Trods forsøg kan spøgelsesbilister aldrig forhindres - men man ved meget mere om dem
Der er gjort talrige forsøg på at få spøgelsesbilister væk fra motorvejene. Og det har hjulpet. Antallet er faldet med en tredjedel. Resten bliver svære at få has på med de midler, vi har i dag.
Det er en chokerende oplevelse at møde en bilist, der er på vej imod én i overhalingsbanen på motorvejen.
Det kan Anne Udby fra Vejle skrive under på.
I slutningen af maj nåede hun i sidste øjeblik at afbryde en overhaling og undgik at kollidere med en spøgelsesbilist, der var på vej i den forkerte retning på motorvejen ved Give.
Den historie kan du læse her:
Det er de færreste trafikanter, der nogensinde møder en spøgelsesbilist. Selvom der i gennemsnit indrapporteres to-tre spøgelsesbilister om ugen til politiet og Vejdirektoratet.
På årsbasis er spøgelsesbilister i gennemsnit skyld i en til to ulykker. De er oftest alvorlige med dræbte og kvæstede på grund af farten.
Over årene har man samlet data sammen, og de viser et mønster af, at demente og stof- eller alkoholpåvirkede personer sidder bag rattet i cirka halvdelen af tilfældene
Niels Skjøde Agerholm, afdelingsleder, Vejdirektoratet
Svært at finde spøgelsesbilister
Det er relativt sjældent, det lykkes politiet af finde frem til spøgelsesbilisterne, medmindre de kører galt. Derfor ved man meget lidt om, hvem der sidder bag rattet, når biler forvilder sig den forkerte vej ned på motorvejen.
- Over årene har man samlet data sammen, og de viser et mønster af, at demente og stof- eller alkoholpåvirkede personer sidder bag rattet i cirka halvdelen af tilfældene. I et mindre omfang er det GPS’er, der lokker folk på afveje, fortæller afdelingsleder i Vejdirektoratet, Niels Skjøde Agerholm.
- GPS’erne er dog blevet væsentligt bedre, så dét problem er faldende, siger han.
Halvdelen vender om på motorvejen
Forskellige undersøgelser i andre lande viser, at cirka halvdelen af alle spøgelsesbilister er folk, der vender eller bakker på motorvejen. De kørte i den korrekte retning, men skifter så.
- Det kan være folk, der misser en afkørsel, og så vender man i stedet for at køre til den næste afkørsel, fortæller Niels Skjøde Agerholm.
Teknik tåler ikke det danske vejr
I flere år har Vejdirektoratets arbejdet på at standse fænomenet. Men det har vist sig ikke at være en let opgave, fortæller Niels Skjøde Agerholm.
Allerede i 2010 forsøgte Vejdirektoratet sig med pigge nedfældet i en frakørselsrampe på Fyn. Piggene skulle gå op, hvis en bilist begyndte at køre ned ad rampen mod motorvejen.
I 2013 måtte man dog opgive forsøget. Piggene kunne ikke tåle de mange biler, der kørte hen over dem på vej væk fra motorvejen. De rustede fast, og bilister, der kørte den rigtige vej, oplevede også at få dækkene flænset op.
Siden har Vejdirektoratet eksperimenteret med en række elektroniske tiltag. Men udfordringen har været den samme: Løsningerne er gode på papiret, men i praksis kan de ikke holde til det danske vejr.
Forsøg der ikke virker
Pigge i vejbanen på frakørsel.
3D-afmærkninger med teksten STOP på frakørslerne som kun kunne ses, hvis man kørte den forkerte retning.
Løbelys på kørebanen med røde advarselslamper. Det røde lys løber op mod den bil, der kører i den forkerte retning på rampen.
Spøgelsesblink: Røde lamper sat op sammen med de eksisterende stop-skilte. De blinker, når en trafikant er på vej den forkerte vej.
Stopskilte i lav højde
I 2017 blev der indberettet 163 spøgelsesbilister. Året efter blev der sat stop-skilte op i lav højde ved alle motorvejsfrakørsler, fordi man ved, at blandt andet demente orienterer sig nedad og til siden, og derfor har tendens til ikke at se stopskilte i normal højde.
Vejdirektoratet har desuden sat fokus på, at til- og frakørsler ikke må ligge tæt op ad hinanden, da det øger risikoen for, at folk kører ned ad den forkerte rampe.
- Nogle steder har vi ændret på tilslutningsanlæggene, men det er dyrt, og det er begrænset, hvor mange steder vi kan gøre det, siger Niels Skjøde Agerholm.
Vi har ikke et kvik-fix i pipelinen ud over de her skilte, som tilsyneladende har virket positivt
Niels Skjøde Agerholm, afdelingsleder, Vejdirektoratet
Tiltagene har hjulpet
I 2020 og 2021 faldt antallet af spøgelsesbilister til godt 80, men efter coronanedlukningerne steg tallet i 2022 til 115.
Ifølge Niels Skjøde Agerholm bliver det svært at ændre meget på det tal med de tiltag, man har til rådighed i dag, fordi den investering, det kræver, simpelthen er for stor i forhold til problemets egentlige omfang sammenlignet med risiciene for at komme til skade eller dø i andre former for trafikulykker – for eksempel højresvingsulykker.
- Vi er nok der, hvor vi hele tiden holder øje med, hvad teknologien kan. Det, at vi ikke kan i dag, betyder jo ikke, at vi ikke kan i morgen. Men vi har ikke et kvik-fix i pipelinen ud over de her skilte, som tilsyneladende har virket positivt.
Spøgelsesbilisme fylder enormt meget i medierne og hos folk i almindelighed, fordi den grundlæggende præmis på motorvejen er, at der er du sikker: Der kommer ikke en modkørende
Niels Skjøde Agerholm, afdelingsleder, Vejdirektoratet
Skal bruge pengene bedst muligt
Men han forstår godt, at folk ønsker, man gør noget ved problemet.
- Spøgelsesbilisme fylder enormt meget i medierne og hos folk i almindelighed, fordi den grundlæggende præmis på motorvejen er, at der er du sikker: Der kommer ikke en modkørende. Og så pludselig kører der alligevel nogen imod dig. Det er utroligt skræmmende. Langt mere skræmmende end en højresvingsulykke, siger Niels Skjøde Agerholm.
- Vi har hos Vejdirektoratet en forpligtelse til at få mest mulig trafiksikkerhed for pengene, og det er meget dyrt at sikre 400 afkørsler med noget, som vi i øvrigt ikke ved om virker for at undgå én ulykke om året - uanset hvor alvorlig den er, siger Niels Skjøde Agerholm.