70-årig betaler for at hjælpe mennesker i nød på ombygget storebæltsfærge

I starten af 1990'erne lavede den nu 70-årige Jørgen Jørgensen fra Esbjerg en aftale med en leder på sit job.

Når de blev pensioneret, skulle de bruge deres uddannelse som maskinmester til at rejse ud i verden og hjælpe andre mennesker.

Og det havde Jørgen Jørgensen ikke glemt, da han gik på pension.

I stedet for det stille og sikre pensionistliv hjemme i Esbjerg følte han, at han havde brug for at hjælpe mennesker i nød.

Han havde gennem Maskinmestrenes Forening hørt, at man kunne arbejde frivilligt på et hospitalsskib gennem den internationale hjælpeorganisation Mercy Ships, der driver verdens største civile hospitalsflåde.

- Jeg har altid været aktiv, så jeg har altid haft brug for, at der sker et eller andet omkring mig. Jeg har sejlet som maskinmester i 20 år, og der er en gammel cirkushest i mig, som vrinsker, når han hører om sådan noget. Jeg syntes, det kunne være spændende at komme afsted og se andre folk og samtidig kunne hjælpe, siger Jørgen Jørgensen.

1,5 år efter han ansøgte, påmønstrede han så hospitalsskibet 'African Mercy' i byen Toamasina på Madagaskars østkyst.

Han er netop kommet hjem efter tre måneders tjeneste som maskinchef og fortæller nu sin historie.

25.000 kroner fattigere i transportomkostninger, vaccinationer, forsikring og to uniformer.

- Jeg har aldrig brugt andet end en beskidt kedeldragt. Og nu i slutningen af mit arbejdsliv skulle jeg have en khakifarvet dagligdagsuniform og en uniform i sort, til når der kom gæster. Som da Madagaskars præsident var om bord i juni. Men han kom aldrig ned i maskinrummet, siger Jørgen Jørgensen.

Men med sig hjem har han noget, der ikke kan gøres op i penge.

Følelsen af at have været med til at hjælpe mennesker i nød.

Ikke en eneste plastikkirurg på Madagaskar

Som maskinchef har han været han med til at holde hospitalsskibets motorer kørende, så læger og kirurger kan hjælpe de indbyggere, der lider under manglen på specialiserede læger.

- Der er enorm forskel mellem rig og fattig. Der er ikke noget hospitalsvæsen for de fattige. Det er derfor, vi var der, siger han.

Skibet har i dén grad sin berettigelse. For på Madagaskar er der kun 180 læger per million indbyggere.

Og der er ikke så meget som en eneste plastikkirurg til de 29 millioner indbyggere, men det er der på African Mercy.

En plastikkirurg rekonstruerer kroppen efter eksempelvis ulykker eller sygdom.

For eksempel har en plastikkirurg på skibet hjulpet en dreng, der var født uden ydre øre, med at få lavet et nyt med hud fra låret.

Og en lille pige med brandsår på siden af kroppen og på armen. Sårene var groet sammen, men det fik plastikkirurgien fixet.

Kirurgerne opererer også børn for hjulbenethed.

Føler han har gjort en forskel

Opgaven her har været anderledes end det, han har været vant til gennem en lang karriere til vands og til lands.

- Jeg er vant til, at når man sejler i handelsflåden, så kan man se det endelige produkt. For eksempel når vi har sejlet fra a til b. Men det kan jeg jo ikke rigtigt se her. For jeg har ikke særligt meget med patienterne at gøre, siger han.

Men selvom han mest har lavet administrativt arbejde som øverste leder for vedligehold af maskiner, ventilation og rør, så føler han alligevel, at han har en del af ansvaret for det, der er sket på skibets hospital.

- Vi tager patienterne op på syvende dæk hver dag, så de kan få noget frisk lut, for der er meget indelukket. Der har jeg leget med børnene og spillet kort med de voksne. Uno var meget populært. Så på den måde så jeg patienterne. Så det vi laver i maskinrummet hjælper dem i sidste ende.                    

Når han ikke på African Mercy som maskinmester, bruger han sin fritid på Tobakken i Esbjerg, hvor han er frivillig på et keramikværksted.

Den gamle storebæltsfærge

Den midaldrende læser vil måske mærke et nostalgisk stik i hjertet ved synet af hospitalsskibet.

For fra 1980 til 1997 sejlede skibet i pendulfart mellem Fyn og Sjælland under navnet Dronning Ingrid.

Men nu har skibet fået nyt og varmere vand under kølen.

Skibet blev ombygget, indtil det blev sat i drift som hospitalsskib i år 2007.

Nu er der fem operationsstuer, røntgenafdeling, laboratorium, apotek, opvågningsenhed og sengestuer med 80 senge.

Og i februar 2024 lagde African Mercy for at gøre tjeneste her indtil december 2024.

Og skibet bærer stadig tegn fra sin danske fortid.

- Det er sjovt at gå i skibet, for man kan finde forskellige danske ting. Der er danske kort og skilte med ord som "maskinkontrolrum" og "fryserum". Man kan også genkende dem, fordi DSB havde nogle specielle skrifttyper. Hovedmotoren er også stadig den oprindelige, siger Jørgen Jørgensen.

Faktisk var han selv med en af Dronning Ingrids allersidste ture over Storebælt, og derfor har det også været specielt at være ombord denne omgang.

Derfor håber han også, at han kan komme afsted igen snart.

- Jeg går og overvejer det meget. Men det koster også penge, og jeg skal have fundet ud af, hvordan man kan finde nogle penge, for min pension bliver ikke ved med at række. Mine certificeringer løber også snart ud, og det koster også penge, siger han.