Politiker vil have minister i samråd om PFAS: - Drikkevandet er ministerens ansvar

Venstres Anni Matthiesen vil efter sommerferien have miljøminister Lea Wermelin i samråd om PFAS i drikkevandet. Hun efterlyser en national handlingsplan. Foto: TV SYDs Christiansborgredaktion
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Venstres Anni Matthiesen vil have miljøministeren i samråd efter fund af det giftige fluorstof PFAS i drikkevandet på Fanø. Der skal laves en samlet plan, mener hun.

Miljøminister Lea Wermelin (S) skal endnu engang i samråd om PFAS. I hvert fald hvis det står til Anni Matthiesen (V). 

- Der går næsten ikke en uge, uden at der er nye historier fremme om PFAS, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at der ikke bliver lavet en national handlingsplan, lyder det fra Anni Matthiesen, der er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. 

Hun mener, at det lige nu er for svært at gennemskue, hvor man skal henvende sig, når problemerne opstår.

- Ministeren bliver nødt til at samle brikkerne, så ansvaret ikke bliver skubbet ud til fem forskellige styrelser, regionerne og kommunerne. Jeg synes, hun stikker hovedet i busken, når hun ikke tager ansvaret på sig og får lavet en samlet plan for, hvad man gør, når man opdager problemer med de her giftstoffer, siger Anni Matthiesen.

Miljøministeren reagerer efter venstrepolitikeren har udtrykt sin bekymring for PFAS-situationen overfor TV SYD. Det kan læses i tekstboksen nederst i artiklen. 

Utydelig udmelding

I weekenden kom det frem, at der var fundet PFAS i mængder over grænseværdien i samtlige drikkevandsboringer på Fanø. Indtil videre har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke frarådet at drikke vandet på Fanø, men oplyser, at borgerne kan drikke vandet i en begrænset periode uden dog at definere det nærmere.

Vi har sovet i timen ja. Det må jeg bare indrømme, men jeg havde helt ærligt aldrig hørt om PFAS og PFOS, før sagen fra Korsør kom frem.

Anni Matthiesen (V), medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den udmelding har fået Anders Kronborg (S), som også er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til at reagere.

- Det er for utydeligt, hvad det betyder. Snakker vi 10 år, fem år, et halvt eller mindre? Hvor hurtigt skal vi reagere? spørger han, og sagen har fået ham til at kontakte ministeren.

- Jeg har skrevet til Lea Wermelin i går (tirsdag red.) for at få svar på, hvad den begrænsede periode dækker over, tilføjer han.

Næste nitte

Fanøs borgmester Frank Jensen (Radikale Venstre) er på baggrund af sagen blevet spurgt til en løsning, men ifølge Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, bør det ikke være op til den enkelte kommune at løse udfordringerne. 

Han mener, at problemerne med de sundhedsskadelige fluorstoffer kræver en national strategi, og det bliver nu bakket op af Anni Matthiesen.

- Nu trak Fanøs borgmester en nitte den her gang. Det kan være en anden borgmester i næste uge, og hvad gør man så? Drikkevandet er ministerens ansvar. Det kommer hun ikke uden om, lyder det fra venstrepolitikeren.

Anders Kronborg efterlyser også, at staten hjælper til.

- Helt principielt skal staten forholde sig til, hvad man gør, når samtlige boringer i en kommune som Fanø viser sig at være forurenede. Jeg mener, at staten bør gå ind og hjælpe økonomisk med en løsning, siger han.

Kendt problem i udlandet

I USA har der i årevis været store problemer med PFAS-forurening, og i 2014 blev flere svenske vandværker lukket på grund af forhøjede værdier af PFAS. I Danmark kom de giftige stoffer først for alvor på dagsordenen, da der sidste forår blev fundet markante værdier i kvæg, der havde græsset nær en brandskole i Korsør.

Her blev der tidligere brugt brandslukningsskum med fluorstoffet PFOS i, og det har efterfølgende vist sig, at 118 personer, som har spist kød fra køerne ved brandskolen, har forhøjede værdier af PFOS i kroppen. 

Philippe Grandjean undrer sig over, at vi i Danmark ikke for år tilbage har kortlagt problemerne omkring PFAS, men kendskabet til dem har ikke været der, lyder det.

- Vi har sovet i timen ja. Det må jeg bare indrømme, men jeg havde helt ærligt aldrig hørt om PFAS og PFOS, før sagen fra Korsør kom frem, siger Anni Matthiesen. 

- Jeg har siddet i Folketinget siden 2019, og lige siden, jeg hørte om PFAS første gang, har jeg spurgt ind til det, men det er helt klart en huskekage til os alle om, at vi skal frem i bussen og finde en løsning på det her, siger Anders Kronborg.

Krav til test af drikkevand

Miljøministeriet oplyser, at det er et krav i Danmark at teste drikkevandet for PFAS. Det blev allerede i juni 2021 anbefalet at teste drikkevandet for PFAS, og pr. 1. januar i år blev det et officielt krav i forbindelse med den nye drikkevandsbekendtgørelse.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der siden 2016 er gjort 25 fund fra 18 forskellige vandforsyninger af PFOS i drikkevand over detektionsgrænsen på 0,001 mikrogram pr liter. Drikkevandsprøverne dækker over prøver taget ved afgang fra vandværk, på ledningsnettet og prøver udtaget ved forbrugers taphane. 

De nyeste tal fra Danske Vandværker viser tre vandværker med fund over 0,002 mikrogram/l, som er det nye kvalitetskrav for summen af fire PFAS-stoffer inklusiv PFOS.

Nu vil både han og Anni Matthiesen så gerne have ministeren på bane for at få nogle svar. 

- Nu kender vi så til stofferne, og med den viden, vi har nu, så synes jeg, ministeren bør tage ansvar, og det kan jo også være, det er noget, hun skal drøfte med sine udenlandske ministerkolleger, tilføjer hun.

Lea Wermelin har tidligere været i samråd om problemerne med PFOS. Blandt andet i juni og oktober sidste år. Også i april i år havde Anni Matthiesen og partifællen Jacob Jensen kaldt ministeren i samråd om emnet, og i begyndelsen af august vil Matthiesen altså kalde Lea Wermelin i samråd endnu engang.

Svar fra ministeren:

Lea Wermelin har onsdag eftermiddag sendt følgende svar til TV SYD om sagen:

- Jeg kan godt forstå, at der er bekymring på Fanø ovenpå fundet af de her evighedskemikalier i drikkevandet. Det er i det hele taget vigtigt, at vi finder ud af, hvilke områder der kan være forurenede af PFAS, så vi kan handle på det. Kravene til vores drikkevand er blevet strammet, og alle kommuner skal teste for netop de her stoffer.

- Jeg har også sat gang i en national kortlægning af de potentielt værste kilder til forurening med PFAS. Myndighederne er i fuld gang med at undersøge omfanget af PFAS. Vi er i gang på alle fronter. Så i mine øjne sparker Venstre en åben dør ind.

- Senest har jeg bedt alle kommuner om at teste badevandet for PFAS-stoffer, og Danmark arbejder helt generelt for at forbyde gruppen af de tusindvis af PFAS-stoffer igennem EU.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com