Bog og borgerforslag protesterer mod vildsvinehegnet
Modstanden mod grænsehegnet fortsætter, selv om der er stort politisk flertal bag det, og hegnet allerede er bygget.
”Fjern vildsvinehegnet ved den dansk/tyske grænse”. Sådan lyder et borgerforslag, som på godt tre uger har samlet knap 3700 underskrifter.
Det er blot ét eksempel på, at modstanden mod det 68 kilometer lange vildsvinehegn ikke er død, selv om vi nu har haft fem uger til at vænne os til det.
Svinevirke
Borgerforslaget skal bruge 50.000 underskrivere for at kunne blive stillet i Folketinget. Blandt underskriverne er jæger og boghandler Hans Kristensen, som netop har udgivet bogen ”Svinevirke” om hegnet.
- Det er en forfærdelig misforståelse at opføre det hegn. Primært fordi det på ingen måde vil holde vildsvin ude, hvilket jeg dokumenterer i min bog. Den egentlige indgangsvej for vildsvin er via Flensborg Fjord, og der er jo ingen vildsvin i det område, hvor der sættes hegn op, siger Hans Petersen, som bor i Lydersholm et par kilometer fra grænsehegnet.
Regner med flere kollisioner
Modstanden fik ny medvind efter en optagelse fra midt i december. Her havde et krondyr mistet livet, fordi det sad fast i hegnet med sine bagben og hove.
Et par dage efter kom borgerforslaget om at fjerne hegnet. Hans Kristensen er ikke overrasket over billeder af dyr, som har siddet fast i det nye vildsvinehegn.
Jeg forestiller mig, hvordan en flok ryler på en tåget efterårsdag kan flyve ind i hegnet.
Hans Kristensen, jæger og forfatter, Lydersholm.
- Jeg er sikker på, at der kommer flere kollisioner. Vi har set kronvildt og råvildt, der hænger fast, og jeg forestiller mig, hvordan en flok ryler på en tåget efterårsdag kan flyve ind i hegnet, siger Hans Kristensen.
Naturstyrelsen øger sikkerheden
Skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen var heller ikke glad for billeder af det døde kronvildt, som gav ny debat om hegnet.
- Jeg deler jo det samme ubehag som alle andre, der ser sådan nogle billeder. Jeg arbejder jo normalt med at passe på dyrene. Så at opleve, at dyrene kommer til skade på et hegn, som vi har bygget, det har jeg det ikke godt med, siger Bent Rasmussen.
Når man laver 68 kilometer hegn, så udgør det en risiko for at dyr kommer til skade.
Bent Rasmussen, skovrider, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen har overvåget hegnet med vildtkameraer. Indtil nu har styrelsen kendskab til to stykker kronvildt, som er kommet alvorligt til skade.
- Det er jo ærgerligt, og vi arbejder på at mindske risikoen. Men man er også nødt til at erkende, at når man laver 68 kilometer hegn, så udgør det en risiko for at dyr kommer til skade. Det gælder jo også alle de andre hegn, som står i det åbne land, langs motorvejene, i skovene og omkring markerne. I den sammenhæng er to dyr relativt få, siger skovrideren.
Forbedringer i februar
Styrelsen er ved at justere hegnet ved grænsen ved Sæd. Her vil flere dyr formentlig prøve at passere hegnet, når de kommer i brunst, eller når der er jagt i området.
- På de øverste 60 centimeter af hegnet får vi lavet nogle nye hegnsmåtter. Så bliver hegnet så tæt, at hjortevildtets klove og ben ikke kan komme ind i hegnet. Hvis der opstår problemer på andre strækninger, kan vi også sætte hegnsmåtter op dér, siger Bent Rasmussen.
Han forventer, at forbedringerne er klar i løbet af februar. Skovrideren fastslår samtidig, at hegnet har en effekt til at bremse vildsvinene. Det sker sammen med andre tiltag som nedskydning af vildsvin og dufte, som skal holde dyrene væk.
Bredt flertal
Et bredt flertal i Folketinget vedtog vildsvinehegnet i 2018. Socialdemokratiets ordfører for fødevarer og dyrevelfærd, Anders Kronborg, siger til TV SYD, at man lytter til protester fra de bekymrede borgere.
- Men vi holder fast i hegnet, fordi der er svinepest tæt på Danmark, og hvis sygdommen rammer dansk svinebrug, vil det koste mange job. Derfor har vi hegnet som et af flere tiltag for at holde svinepesten ude, siger Anders Kronborg.
