Du ved det nok ikke. Men når du kører forbi en mark, er der en pæn chance for, at den ligger på kirkens jord. Sådan har det været siden dengang, præster blev aflønnet med præstegårde og land. De sidste mange år har præstegårdene ikke selv dyrket jorden, men Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer.

Langt det meste jord, cirka 8100 hektar, er bortforpagtet til landbrug. Kun 14 procent er økologisk drevet, mens kommunerne til sammenligning har 35 procent, og klimakampen banker på kirkedøren. For eksempel i Højen mellem Vejle og Kolding, hvor kirken råder over 24 hektar.

- Regeringens klimaplan har et mål om at få plantet 250.000 hektar skov. Så kirkens jord kan måske komme i spil til dét. Men der er nogle regler, som begrænser os i den grønne omstilling. For eksempel kan en landmand få tilskud, hvis han tager et stykke jord ud af drift, men det kan vi ikke få. Og vi har faktisk pligt til at få så mange penge ud af vores jord som muligt, siger Marcus Kring, som er formand for Højen Menighedsråd.

Presset af lovforslag

Folkekirken taler nærmest aldrig med én stemme, og der er ingen samlet plan for den grønne omstilling. For det er ude i de enkelte menighedsråd, man tager beslutninger om jorden.

Men i 2020 blev Folkekirkens Grønne Omstilling stiftet for at sparke kirkens klimakamp i gang.

- Der kom et lovforslag om, at al kirkens jord skulle være økologisk. Det fik Folkekirken til selv at lægge sig i selen for en grøn omstilling. De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd. Men nu har vi fået kortlagt al kirkens jord, så vi bedre kan vejlede menighedsrådene, og mange er nået langt med de grønne tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Stort potentiale

Som stor jordbesidder sidder kirken på en stor magt. Projektlederen erkender, at kirken er bagud i klimakampen, når 86 procent af kirkens landbrugsjord dyrkes konventionelt. Men det giver omvendt et stort potentiale.

- De fleste andre anvendelser er bedre for klimaet og miljøet end konventionelt landbrug. For eksempel giver staten, styrelser og fonde støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Og alene i 2023 blev der rejst 100 hektar skov på kirkelig jord, siger Jesper Rønn Kristiansen, som også nævner solceller og udskiftning af oliefyr som grønne veje frem.

Udover landbrugsjorden råder Folkekirken samlet over 2800 hektar skov - og cirka 5100 hektar kirkegårde, eng, kyst, veje, kirker, præstegårde og parkeringspladser.

Salg kan ikke betale sig

I Højen er halvdelen af jorden bortforpagtet til et konventionelt landbrug med malkekvæg og græsmarker. Resten rummer nærmest uberørt skov samt selve kirken, kirkegården og præstegården.

- Jeg synes, vi har en fin blanding, der både tager hensyn til biodiversitet og klima og til, at der stadig skal fremstilles nogle fødevarer i Danmark, siger Marcus Kring.

- Men giver det mening her i 2024, at kirken ejer land?

- Nej, det kan man godt diskutere, og det har vi også drøftet i menighedsrådet. Hvorfor skal kirken bruge tid på dét? Men nu får vi løbende penge ind til vores drift, og hvis vi sælger, må vi ikke selv beholde pengene. Så bliver pengene stående i stiftet. Så det gør vi ikke, siger Marcus Kring.

Der er menighedsrådsvalg den 17. september, så her er der mulighed for at præge kirkens klimakamp.