Flaskevand rives væk på Fanø efter PFAS-fund

Man kan stadig godt drikke vandet fra hanen på Fanø, men flere har altså valgt at købe det på flaske i stedet. Blandt andet her i Super Brugsen i Nordby.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Salget af vand på flaske er steget markant på Fanø henover weekenden, hvor det kom frem, at samtlige drikkevandsboringer er forurenet med PFAS.

Mandag morgen var der tomt på hylderne i Dagli' Brugsen i Sønderho og Super Brugsen i Nordby på Fanø. I hvert fald der hvor der plejer at være vand på flaske.

- Vi havde udsolgt mandag morgen, så vi har bestilt fire gange så meget vand hjem, som vi plejer til vores leverance onsdag, fortæller Alexander Krogsgaard, souschef i Dagli' Brugsen, Sønderho.

Også hos kollegaen mere nordligt på øen har de mærket en markant større efterspørgsel på vand.

- Vi har nok fordoblet salget i weekenden. Normalt er det mest de tyske turister, der køber vand på flaske, men i weekenden var det også danskere, der købte det, så vi havde udsolgt af nogle af varianterne. Sådan plejer det ikke at være, lyder det fra Bent Kruse Madsen, der er uddeler i Super Brugsen i Nordby.

Vandet kan drikkes

Lørdag kom det frem, at samtlige drikkevandsboringer på Fanø er forurenet af PFAS, som er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.

Niveauerne fra boringerne ligger på omkring fire nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som sidste år blev sænket fra 100 til to nanogram.

Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand

Bent Kruse Madsen, uddeler, Super Brugsen, Nordby

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, men flere har altså valgt at ty til flaskevand i stedet.

- Jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede. Det er da træls at skulle tænke på den slags i sin ferie, men nu har vi bestilt ekstra meget vand hjem og håber, det er nok, så folk kan få en tryg ferie herovre, siger Alexander Krogsgaard og samme melding kommer fra Nordby.

Bent Kruse Madsen, uddeler i Super Brugsen i Nordby, har sørget for at købe godt ind med vand til resten af ugen.

- Vi har også bestilt mere hjem, og vi kan høre, det er noget, kunderne taler om. Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand, siger Bent Kruse Madsen.

Bekymret bryghus

Også andre steder på øen bliver der talt om PFAS-forureningen. I Fanø Bryghus bruger de store mængder vand til ølproduktionen, og her følger man nøje myndighedernes udmeldinger

- Vi tager det her meget alvorligt og er i gang med at undersøge de muligheder, vi har for selv at gøre noget aktivt for at rense vandet, udover det kulfilter vi allerede har monteret. Vi har tidligere været i kontakt med vandværket og myndighederne omkring PFAS, men vi er indtil nu ikke blevet frarådet brugen af vandet, siger Sofie Jansen, der er direktør i Fanø Bryghus.

Hos Sol og Strand og Danibo, der lejer feriehuse ud på Fanø, har de oplevet nogle få gæster spørge til meldingen om PFAS i drikkevandet. 

- Vi havde 60 personer, der kom og hentede nøgler, og der var måske to eller tre, der spurgte til, om de nu kunne drikke vandet, fortæller Morten Schøler, der er bureauchef i Sol og Strand, og samme oplevelse har Hanne Thyssen, der er medejer og administrerende direktør i Danibo.

- Jeg nåede lige at tænke 'åh nej', da jeg læste om det, men da jeg så fik nærlæst det, kunne jeg se, at der ikke er noget nyt i tallene, og det er også kun få gæster, der har spurgt indtil det, siger hun.

Vandledning til Esbjerg

Målingerne på Fanø blev foretaget tidligere på året, men indtil videre er der ingen svar på, hvor PFAS-forureningen kommer fra. PFAS-stofferne er andre steder især fundet tæt på brandøvelsespladser, fordi man før brugte fluorstoffer i brandslukningsskum. Men på Fanø har man ikke haft lignende pladser, og det er indtil videre uvist, hvor stofferne kommer fra.

Borgmester Frank Jensen (Radikale Venstre) siger til TV SYD, at man arbejder på at finde en løsning, og at den foretrukne er en vandledning mellem Fanø og Esbjerg. En løsning der dog har lange udsigter.

- Jeg ved ikke præcist, hvor lang tid det tager, men det bliver mindst et år, og det er måske endda også optimistisk, lyder det fra borgmesteren. 

Indtil da forsøger det lokale vandværk Fanø Vand at afprøve andre løsninger for at få så rent vand som muligt. 

- Vi kører nogle forsøg med at rense vandet, så vi måske kan komme tættere på grænseværdien, siger Frank Jensen.

Flere varianter af flaskevand var udsolgt mandag i Super Brugsen i Nordby.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com