Tv-læges billeder misbrugt: Sager om identitetstyveri på nettet er svære for politiet at efterforske
I mere end et årti er tv-læge Christian Bøvings billeder og identitet blevet misbrugt på sociale medier og datingsider, og politiet erkender, at den type sager er svære at efterforske.
Siden 2013 er Christian Bøvings billeder og identitet blevet misbrugt på sociale medier og datingsider, og selvom han har fået slettet mere end 3000 af de falske konti, så gør det ingen afgørende forskel.
Selvom han har anmeldt ulovlighederne til politiet, fortsætter problemet med at vokse, og Christian Bøving anslår, at han dagligt bruger op mod to timer på at anmelde falske konti og svare på beskeder fra ulykkelige kvinder, der er blevet svindlet af de profiler, der misbruger hans billeder og identitet.
- Jeg havde fat i en betjent, som arbejder med den slags, og han fik 10-12 falske profiler, som han ville gå videre med. Men sagen døde, efter at han havde taget kontakt til Meta (virksomheden bag Facebook og Instagram, red.) med henblik på at få udleveret IP adresser, fortæller Christian Bøving.
Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der har stået for efterforskningen af Christian Bøvings anmeldelse. De ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag, men understreger, at de tager alle anmeldelser alvorligt.
- Det er vigtigt, at man som bruger på de sociale medier selv forebygger misbrug af billeder. Sociale medier giver dig mulighed for at styre for eksempel dine indstillinger, så du kan begrænse, hvem der skal kunne dele billeder og informationer om dig, siger vicepolitiinspektør Jacob Rindom, der er leder af forebyggelsesenhed ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter:
- Du kan både justere, hvem du deler indhold med, hvem og hvor mange, der kan se din profil og se hvad du deler, ligesom du kan få kontrol med, når venner, bekendte eller helt fremmede tagger dig i billeder.
Sporene ender i Afrika og Asien
Kresten Munksgaard, der er sektionsleder ved Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK), som er en specialenhed med fokus på it-relateret økonomisk kriminalitet, fortæller, at sager om svindel og bedrageri på internettet ofte er svære at efterforske.
- Det afhænger meget af den enkelte sag. Har vi en gerningsmand i Danmark, så er det selvfølgelig noget nemmere, end hvis sporene peger mod udlandet og uden for EU, siger han.
Og der er meget, der tyder på, at det netop er i de fjerne afkroge af verden, bagmændene holder til.
- Det vi typisk kan sige om denne her slags sager er, at der er rigtig meget, der tyder på, at det stammer fra nogle afrikanske lande og nogle asiatiske lande, og det gør det alt andet lige meget mere kompliceret at efterforske sagerne, forklarer Kresten Munksgaard.
De mange falske konti med Christian Bøvings billeder og identitet bliver brugt til at kontakte kvinder, som gennem chatbeskeder og opkald opbygger et forhold til en mand, de tror er Christian Bøving.
Men i virkeligheden er det udspekulerede kriminelle, der alene ønsker at vriste penge ud af hænderne på dem. En metode, der er kendt som romancescam - på dansk kaldet datingsvindel.
Hvad er romancescam?
Romancescam bliver på dansk også kaldet datingsvindel og hører under paraplyen af kontaktbedrageri.
Ved kontaktbedrageri tager kriminelle personlig kontakt til den forurettede, og opbygger i nogle tilfælde relationer, som skal sænke forurettedes parader. Relationen bruges som middel til at lokke den forurettede til enten selv at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger, der kan bruges til svindel.
Antallet af anmeldelser stiger
En rapport fra National Center for IT-Kriminalitet viser, at hele 2.328 privatpersoner i Danmark blev udsat for kontaktbedrageri i 2022. Herunder 253 personer, der blev udsat for datingsvindel.
Ifølge Kresten Munksgaard, der er sektionsleder ved National Center for IT-Kriminalitet, har de set en mindre stigning i antallet af anmeldelser om datingsvindel de senere år.
- Vi får over 200 anmeldelser om det her om året, og bag hver enkelt anmeldelse er der en forurettet, som udover at have mistet ret mange penge også har fået misbrugt sin tillid og sin kærlighed og derfor står tilbage både økonomisk dårligere stillet, men også enormt psykisk sårbar, siger han.
Ifølge Kresten Munksgaard kan politiet se i tallene, at det typisk er kvinder over 50 år, der bliver ramt, ligesom der er en mindre gruppe af yngre mænd, som typisk bliver udsat for datingsvindel.
- Jeg vil som udgangspunkt sige, at det kan ramme alle, og at det i virkeligheden handler om den kontekst, man befinder sig i. Er man eksempelvis lige blevet skilt og søger kærligheden, så er man desværre nok mere tilbøjelig til at blive narret af det her, siger han.
Uanset om man blevet udsat for datingsvindel, en anden form for kontaktbedrageri, eller om man får sine billeder og sin identitet misbrugt online, så er det ifølge Kresten Munksgaard vigtigt, at man anmelder det til politiet.
- Det er vigtigt, at man holder sig for øje, at selvom det kan være forbundet med en masse skyld og skam, at man er blevet snydt i de her sager, så sker det desværre for mange, det kan ske for alle, og det er ikke noget, man skal skamme sig over, siger Kresten Munksgaard og fortsætter:
- Ofte kan man faktisk få det bedre af at få talt om det og på den måde også være med til hjælpe andre med at undgå at blive snydt.
TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Meta, der ejer Facebook og Instagram, men virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.