Disse tre syd- og sønderjyske kommuner har alle haft forhøjede PFAS-niveauer i drikkevandet siden sommer

I otte kommuner har Styrelsen for Patientsikkerhed siden sidste sommer rådgivet i sager om PFAS-fund i drikkevandet. Foto: Christoffer Laursen Hald/TV 2 GRAFIK
Af Emilie Haaber Lynggaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

De tre syd- og sønderjyske kommuner Fanø, Hedensted og Horsens har indberettet forhøjede niveauer af giftstofferne PFAS i vandprøver fra vandværker til Styrelsen for Patientsikkerhed.

I 17 sager har Styrelsen for Patientsikkerhed rådgivet danske kommuner i sager med fund af PFAS i drikkevandet siden sidste sommer.

Det oplyser styrelsen til TV 2.

Sagerne, som alle er blevet indberettet siden 8. juni 2021, fordeler sig på de følgende otte kommuner:

- Dragør Kommune

- Fanø Kommune

- Greve Kommune

- Hedensted Kommune

- Horsens Kommune

- Høje-Taastrup Kommune

- Lejre Kommune

- Syddjurs Kommune

Kommuner hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har fundet overskridelser af PFAS i drikkevandet.

Indberetningerne er opdelt efter, om det er et vandværk, der har målt forhøjede PFAS-værdier, eller om målingen er foretaget på ejendomme med egen vandforsyning, for eksempel på gårdejendomme.

1. januar trådte en skærpelse af grænseværdien for fire udvalgte PFAS-stoffer i grundvand i kraft. Grænseværdien blev af Miljøstyrelsen fastsat til at være 2,0 nanogram per liter.

Kommunerne har pligt til at indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de opdager et forhøjet niveau af giftstofferne i vandprøver fra vandværker. Det skyldes, at drikkevandet i så fald kan være sundhedsskadeligt.

Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver ifølge styrelsen selv ikke den pågældende kommune i forhold til de miljømæssige aspekter ved PFAS-fundet. I stedet fungerer styrelsen som en slags validering af sundhedsrisikoen ved forhøjede PFAS-niveauer ved at sikre, at vandprøverne er valide nok.

Herefter får kommunen "at vide, at den skal bringe det i orden hurtigst muligt", oplyser styrelsen.

Viser ikke det nuværende billede

I alt har otte kommuner fået den besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed siden juni sidste år.

Men ifølge brancheforeningen Danske Vandværkers direktør, Susan Münster, er opgørelsen fra det seneste år ikke retvisende for, hvordan det står til med drikkevandskvaliteten på de danske vandværker på nuværende tidspunkt.

Hun frygter, at tallene kun viser "toppen af isbjerget".

- Fordi grænseværdierne for PFAS er skærpet siden årsskiftet, er vi nødt til at vente på, at vandværkerne rundt omkring får foretaget de her tests. Og fordi alle vandværker endnu ikke har været igennem et analyseforløb, vil der være et mørketal, siger hun til TV 2.

Hvor ofte et vandværk skal foretage tests for PFAS, afhænger af værkets størrelse og kapacitet. Kun hvis der er mistanke om et forhøjet niveau af giftstofferne i området, kan myndighederne pålægge vandværket at udføre yderligere tests.

Herefter skal analysevirksomheden desuden have tid til at analysere prøverne, hvorefter resultatet skal forelægges. I Danske Vandværker efterspørger man derfor et større og mere retvisende overblik over, hvor i Danmark der aktuelt er PFAS henne.

- Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne af PFAS. Derfor er det myndighederne, der nu skal træde i karakter, siger Susan Münster.

Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkendte tirsdag, at der er behov for at optimere testindsatsen på landets vandværker:

- Vi skal have styr på, hvilke områder der er forurenet, og derfor skal vi i fællesskab med vandværkerne se på, hvordan vi får ekstra tempo på processen, siger ministeren til TV 2.

Betragtede sager som løst

I kommunerne er de fleste sager siden blevet lukket igen.

Det skyldes, at man kan sikre rensningen af vandet ved at skrue ned for boringerne med forhøjede PFAS-værdier eller ganske enkelt lukke dem og finde andre steder at bore.

Det har man for eksempel gjort i Høje-Taastrup Kommune. Her betragter man nu alle otte PFAS-sager fra det seneste år som værende løst. Så sent som tirsdag i denne uge blev den sidste af de berørte boringer lukket ned, oplyser kommunens natur- og miljøchef, Arne Schøller Larsen, til TV 2.

I Lejre Kommune opdagede man i foråret små mængder PFAS i drikkevandet fra værket Kyndeløse Strand.

På nuværende tidspunkt oplyser kommunen, at man fortsat ikke er lykkedes med at opspore, hvor PFAS-stofferne er kommet fra, men at man i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har slået fast, at mængderne ikke er sundhedsskadelige.

Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.

Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende.

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Også Greve Kommune målte ved det lokale Tune Vandværk sidste sommer en samlet sum af PFAS-stoffer på 2,7 nanogram per liter - altså også en smule over den fastsatte grænseværdi.

Giftstofferne blev fundet i to "spritnye" boringer, skrev kommunen dengang i en pressemeddelelse. De to boringer blev lukket ned igen, og sagen betragtes nu som løst, oplyser Greve Kommune til TV 2. Nu "leder man efter nye boringer", så kommunens vandforsyning igen kan dække efterspørgslen.

Esbjerg Kommune varetager miljøopgaven for Fanø Kommune. På Fanø har man konstateret PFAS i drikkevandet, som Esbjerg Kommune altså har varetaget for øen. Fra Esbjerg Kommunes side oplyser man, at der fortsat arbejdes på to mulige løsninger for at få bugt med de let forhøjede PFAS-værdier på Fanø; en midlertidig løsning med rensning eller en permanent løsning, hvor man finder nye boringer. Det er altså ikke i Esbjerg Kommune, at der er konstateret PFAS i drikkevandet.

I Horsens Kommune oplyser Tommy Krogh Abrahamsen til TV 2, at det lokale Torsted Vandværk i februar målte en let forhøjet værdi af de fire PFAS-stoffer. Efter kommunens henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed blev drikkevandet fra Torsted igen testet i marts, og her var niveauet igen under grænseværdien. Horsens Kommune opererer dog med en "skærpet observation" af det pågældende vandværk og følger sagen tæt, lyder det.

Hedensted Kommune har indberettet vandværket Dortheas Vandværk og oplyser, at de pågældende boringer med forhøjede PFAS-værdier nu er lukkede.

I Syddjurs Kommune har de to ejendomme i sagen fået en advarsel om, at vedvarende indtag af vand med overskredne værdier kan være sundhedsskadeligt. Det oplyser kommunen til TV 2.

Dragør Kommune betragter sagen om de to vandværker som lukket.

Den ene skrev historie, mens den anden tog en omvej til toppen

Anders K. Jacobsen til venstre og Tobias Sommer til højre forventer en lige kamp på søndag, hvor vigtige point er på spil i Superligaen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Anders K. Jacobsen og Tobias Sommer har spillet for både Sønderjyske og Vejle. I weekenden møder de begge sin tidligere klub.

Han var den 1. juli 2020 årsag til, at flere sønderjyder havde to ting at fejre i året, de fleste mennesker nok vil glemme hurtigst muligt.

Sønderjylland rundede en historisk milepæl med 100-årsjubilæet for genforeningen med Danmark.

Derudover vandt Sønderjyske Fodbold sin hidtil eneste titel med pokaltriumfen under coronakrisens begyndelse.

Trofæet kom i hus med en sejr på 2-0 over AaB. Begge mål blev scoret af Anders K. Jacobsen, der spillede i den lyseblå trøje fra 2020 til 2022.

Anders K. Jacobsen efter sin første scoring i pokalfinalen i 2020. Han fik også prisen som pokalfighter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag er AK, som han kaldes, tilbage på Sydbank Park. Denne gang som modstander i en rød Vejle-trøje.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det er et dejligt sted, og jeg havde mange gode oplevelser. Nogle gange er det dejligt at komme tilbage til de gamle hjemmebaner, og jeg synes også, at det er en kamp, der kunne ligge godt til os, siger den nuværende vejlespiller.

Viceanfører klarede ikke cuttet

Anders K. Jacobsen er ikke den eneste, som får sig et gensyn med tidligere kolleger.

Sønderjyskes Tobias Sommer begyndte seniorkarrieren i Nørreskoven, efter han tog skiftet fra Sønderjyske til Vejles ungdomsakademi i 2017.

Succesen udeblev til gengæld for den alsidige spiller, som blot fik tre kampe for Vejles førstehold. Han beskriver også perioden som udfordrende.

- Det var dem, som introducerede mig for seniormiljøet, og det er den sværeste omstilling, der er i fodbold at gå fra talentfuld ungdomsspiller til fuldgod seniorspiller. Der klarede jeg ikke cuttet, siden jeg står her, siger 22-årige Sommer.

Tobias Sommer har siden farvellet til VB haft vind i sejlene.

Efter et vellykket ophold i Kolding IF rykkede han sidste år tilbage til Sønderjyske, som han fik superligadebut for i juli i år.

I sin første superligakamp på hjemmebane scorede han tilmed et af sine sjældne mål i karrieren.

Tobias Sommer jubler efter sit første superligamål, der blev scoret en sommeraften den 26. juli i år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjydens karriere opnåede sin foreløbige kulmination, da han bar anførerbindet i Sønderjyskes seneste superligakamp mod Brøndby på Brøndby Stadion.

Bedrifterne havde han ikke spået, da han blev sorteret fra i Vejles trup.

- Jeg har været på en lille omvej, men den er jeg glad for. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil stå på søndag i hvert fald, siger Tobias Sommer.

Sønderjyske-Vejle fløjtes i gang klokken 14 søndag. Kampen kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.

Mulig årsag til vindmølledestruktion fundet

Vindmøllen kom i bagvind, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalancen.
Vindmøllen er formodentlig knækket på grund af bagvind. Foto: Julie Rasmussen
Udgivet

Tirsdag den 10. september knækkede en vindmølle i Darum, der ligger nær Bramming. Nu er der muligvis fundet en årsag til hændelsen.

For lidt over to uger siden var der tre vindmøller på stribe på en mark i Darum, nu er der kun to.

For den ene af de tre vindmøller roterede hurtigere end sine to nabomøller, hvilket resulterede i at den til sidst knækkede.

I første omgang vidste man ikke, hvordan det kunne ske, men nu er der muligvis fundet en årsag til, hvorfor vindmøllen løb løbsk.

Formodet årsag

Det er firmaet Wind Estate, der ejer den forulykkede vindmølle.

I en indberetning, som TV SYD har fået aktindsigt i, fra netop Wind Estate til Energistyrelsen, står der, at vindmøllen var slået fra, så den kunne blive repareret.

Men vindmøllen nåede ikke at blive repareret, inden den tirsdag den 10. september kom i bagvind. Derfor mener man, at vingerne er blevet presset i driftsposition, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalance.

Nacellen som er "huset" på vindmøllen faldt efterfølgende til jorden.

Vindmøllen er af typen V44-600 kW. Foto: Julie Rasmussen

I rapporten står der også, at ulykken også kan være forudsagde af knækket bolte i navet, hvilket er den del af vindmøllen, som vingerne sidder monteret på.

Men intet kan konkluderes, da det er ud fra formodninger, og der skal fortsat laves flere undersøgelser af vindmøllen.

Wind Estate oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer, men at de sammen med Vestas arbejder på at finde den endelige årsag til ulykken.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com