I sag om ulovlig import af hunde: Tiltalt erkender at have hentet hvalpe i Polen

Det er minimum 115 franske bulldog-hvalpe som denne, sagen drejer sig om.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Op til ti gange har en af de tiltalte været i Polen for at hente hundehvalpe, forklarede han i retten onsdag.

En af de tre tiltalte i sagen om ulovlig import af mindst 115 hundehvalpe fra Polen har erkendt at have hentet hvalpe i Polen og solgt dem som danske til købere i Danmark.

I alt er de tre tiltalte i sagen, og her på andet retsmøde i sagen afgav to af de tiltalte deres forklaring til retten i Kolding. De tre tiltalte mænd er 52, 56 og 59 år og stammer fra henholdsvis Gram, Kolding og Nordborg.

Sag om ulovlig import af hunde

Fredag d. 5. marts 2021 begyndte en straffesag ved retten i Kolding, hvor tre mænd er tiltalt for ulovligt at importere mindst 115 hvalpe af racen fransk bulldog fra Polen til Danmark med henblik på at sælge hundene via sider som Gul & Gratis og Den Blå Avis i perioden august 2018 til august 2019.


Derudover er mændene tiltalt for at have solgt hvalpene fra deres private adresser, selvom de ikke havde tilladelse til erhvervsmæssig handel med dyr.


Mændene er 52, 56 og 59 år og stammer fra Gram, Kolding og Nordborg.


Sagen er efterforsket af Den Specialiserede Dyreværnsenhed ved Sydøstjyllands Politi, og ifølge anklageskriftet er hvalpene indført til Danmark fra Polen uden ID-mærkning med chip, rabiesvaccine, sundhedscertifikat eller været tilset af en dyrlæge i afrejselandet. Mændene er desuden ikke registreret som importører ved Fødevarestyrelsen.


Anklagemyndigheden går efter en frihedsstraf, konfiskation af 690.000 kroner (svarende til 6.000 kroner pr. solgt hvalp), en tillægsbøde og frakendelse af retten til erhvervsmæssig handel med hunde og erhvervsmæssig opdræt af hunde.


70 personer, der har købt hvalpe af sælgerne, skal afhøres i sagen. I flere tilfælde har hvalpene vist sig at have adskillige sygdomme.


Kilder: Sydøstjyllands Politi og anklageskriftet

Der var den tiltalte mand fra Kolding, der erkendte, at han havde hentet hunde af racen fransk bulldog i Lodz i Polen og ført dem ind i Danmark uden at være registreret som importør ved Fødevarestyrelsen eller være godkendt til erhvervsmæssig handel med dyr. 

Anklageren i sagen begyndte afhøringen med at fortælle, at det ville blive en lang afhøring, og den varede da også i knap to timer - kun afbrudt af en kort pause. 

Afhøringen omhandlede import af minimum 115 hvalpe, hvilket den tiltalte fra Kolding ikke var enig i. Han mente, at der var tale om langt færre i perioden august 2018 til august 2019 - nærmere 20 til 25 hvalpe, lød hans forklaring.

Solgt som danske hunde

Manden fra Kolding kom under sin forklaring ind på, at han ikke solgte hundene som polske, men som danske - velvidende, at de ikke var danske. 

Hvalpene skulle være hentet ved to sælgere i Polen for derefter at indføre dem i Danmark, hvor han solgte hvalpene fra sin adresse i Kolding.

Når købere så kom på adressen blev en tæve af racen fransk bulldog fremvist som mor til de importerede hvalpe.

Ifølge manden fra Kolding skulle det nemlig være nemmere at sælge hunde, der er danske, fordi der går mange rygter om, at hunde fra Polen vokser op under forhold, hvor de har "lort op ad nakken", forklarede han i retten.

Ifølge anklageskriftet skulle flere af de solgte hvalpe være blevet syge efter køb og hverken være blevet vaccineret mod rabies eller undersøgt af en dyrlæge i Polen inden importen til Danmark.

Men den tiltalte fra Kolding forklarede, at han blandt andet fik papirer for vacciner og polske pas på hvalpene, når han hentede dem, og at han har fået at vide af sælgerne i Polen, at hvalpene havde været til dyrlæge.

- Jeg kørte dem altid til dyrlæge 24 timer efter, jeg kom hjem. De skulle vaccineres og chippes, sagde han i retten i dag.

I gennemsnit har han tjent omkring 4.000 kroner på hver hvalp, som han har hentet i Polen og solgt til danske købere over Den Blå Avis og Gul og Gratis, fortalte han.

Nede med stress

Anklageren i sagen spurgte ad flere omgange ind til specifikke datoer, men der var huller i hukommelsen hos den tiltalte fra Kolding, der forklarede, at han på grund af stress ikke kan huske flere ting. 

I en periode på halvanden måned skulle den tiltalte fra Kolding have været så dårlig, at den tiltalte mand fra Gram, der også gav forklaring, havde boet hos sælgeren i Kolding med det formål at sælge hunde fra adressen. 

Han nægtede dog at have haft kendskab til, hvor hundene skulle komme fra. Han nægtede også at skulle have tjent penge på at sælge hvalpene. Situationen blev forklaret som en vennetjeneste.

- Det helt afgørende omdrejningspunkt for anklagemyndigheden, det er indførslen af hundene, og det har han (manden fra Gram, red.) forklaret i retten, at det havde han ikke noget med at gøre, og det vidste han slet ikke noget om, forklarer advokat Nikolai Berg, der er forsvarer for den tiltalte fra Gram.

Tiltalt i forening

De tre personer er tiltalt for sammen at have begået de strafbare handlinger, som det 24 punkter lange anklageskrift handler om. Anklagemyndigheden betragter sagen som organiseret kriminalitet.

Men den tiltalte fra Kolding afviser at skulle have samarbejdet med de to andre tiltalte i sagen om at importere hvalpene. Ikke desto mindre fremviste anklageren i sagen flere sms-korrespondancer mellem de tiltalte i sagen.

Korrespondancerne handlede ud fra anklagemyndighedens opfattelse om, at manden fra Nordborg og manden fra Kolding holdt hinanden orienteret om salget af hvalpene og indkøb af medicin og foder.

Manden fra Gram forklarede, at han ikke vidste noget om, hvor hvalpene kom fra, mens den sidste af de tiltalte, der kommer fra Nordborg, ikke har ønsket at give forklaring på nuværende tidspunkt. Sidstnævnte skulle dog ifølge forklaringen fra manden fra Kolding have været med i Polen op til flere gange på 'hyggeture'. 

De tre personer kender alle hinanden, og de to tiltalte fra henholdsvis Gram og Kolding er tidligere dømt i en sag om narko og har et venskab, der går 20 år tilbage, fortæller manden fra Gram.

Efterforsket af specialeenhed

Et enkelt vidne blev afhørt i dag, og her var det en politibetjent fra den specialiserede dyreenhed ved Sydøstjyllands Politi, der forklarede dele i efterforskningen af sagen. 

Hun kunne fortælle, at man havde indhentet informationer fra blandt andet Dansk Hunderegister, Den Blå Avis, Gul og Gratis og Mobilepay. 

Et andet vidne skulle have været afhørt, men havde en dokumenteret grund til at udeblive fra retsmødet. De næste dage i retssagen kommer til at gå med at afhøre køberne af hvalpene, hvor i alt 70 er indkaldt som vidner.

Han er medlem i Moderaterne, men er stadig løsgænger

Arkivfoto. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Byråds- og regionspolitikeren Karsten Byrgesen er nyt medlem i Moderaterne, men han er stadig løsgænger.

Fredag præsenterede Fredericia byråd et budget uden deres socialdemokratiske borgmester. Hvis det ikke var en stor nok nyhed i sig selv, så fortalte løsgængeren Karsten Byrgesen også, at han nu er medlem af Moderaterne.

Det betyder dog ikke, at Moderaterne er repræsenteret i byråd eller Region Syddanmark. Det har ikke kunne lade sig gøre, fortæller partiet til TV SYD. Det er også selvom, at Karsten Byrgesen gerne havde set det.

- Jeg har haft et ønske om, at jeg kunne kalde mig Moderat og tage mandaterne med. Jeg har masser af erfaring og et velbeskrevet generalieblad. Men jeg glæder mig derfor til, at jeg senere kan sige, at Moderaterne mener og siger sådan, fortæller Karsten Byrgesen.

Det sidste må han vente med. Det bekræfter formand for Moderaterne Sydjyllands storkreds.

- Karsten Byrgesen er løsgænger. Han er også medlem af Moderaterne. Han repræsenterer dog sig selv i Fredericia og regionsrådet, men vi har ikke adopteret hans mandater. Vi har haft en fin dialog, hvor det er besluttet, at han er velkommen som medlem, fortæller Anders Skovbølling.

Jeg har siddet i Nye Borgerlige, hvor der ikke var gode muligheder for at forhandle. Nu vil jeg gerne ind i midten og finde gode løsninger på komplekse problemer.

Karsten Byrgesen

Før Karsten Byrgesen kan skifte løsgænger ud med Moderaterne, så skal han igennem en formel proces i partiet. Her skal medlemmerne i kredsene skal pege på, hvem de gerne vil have på stemmesedlerne ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg den 18. november 2025.

- På grund af det kommende valg rykker den formelle proces tættere og tættere på. Her kan det være, at Karsten bliver en del af den proces, fortæller formanden.

For Karsten Byrgesen giver beslutningen god mening.

- Moderaterne er et nyt parti, hvor al fokus har været på at sidde i regeringen og udvikle politikken. Det giver mindre overskud til kommuner og regioner. Derfor er det fornuftigt nok, at vi må vente. Jeg forstår også, at der er andre end mig, som er medlem, men som ikke har taget mandatet med. Det er fint nok, fortæller han.

Fra yderste højre til midten

Karsten Byrgesen har været medlem i Moderaterne siden den 27. juni i år. Indtil januar 2024 var han medlem af Nye Borgerlige. Han er derfor gået fra den yderste højrefløj til midten. Han mener, at det netop indgåede budgetforlig er et meget godt billede på, hvad han gerne vil opnå i partiet.

- Jeg har siddet i Nye Borgerlige, hvor der ikke var gode muligheder for at forhandle. Nu vil jeg gerne ind i midten og finde gode løsninger på komplekse problemer, siger Karsten Byrgesen.

Bilist parkerede på motorvejen – nu advarer politiet om meget tæt tåge

Arkivfoto Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Der er her til morgen meldinger om tæt tåge rundt om i landet, og sigtbarheden kan nogle steder være ned til omkring 50 meter, oplyser TV 2 Vejret.

I Syd- og Sønderjylland gør det sig særligt gældende i den nordlige del af regionen, hvor tågen primært findes nord for Kolding, Vejen og Esbjerg.

Derfor har Sydøstjyllands Politi også måtte tilbyde assistance fra morgenstunden. Her havde en bilist parkeret sin bil i første vognbane på motorvejen i stedet for nødsporet.

- På grund af tågen havde bilister ikke set, at det var første vognbane fremfor nødsporet, de har parkeret bilen i. Der var ikke noget dramatisk i det, og det blev hurtigt ændret, men det viser meget godt, at der er meget tæt tåge og bilister derfor skal være meget opmærksomme, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Per Jeppesen til TV SYD.

Tågen forventes at lette ved ni-tiden, hvor det de fleste steder efterhånden veksles til en solrig sensommerdag, skriver til TV 2.

Husk lygterne

Bilister skal have tændte lygter på bilen i tidsrummet fra solen går ned til solen står op, samt når sigtbarheden er nedsat, fx når det regner, sner eller er tåget. Når man kører i en tunnel, skal der også være lys på bilen.

Det er ikke ulovligt at køre med slukkede baglygter, når det er lyst. Men lige så snart solen går ned, eller sigtbarheden er nedsat, skal baglygterne være tændt.

Det koster 1.000 kr. i bøde, hvis man glemmer at tænde baglygterne i lygtetændingstiden, eller hvis man har lygtefejl på bilen.

Tekst: Rådet for Sikker Trafik

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com