Kun få gider at stille op - men derfor skal du gøre det alligevel

Mike Straarup var 26 år første gang, at han stillede op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn. Foto: Privat
Udgivet

I dag tirsdag er der menighedsrådsvalg i alle landets sogne. En valghandling som en stor del af de mere end fire millioner medlemmer af folkekirken ikke deltager i. Og det er en fejl, mener to menighedsrådsformænd på henholdsvis 30 år og 64 år, som genopstiller ved dagens valg.

Ved menighedsrådsvalget i 2020 stemte 45.474 personer ud af mere end fire millioner stemmeberettigede medlemmer af Folkekirken. Og 12.400 personer blev valgt ind i de 1632 menighedsråd i landets sogne.

En af dem er 30-årige Mike Straarup fra Askov i Vejen Kommune. Han er familiefar med kone og to små børn. Han er desuden valgt i Vejen Byråd for de Konservative, hvor han er gruppeformand, og så har han et fuldtidsjob som chefkonsulent i økonomiafdelingen i Billund Kommune.

- Måske skulle man kalde det en kirkebestyrelse frem for et menighedsråd, så virker det ikke så gammeldags, hvad det heller ikke er, lugter det ikke så gammelt, mener 30-årige Mike Straarup, der for anden gang stiller op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn. Foto: Privat

I dag stiller han for anden gang op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn, hvor han har siddet de sidste fire år. De seneste to og et halvt år som formand.

- Da jeg blev valgt første gang for fire år siden, der blev jeg spurgt, om jeg ville stille op, og det sagde jeg ja til, selvom jeg ikke kan sige, jeg har et tæt forhold til kirken og den kristne tro, fortæller Mike Straarup.

I dag vil han ikke undvære sit arbejde i menighedsrådet:

Folkekirkens medlemstal fordelt på Stift i Syddanmark

Det samlede medlemstal for folkekirken pr. 1. januar 2024 er 4.253.575.

Det betyder, at 71,4 % af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark er medlem af folkekirken.

Stift

indbyggere, total

Medlem af Folkekirken

Ikke medlem af Folkekirken

Medlemsprocent

Ribe Stift

354.807

284.869

69.938

80,3

Haderslev Stift

487.651

372.102

115.549

76,3

Kilde: By, - Land, - og Kirkeministeriet

- Folkekirken har så meget at byde på, som ikke kun handler om tro, men om nærhed i lokalsamfundet, om aktiviteter både kirkelige, men også alt det andet, der understøtter det gode liv. Det er demokrati, mener Mike Staarup på spørgsmålet om, hvorfor han stiller op til et valg, hvor gennemsnitsalderen ifølge By,- Land,- og Kirkeministeriet ved sidste valgt var 61 år. Altså de fleste mere end dobbelt så gamle som ham.

- Det betyder ikke noget, hvad der står på ens dåbsattest, men mere hvad man kan byde ind med i samarbejdet, om alt det kirken står for. Du kan i den grad påvirke udviklingen i dit lokalområde og i folkekirken, og på samme tid får du opøvet rigtig mange kompetencer. Det er meget meningsfuldt, synes jeg.

Selvom Annemette Hauschildt ikke havde et nært forhold til kirken og kristendomme blev hun for fire år siden opfordret til at stille op til menighedsrådsvalget i Jerne Kirke. Nu genopstiller hun. Foto: Privat

Og det behøver ikke kun være kristendommen, der står øverst på ens liste af arbejdsopgaver i menighedsrådet, mener Mike Straarup.

- Det kan også være lysten at arrangere aktiviteter for ens medborgerne, eller at man er interesseret i drift og ledelse, for kirken har utroligt mange af den slags opgaver også, og som spænder over alt fra ansættelse af personale og frivillige (bortset fra præsterne red.) til komplicerede renoveringsopgaver af de ofte meget gamle kirker.

- Menighedsrådsarbejde er nærdemokrati

Netop ledelsesopgaverne i menighedsrådet er noget af det, der har fået 64-årige Annemette Hauschildt til også at genopstille til menighedsrådet i Jerne Sogn ved Esbjerg.

Heller ikke hun har haft et tæt forhold til kirken, før hun blev spurgt ved sidste menighedsrådsvalg 2020. Nu vil hun heller ikke undvære det, selvom hun ofte når en arbejdsuge på 30 timer.

- Aktivitetsdelen er utrolig spændende og omfangsrig, og der er kort fra ide til handling, fordi demokratiet er utrolig nært. Vi er ti mennesker i rådet, der drives af noget forskelligt, og som skal have det hele til at gå op i en højere enhed. Det er sjovt, og det motiverer mig meget, siger Annemette Hauschildt.

Siden valget til Menighedsrådet i 2020 har Annemette Hauschildt deltaget i de fleste aktiviteter og kirkelige handlinger i Jerne Sogn, hvor hun genopstiller til menighedsrådet. Foto: Jonas Ahlstrøm

Hun er på efterløn og har været det i nogle år men har en fortid som leder i tre forskellige kommuner. Så det glæder hende også at kunne bruge noget af den ledelseserfaring i arbejdet som kontaktperson mellem medarbejdere og menighedsrådet.

- Da jeg startede var nogle ting, som ikke fungerede. Der var eksempelvis ikke en APV-handleplan, arbejdsbeskrivelser med videre, og enkelte af de ansatte var det, jeg beskriver som 'privatpraktiserende'. Der manglede en stærk teamånd, så menighedsrådet og jeg fik en stor opgave.  Undervejs i arbejdet blev der indgået fratrædelsesaftaler og ansat nye medarbejdere, så nu er der en stærk teamånd, stor trivsel og arbejdsglæde, hvor alle yder deres bedste, lyder det fra Annemette Hauschildt.

Hun er ikke i tvivl om, at menighedsråd kan gøre en forskel i lokalsamfundene, og at flere burde interessere sig for det arbejde i og omkring kirkerne.

- Det er nærdemokrati i sin reneste form, og man kan få indflydelse på det hele - til alt fra vores tilbagevendende højskoledag, korsang på den nærliggende skole, babysalmesang, strikkeklub, vi er også grøn kirke, og det kræver en del tiltag, og så er vi både 'Vejkirke' og 'Åben Kirke', og vi sørger for vores gamle middelalderkirke renoveres løbende.

 

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com