Efter handel med tiltalt hundehandler måtte Monika aflive sin hvalp

Monika Grahl fik en noget anden oplevelse, end den hun drømte om, da hun købte hvalpen Anton. Foto: Tais Tullin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Monika Grahl købte en Fransk Bulldog ved en sælger, der er tiltalt for ulovlig import af hundehvalpe fra Polen.

I begyndelsen af 2021 ville Monika Grahl fra Hedensted, som så mange andre danskere, gerne købe en hundehvalp. Hun var klar over, at ventelisterne ved kennelerne var lange, og derfor kiggede hun på annoncer på Gul&Gratis og Den Blå Avis. 

"Vores dejligt tæve har fået 8 skønne hvalpe."

"Alle er fine, sunde og raske"

Sådan står der i annoncen, der omhandler Franske Bulldogs, som Monika Grahl vælger at skrive på.

- Beskrivelsen af, at det var stueopdræt, at de var socialiseret med andre hunde og med børn. Der var i hvert fald ikke noget, hvor jeg tænkte, at der var noget galt, siger hun.

Sag om ulovlig import af hunde

Fredag d. 5. marts 2021 begynder en straffesag ved retten i Kolding, hvor tre mænd er tiltalt for ulovligt at importere 120 hvalpe af racen Fransk Bulldog fra Polen til Danmark med henblik på at sælge hundene via sider som Gul&Gratis og Den Blå Avis.  


Derudover er mændene tiltalt for at have solgt hvalpene fra deres private adresser, selvom de ikke havde tilladelse til erhvervsmæssig handel med dyr.


Mændene er 52, 56 og 59 år og stammer fra Gram, Kolding og Nordborg.


Sagen er efterforsket af Den Specialiserede Dyreværnsenhed ved Sydøstjyllands Politi, og ifølge anklageskriftet er hvalpene indført i Danmark fra Polen uden ID-mærkning med chip, rabiesvaccine, sundhedscertifikat eller været tilset af en dyrlæge i afrejselandet. Mændene er desuden ikke registreret som importører ved Fødevarestyrelsen. 


Anklagemyndigheden går efter en frihedsstraf, konfiskation af 690.000 (svarende til 6.000 kr. pr. solgt hvalp), en tillægsbøde og frakendelse af retten til erhvervsmæssig handel med hunde og erhvervsmæssig opdræt af hunde.  


En række personer, der har købt hvalpe af sælgerne, skal afhøres i sagen. I flere tilfælde har hvalpene vist sig at have adskillige sygdomme.  


Kilder: Sydøstjyllands Politi og anklageskriftet

Hun vælger sammen med sin kæreste at køre ned til sælgeren for at se på hvalpene, men har egentlig besluttet sig for ikke at købe hvalpen med hjem med det samme, fordi hun ved, at det er et godt råd at følge hvalpen i en periode, inden man køber den. 

- Det jeg havde tænkt, det var jo, at jeg godt ville komme til et hjem, hvor tingene var i orden. Det var de også, fortæller hun.

Omfanget er ret stort. I vores regi er der handlet hunde for 10 mio. kroner i 2020. Det er bare de sager, vi har kendskab til

Peter Heneberg, Efterforsker, Dyrenes Beskyttelse

I huset ser Monika Grahl hundene lege, og sælgeren sætter sig ned på gulvet sammen med hende og hvalpene. 

Hun får fremvist den tæve, som hun får at vide er moder til hvalpene og får en sundhedsbog, hvor der står, at den er chippet med dansk chip og vaccineret af en dyrlæge i Danmark.

- Vi snakkede om hvalpefoder, og hvordan dyrlægen havde rost de her hvalpene for at have en lang snude. Han giver bare et godt indtryk, fortæller hun.

Efter at have været i huset i to timer og grublet over beslutningen, vælger parret fra Hedensted at give de 16.000 kroner og købe hvalpen med hjem, som de navngiver Anton.

- Jeg er jo super glad og kører hjem med den her skønne hvalp, fortæller Monika Grahl.

Men glædesrusen over købet af en ny hvalp skulle hurtigt vise sig at gå den forkerte vej.

Ulovlig import et et problem

I 2020 kunne Dansk Hunderegister tilføje lidt over 3000 nye hunde til deres register, hvilket er en af de største stigninger de seneste ti år. 

For mange er en ny hvalp forbundet med glæde, men for nogle havner de i en situation, hvor de køber en hvalp, der er ulovligt importeret og kan komme fra uhygiejniske vilkår i udlandet. Det fortæller Peter Heneberg, der som efterforsker ved Dyrenes Beskyttelse følger nøje med i den ulovlige import af hundehvalpe. 

- Omfanget er ret stort. I vores regi er der handlet hunde for 10 mio. kroner i 2020. Det er bare de sager, vi har kendskab til, siger han.

Peter Heneberg arbejder som efterforsker ved Dyrenes Beskyttelse og har en baggrund som efterforsker ved Københavns Politi.

Smitsom parasit og blodig afføring

Efter at være kommet hjem til Hedensted med deres nye hundehvalp, begynder der dagen efter at vise sig tegn på, at hunden ikke et helt på toppen.

- Så starter det om søndagen. Søndag formiddag er den egentlig frisk, og den spæner rundt og leger. Men over middag er det bare som om, at så går luften af ballonen på den her lille hvalp, siger hun.

Hun fortæller, at hvalpen har meget flydende afføring og sover store dele af dagen.

Monika Grahl forsøger at give hunden noget af den ormekur, som hun fik med fra sælgeren ved købet og kører til sin egen dyrlæge i Hedensted to dage efter, hun fik sin nykøbte hvalp med hjem.

Anton ses her i sofaen hos Monika Grahl. Foto: Privatfoto

- Hun undersøger den, og vi får lidt forskellige ting med hjem, og jeg kører på apoteket og fortsætter bare med den her kur, fortæller Monika Grahl.

Men på trods af dyrlægefaglig hjælp og diverse behandlinger får Anton det ikke bedre. 

- Den er jo slap. Den render jo ikke rundt som en hvalp skal. Den drikker fint, men jeg kan ikke rigtig få noget mad i den, og jeg kan jo bare se afføringen, det er det rene blod, fortæller hun.

En afføringsprøve fra dyrlægen viser, at Anton er positiv med en smitsom parasit, der kaldes Giardia. Hos hunde i Danmark ses Giardia infektioner med kliniske symptomer relativt sjældent, og smitte sker ved indtagels af fæces eller fæcesforurenet vand. Det skriver Netdyredoktor.dk.

- Jeg skal ud og investere i damprenser, for det kræver jo enormt meget rengøring. Jeg er nødt til at få dampet alle de bakterier, for de (hundene, red.) smitter sig selv igen og igen, siger Monika Grahl.

Derfor blev paneler, bordben og alt andet som Anton var i nærheden af dampet og vasket ned hver dag.

Blodpletter som denne var ikke et ualmindeligt syn i hjemmet i Hedensted. Foto: Privatfoto

I alt er Monika Grahl ved dyrlægen fem ud af ni dage, hvor hvalpen bliver tilset af dyrlæger fra Hedensted og Vejle Dyrehospital. I alt betaler hun i underkanten af 10.000 kroner til dyrlægeregninger, hvoraf sælgeren har betalt 5.775 kroner tilbage til hende. 

Nemt at blive snydt

Det kan være nemt at blive forblændet og snydt ved de her sælgere, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der godt kan forstå, hvorfor nogle købere ender med at få en hund med hjem, der viser sig hverken at være rask eller dansk.

- Der er selvfølgelig nogen, der henter dem (hvalpene, red.) fra bagsmækken på en bil, men der er også dem, der kommer fra det, der kunne være et pænt hjem. Men resultatet er jo det, som vi hører ofte ved de her henvendelser, at hvalpen er syg - typisk med diarre, orm og utilpasheder. Det er ikke unormalt, at vi får fortællinger om, at man bruger 8-12 tusinde kroner på at få givet hvalpen noget behandling, og så må man til sidst alligevel aflive hvalpen, siger Peter Heneberg, efterforsker ved Dyrenes Beskyttelse.

Samtidig er det svært at vende tilbage til sælgeren, fordi de ofte ikke er til at få fat i, fortæller han.

- Så har de skiftet telefonnummer, eller også er man ikke på den samme profil. Eller også er den adresse, man har hentet hvalpen på en tom bolig et eller andet sted. Historierne er mange, beretter han.

Magtesløs

Efter en uges kamp for at få hunden tilbage i rask tilstand og flere forgæves forsøg på at komme i kontakt med sælgeren, vælger Monika Grahls kæreste og søn at forsøge at aflevere hunden tilbage.

De kører ned til hans adresse, hvor sælgeren afviser at tage hvalpen tilbage.

- Han havde overført 5.000 til dyrlægeregninger, som jeg allerede havde brugt, og nu skulle vi selv stå for resten, siger han og smækker egentlig bare døren i hovedet på dem, fortæller hun. 

Monika Grahl bliver i mellemtiden kontaktet af nogen, der tidligere har købt hvalpe af sælgeren, som kan fortælle, at de også har haft dårlige oplevelser med sælgeren.

- Så falder alle brikkerne på plads. At jeg er gået i den her fælde, og han vil jo ikke stå ved sit ansvar, og jeg står tilbage med en meget, meget syg hvalp, siger hun. 

Anton var ifølge Monika Grahl meget træt og sov store dele af dagen. Foto: Privatfoto

- Der sker bare ikke noget med den her stakkels hvalp. Vi kan jo se, at han bare er skind og ben. Vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal stille op, siger hun.

Efter mange overvejelser så Monika Grahl og hendes kæreste ingen anden udvej end at køre til dyrlægen for at få hunden aflivet.

En oplevelse Monika Grahl sent vil glemme. 

- Da de stikker sprøjten i ham, da han skal have noget beroligende, der står der bare blod ud af begge ender. Det er ligesom om, at han punkterer, fortæller en tydeligt berørt Monika Grahl, der husker, at dyrlægen sagde, at den alligevel ikke havde overlevet 48 timer mere.

Monika Grahl troede, at hun havde gjort en god handel, da hun købte Anton. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Efter Monika Grahl har fået aflivet sin hund, modtager hun en mails fra Vejle Dyrehospital, der har foretaget blodprøver af Anton. 

Prøverne viser udover Giardia også positiv for en række vira, som hunden er smittet med. 

Hun ønsker ikke, at andre skal have samme oplevelse som hende, og det får Monika Grahl til at advare andre købere på nettet. Det får sælgeren til at reagere med et opkald til hendes kæreste. Se videoen herunder.

Monika Grahls kæreste modtager denne talebesked efter, at Monika Grahl advarer mod sælgeren.

Via SMS'er og telefonbeskeder fremgår det, at sælgeren mener, at det er Monika Grahl, der selv er skyld i, at hunden er blevet syg - blandt andet på grund af væskemangel.

Kan du afvise, at han skulle have ret i den påstand?

- Det kan jeg afvise. Hvis den havde været i væskemangel - den blev tjekket så mange gange ved dyrlægen - så havde dyrlægen jo givet den noget væske, mener hun.

De tiltalte er endnu ikke dømt i sagen om ulovlig import af hundehvalpe fra Polen. Der forventes at falde dom i sagen til maj senest til juni.

På TV SYD kan vi ikke med sikkerhed sige, at hunden, som Monika Grahl har købt, er ulovligt importeret, men vi kan dokumentere, at den er købt af en af sælgerne, der nu er tiltalt for ulovlig import af hundehvalpe.

Vi har haft kontakt til sælgeren, men han ønsker ikke at medvirke. 

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com