Kræftramt buschauffør vil have det sjovt så længe som muligt

Lars Korsgaard har kørt holdbussen for Sønderjyske i et år, og det er det bedste job i hans 40-årige karriere som buschauffør. Video: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lars Korsgaard har de sidste måneder mærket en opbakning, han ikke kan mindes. Særligt fra arbejdspladsen Sønderjyske Fodbold.

Sønderjyskes buschauffør Lars Korsgaard har på tætteste hold kunne sande, at et fodboldhold er mere end spillere og trænere.

Han fik for halvanden måned siden konstateret kræft for anden gang i sit 59-årige liv. Buschaufføren overvandt første gang, men denne gang er der ikke noget, som kan pulverisere svulsterne.

Diagnosen var selvsagt svær at sluge for den ellers storsmilende haderslever.

- Jeg blev især ked af det, da jeg fik at vide, at det var uhelbredeligt, og at jeg skal have livsforlængende medicin i en alder af 59 år, siger han.

Lars Korsgaard har fået konstateret kræft i spiserøret. For tre måneder mærkede han smerte i halsen, men her opdagede lægen i første omgang ikke, hvad der var galt. Det gjorde han til gengæld halvanden måned senere. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Sygdommen har fået superligaklubben til at rykke tættere sammen i Lars' bus, hvor manden bag rattet ikke mindes en lignende opbakning.

- Alle har bakket mig op, og de har virkelig gjort alt her i klubben. Det gør de stadigvæk, og det er simpelthen fantastisk.

Har været utrolig syg

Lars Korsgaard er for nyligt begyndt på kemo- og immunbehandling på hospitalet i Odense.

- Følgerne af det er, at jeg bliver utrolig syg. Det har jeg også været, siger han.

Derfor har han de sidste uger ikke været i stand til at passe sit arbejde i Haderslev. Onsdag var han tilbage for at hilse på kollegerne for at vise noget, han har glædet sig til. Det vender vi tilbage til.

- Jeg er kommet op igen nu, og jeg har også noget at se frem til hele tiden. Jeg ved, at der er mange, som holder af mig, og det gælder især heroppe i Sønderjyske, siger Lars Korsgaard.

Lars Korsgaard fik første gang kræft for tre år siden. Det var halskræft, som godt kunne kureres. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

En kasse hindbærsnitter er ikke bare en kasse hindbærsnitter

Der vil dog komme perioder, hvor den glade buschauffør ikke kan komme ud for hjemmets fire vægge grundet sin sygdom.

Men når han ikke kan komme til klubben, kommer de til ham.

Det var Sønderjyskes direktør, Markus Kristoffer Hansen (til højre), som ansatte Lars for et år siden. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Direktør Markus Kristoffer Hansen var for nyligt forbi buschaufførens hjem med sin far og medejer i Sønderjyske, Morten Kristoffer Larsen, med en kasse hindbærsnitter under armen.

- Det var jo stort, for mange vil måske sige, at det 'var jo bare', men det var ikke 'bare'. De mener virkelig, når de vil hjælpe mig, og det synes jeg er stort, siger Lars Korsgaard.

Spillertruppen har også forsøgt at sætte ekstra fokus på deres buschauffør, efter de fik den triste nyhed.

Spillertruppen har et godt forhold til klubbens buschauffør. Video: Daniel Just Schram, TV SYD

En del af holdet

Lars Korsgaard blev efter sejren mod Vejle tidligere på sæsonen hevet med ud på banen, så han kunne fejre de tre point med spillerne foran klubbens fans.

Sønderjyskes islandske midterforsvarer Daniel Gretarsson gav sin landsholdstrøje til ham for at vise sin støtte.

Det gjorde islændingen, da han ikke kunne deltage i den fælles markering, som klubben overraskede Lars Korsgaard med efter en pokalsejr i Solrød i begyndelsen af september.

Her holdt en af klubbens rutinerede spillere Marc Dal Hende en tale, som gjorde buschaufføren tom for ord.

Det var efter pokalsejren på 7-0 mod Solrød, at truppen havde forberedt en markering for Lars Korsgaard, der blev hevet med ind i omklædningsrummet. Video: Sønderjyske Fodbold

Videoen blev delt på Facebook på opfordring af Lars. Den har i skrivende stund fået knap 650.000 visninger. Det er rekord for klubben.

- Det rører jo en langt inde. Det gør det virkelig, for jeg er jo bare en buschauffør, men det er jeg så ikke her, siger Lars Korsgaard ovenpå den opmærksomhed, han har fået de sidste par måneder.

Normalt tænker spillerne ikke over, hvem der kører bussen. Buschaufføren er dog blevet en vigtig medspiller, efter at Lars Korsgaard er kommet til ifølge målmand Nicolai Flø.

- Det betyder meget lige pludselig, fordi vi har et virkelig glad menneske, som møder os hver gang med et stort smil, når vi møder ind. Det betyder mere, end hvad man lige tror, siger målmanden.

Nicolai Flø (til venstre) beskriver Lars Korsgaard som en udadvendt type, som er direkte på den gode måde. Han er ikke bleg for en kæk kommentar, og så står han med et stort smil uagtet holdets præstationer. Det betyder meget for truppen ifølge klubbens målmand. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Bussen er hans hjertebarn

Ligesom spillertruppen skal levere på grønsværen, tager Lars Korsgaard også sit job som buschauffør seriøst.

Han holder altid klar 20 minutter før afgang. Bussens køleskabe er altid fyldt op med drikkevarer, mens der heller ikke er mangel på friskbrygget kaffe og lækkerier til den søde tand. Han bruger også flere timer på at pleje køretøjet mellem kampene.

Selvom han ikke ejer bussen, har han følelsen af det. Han er ikke glad for, når andre skal køre den og for at få ejerskabsfølelsen over køretøjet, har han navngivet den Fussball Liner.

Navngivelsen var noget, han gerne ville gøre et ekstra nummer ud af på sit besøg i klubben onsdag.

Lars Korsgaard har fået monteret fire skilte med navnet på bussen. Video: Daniel Just Schram, TV SYD

- Det gør, at det nærmest føles som om, at bussen er min. Det er lidt sjovt, at der står Fussball Liner, da vi jo er i Sønderjylland, hvor der godt kan være lidt tysk over det. Så har vi lidt at grine af i hverdagen, da vi skal huske på det sjove, siger Lars Korsgaard.

Ønsker at fortælle sin historie

Buschaufføren skulle ikke bruge betænkningstid på at overveje, om han ville fortælle sin historie til TV SYD. Det ønskede han faktisk.

- Jeg håber, at det kommer ud til nogen, for det kan ramme alle det her pokkers kræft. Så længe at jeg føler, jeg kan hjælpe nogen og hjælpe klubben, så er det virkelig stort for mig, siger Lars Korsgaard.

Han ved ikke hvor længe, den livsforlængende medicin kan holde ham i live.

Det er der kun en, der ved, siger han med reference til de højere magter oppe i himlen.

Lars Korsgaard føler sig dog på et godt stadie i sin behandling.

Derfor regner han også med at være manden bag rattet i sin nydøbte bus næste gang, at Sønderjyske spiller kamp i Superligaen.

Hun er 16 år og kan nu kalde sig bladtegner for unikt satirehæfte

Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Udgivet

Folkene bag det sønderjyske satirehæfte Æ Rummelpot har i år fået yngre kræfter med på holdet i form af 16-årige Tjalda Bohn, der er ungdomsredaktør.

Sønderjysk ringridning, sønderjysk kaffebord og sønderjysk grønlangkål.

Alle tre ting er unikke traditioner fra Sønderjylland, og spørger man redaktør Gunnar Hattesen, så er Æ Rummelpot en sønderjysk specialitet på linje med ovenstående.

Det sønderjyske julehæfte Æ Rummelpot beskrives af folkene bag som værende "sjove anekdoter, lokale vitser og tegninger med bid".

I denne uge udkom dette års hæfte - det 79. af sin slags, og skulle man tro, at den slags kun var var for gråhårede mænd, så tro om igen.

16-årige Tjalda Bohn er ungdomsredaktør og har med årets sønderjyske satirehæfte fået sin debut som bladtegner. Her har hun bidraget med en tegning af Kong Frederik, der tager første spadestik i Dannevirke.

- Man bliver selvfølgelig sådan lidt stolt af at se det, men ja jeg synes egentlig bare, at det er sjovt at se det, når man nu har siddet og tegnet det, siger hun.

Sådan ser Æ Rummelpot ud i år. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Æ Rummelpot har eksisteret siden 1946 og har i år Danmarks nye regentpar på forsiden. Her har kong Frederik og dronning Mary fået selskab af Sønderborg Kommunes borgmester Erik Lauritzen (S).

Selvom mere og mere i disse tider foregår digitalt, så holder det snart 80 år gamle blad stadig, ifølge Tjalda Bohn.

- Selvfølgelig er Æ Rummelpot gammelt, men emnerne er ret aktuelle og til alle aldersgrupper egentlig, siger hun.

Troels Sørensen, TV SYD Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Hvad har dine venner sagt, når du har fortalt, at du sidder og tegner tegninger til et blad?

- De synes, det er lidt sjovt, også fordi de ikke har hørt om bladet før. Da jeg viste det til dem, synes de, det var sjovt og fedt, at man kunne gøre det, siger Tjalda Bohn.

Redaktør på Æ Rummelpot, Gunnar Hattesen glæder sig over, at Tjalda Bohn nu er kommet med på holdet.

- Det er for at sikre et glidende generationsskifte. Der er et sønderjysk mundheld, der siger "For de gamle, som faldt, er der ny overalt", siger han med et smil.

I årets udgave af Æ Rummelpot, der traditionen tro kigger tilbage på årets gang i Sønderjylland, kan man udover kongeparret og Sønderborgborgmesteren også more sig over VVS-krisen i Bylderup-Bov, miss wet T-shirt på Tønder Festival og hittebørn på Rømø.

- I denne internationale verden er det vigtigt, at folk har nogle dybe rødder, at de ved, hvor de kommer fra. Der er det vigtigt at bevare den sønderjyske egenart, lyder det fra Redaktør Gunnar Hattesen. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Dom til psykisk syg voldsmand giver bekymring

Video: Alex Syrik
Udgivet

Efter vold i vaskekælder og andre overfald skal gerningsmand have behandling i pædagogisk miljø. Dom rummer mulighed for, at han kan være på fri fod.

Der er risiko for at møde en psykisk syg voldsmand på gaden, efter han for nylig blev dømt for brutal vold mod en ung kvinde i Vejle. Manden blev dømt til anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Dermed kan Vejle Kommune overføre ham til en institution på ubestemt tid. Men det betyder ikke, at han konstant vil være bag lås og slå. Det oplyser Dennis Jensen, som er myndighedschef i Vejle Kommune.

- Dommen betyder, at vi fik 14 dage til at finde en institution, hvor han kan blive behandlet i et pædagogisk miljø. Med denne type dom er der desværre mulighed for, at han kan komme på udgang, eller at han kan flygte. Derfor vil vi finde et sted, der ligger langt fra Vejle, siger Dennis Jensen.

Myndighedschef Dennis Jensen og Vejle Kommune skal finde et sikret sted med pædagogisk indhold til en psykisk syg 25-årig mand, som er dømt for vold og trusler.

Det er retten, som bestemmer niveauet og tidspunktet for udgang, efter han har fået ophold på et bosted.

Kunne gå ud over et barn

2. juledag fulgte manden efter den 20-årige Lærke ned i en vaskekælder i Vejle midtby. Han kendte hende ikke i forvejen. Den 25-årige mand slog, sparkede og trampede på den spinkle kvinde, og han tog kvælertag på hende.

I retten afspillede anklageren en optagelse af, at han havde ringet til politiet senere samme aften. Her fortalte han, at han lige havde ”overfaldet en pige for en time siden, nede i en vaskekælder”.

Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det.

25-årig psykisk syg mand i opkald til politiet

- Jeg overfaldt hende bare. Jeg havde ingen problemer med hende, jeg kendte hende ikke. Folk bliver ved med at lyve, jeg var så vred. Jeg var nødt til at overfalde hende ... Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. Jeg gav hende lidt over 10 spark i ansigtet i hvert fald. Jeg har blod på jakken, sagde han blandt andet til politiet, som straks tog hjem til manden og anholdt ham.

TV SYD fulgte retssagen i Kolding, hvor han ikke viste tegn på skyld eller anger. Manden har en række sager om vold og trusler, og han har forklaret, at han hører stemmer, som beordrer ham til at overfalde nogen, og at det også kunne gå ud over et barn. Han har også fortalt, at ”drug dealers” nogle gange er brudt ind i hans lejlighed om natten, mens han lå og sov, men at han ikke kunne se dem.

- Ubegribelig dom

Efter anholdelsen blev han overført til først Psykiatrisk Afdeling i Vejle og siden til Retspsykiatrisk Døgnafsnit i Middelfart, mens han var varetægtsfængslet. Under sin varetægtsfængsling kom der fire anmeldelser om vold og trusler mod medarbejdere, som han også er dømt for.

På den baggrund er man hos Vejle Kommune frustreret over, at manden har fået en såkaldt type 2-dom, hvilket vil sige, at han skal have behandling i et pædagogisk miljø. Dommen rummer mulighed for, at han kan komme på udgang.

Kommunen havde hellere set, at manden fik en type 1-dom, hvor han kan være i rammer, der kan håndtere en så aggressiv adfærd. Det ville i så fald være på Kofoedsminde, hvor han allerede bor, indtil han kan flyttes til et nyt sted. Kofoedsminde på Lolland er en sikret, landsdækkende specialinstitution for domfældte udviklingshæmmede.

- For os er det generelt ubegribeligt, at man kan få en type 2-dom, hvis man har en meget voldsom historik. Så kan der være andre patienter og medarbejdere på et bosted, der kommer til at betale prisen, siger Dennis Jensen. 

Følger anbefalinger

Ifølge dommen var manden på gerningstidspunktet "utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom". Derfor får manden ikke en straf, men anbringes i stedet på en institution.

Gerningsmanden havde advokat Mads Kjær Jensen som forsvarer i retten. Han mener, at dommen giver god mening.

Man har valgt et mere lempeligt tilbud med et pædagogisk sigte

Mads Kjær Jensen, forsvarsadvokat, Vejle

- Det er ikke tidligere afprøvet, om en anbringelse på et bosted kan have den ønskede effekt. Derfor har man valgt et mere lempeligt tilbud med et pædagogisk sigte til min klient. Det har man ud fra mentalerklæringen og de faglige vurderinger, vi har fået fra Retslægerådet og psykiatrien. Derfor er det et knap så sikret tilbud, som for eksempel Kofoedsminde ville have været, siger Mads Kjær Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com