Dansk Folkepartis spidskandidat til næste folketingsvalg er fundet
Når danskerne går til folketingsvalg næste gang, så bliver det med Peter Kofod, som står øverst hos DF på stemmesedlen i Sydjyllands Storkreds.
Det oplyser partiet til TV SYD.
- Det er dejligt, at jeg er blevet indstillet. Det er en stor ære og et stort privilegium at få lov til at repræsentere Dansk Folkeparti i Folketinget, siger Peter Kofod.
Han er ikke i tvivl om, hvad mandatet skal bruges på, hvis han bliver genvalgt.
- Det er tydeligt, at vi skal stramme udlændingepolitikken yderligere og lave store investeringer i velfærden. Mange er bekymrede for pensionsalderen, og de er nødt til at få et loft for, hvor høj alderen skal være. Der er ingen, der skal arbejde, til de skal står med begge ben i graven, siger han.