Opladning af bilen foregik normalt på et ikke afmærket fliseareal.

Installationen var altså ifølge nævnet lovlig, men boligselskabet indbragte afgørelsen for sagen i Kolding. Og her var to dommere ud af tre på boligselskabets side, mens kun én dommer var enig med Beboerklagenævnet og lejerne.

Ægteparret ankede sagen til Vestre Landsret, og her var vurderingen, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand. At udbredelsen af ladestandere er vokset i de senere år, har ingen betydning for sagen, mener landsretten.

Ud over nederlaget med hensyn til ladeboksen er ægteparret sammenlagt blevet dømt til at betale 32.500 kroner til boligkontoret i sagsomkostninger.

Men sagen er ikke slut med landsrettens afgørelse. For ægteparret har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Sådan en tilladelse kan man få, eksempelvis hvis sagen er principiel.

Nævnet holdt møde om sagen onsdag, hvor der blev givet tilladelse, oplyser nævnet på sin hjemmeside torsdag.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår sagen om ladeboksen skal behandles i Højesteret.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com