Fåreavler efter muligt ulveangreb: - Troede ikke, at det kunne ske for os

Gert Kruse fandt i alt seks døde får. Foto: Privatfoto: Gert Kruse
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Ansager har et muligt ulveangreb kostet seks får livet, og det gør fåreavler Gert Kruse yderst frustreret.

OBS: Billederne i artiklen er pixeleret, da redaktionen har vurderet, at de kan virke voldsomme.

Fåreavler Gert Kruse fra Ansager fik sig noget af en overraskelse fredag morgen.

Her lå seks af hans 15 får stille på sin mark - lidt for stille.

- Jeg tænkte med det samme, at der er noget galt, siger Gert Kruse.

Og den fornemmelse holdt stik. Da han kom tættere på, så han, at fire lam og to får var blevet dræbt og delvist ædt.

- Det var fuldstændigt surrealistisk at opleve. Jeg havde hørt, at det kunne ske, at ulve dræber får, men jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, at det kunne ske for os, siger han.

To andre får blev skadet i angrebet, men de overlevede. Foto: Privatfoto: Gert Kruse

Hvordan kan du være så sikker på, at det er ulve, der har dræbt dem?

- Jeg ved ikke, hvad det ellers skulle være. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, men det er da godt at få det konstateret, siger Gert Kruse.

Derfor blev der også samme dag taget DNA-prøver for at kunne fastlægge, om det er en ulv - og muligvis flere - der har været på spil. Svaret forventes at komme i slutningen af måneden.

Får flygter ikke under angreb

Kent Olsen, der er videnskabelig chef og forsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, og som står for den nationale overvågning af ulve, vil ikke kommentere den konkrete sag, men han fortæller, at det er muligt, at der kan opstå ulveangreb, så længe man ikke har ulvesikret indhegningen - noget som Gert Kruse ikke har.

- Alle steder i Jylland, hvor husdyr ikke er i ulvesikret indhegning, kan i princippet risikere at blive udsat for ulveangreb. Ulve må forventes at kunne forekomme i det meste af Jylland. Enten som stedfaste ulve, der har oprettet et territorie, hvilket der aktuelt er syv steder i Jylland, eller som enlige strejfende ulve der bare kommer igennem landskabet på et kort visit, siger Kent Olsen.

Ulveforskeren fortæller, at i områder, hvor ulve har oprettet et territorie, er risikoen for angreb større end i områder, hvor enlige ulve blot forekommer kortvarigt på gennemrejse.

På den måde er der en forøget risiko for husdyrangreb i Ansager, der ligger i yderkanten af det område, forskerne kalder Hovborg-reviret, hvor der de sidste to år er ynglet ulve. 

Får er ikke ulves primære måltid. Det er hjortevildt derimod. Foto: Privatfoto: Gert Kruse

Og når får bliver angrebet, handler det om deres størrelse og adfærd. Får har nemlig en størrelse, hvor de er et nemt byttedyr for ulven, og de har en adfærd, hvor de som oftest ikke søger væk, når der kommer en ulv i nærheden af dem.

- Et får, der ser en ulv, ser i princippet bare en hund, som de ikke altid er vant til at søge væk fra, og så er det uundgåeligt, at der en gang imellem kan ske angreb.

Kent Olsen fortæller, at udenlandske videoptagelser af ulveangreb viser, at fårene i flokken af og til rent faktisk søger hen mod det får, der bliver angrebet, og hvis fåret så slipper væk fra ulven, så er det eneste, en ulv kan gøre, at tage det næste får, der står først for.

- Fårene har en adfærd, der gør det nemt for ulvene at bide mere end ét individ. Det er ikke sådan, at ulve af natur går efter at nedlægge så meget som muligt, men vi kender til, at der kan opstå surplus killing (overskudsdrab på dansk, red.), hvor de dræber mere, end de kan spise i øjeblikket, og det er en strategi, hvor de gemmer noget til senere, siger Kent Olsen. 

Et ulvehegn er vejen frem

Det betyder også, at især stedfaste ulve vil kunne komme tilbage til samme mark, hvor de tidligere har nedlagt flere får, end de kunne spise på daværende tidspunkt.

Derfor kan man som husdyrejer med nedlagte dyr være heldig at minimere risikoen for gentagende angreb, hvis man i en periode umiddelbart efter et angreb flytter sine dyr til et nyt sted, så ulven kommer tilbage til en tom mark, lyder det fra ulveforskeren.

Den bedste måde at holde ulven væk skal dog findes i at opsætte et ulvesikret hegn.

- Så længe indhegningen ikke er ulvesikret, så kan det være forholdsvist nemt for en ulv at komme ind til fårene. Men når indhegningen bliver ulvesikret, så har vi endnu ikke set, at der har været angreb på husdyr, siger Kent Olsen.

Foto: Privatfoto: Gert Kruse

Og så er spørgsmålet er, om Gert Kruse ikke bare skulle have sat et ulvehegn op inden angrebet?

- Jo, det kan man sige, men jeg har simpelthen ikke tænkt på, at det kunne være nødvendigt. Jeg har jo hegn for at holde dyrene inde på min mark. Jeg har ikke tænkt på at have hegn for at holde dyr ude fra min mark, siger Gert Kruse.

Om Gerte Kruse og hans hustru også i fremtiden har får, står endnu hen i det uvisse - men én ting er sikkert, hvis de fortsætter som fåreavlere.

- Jeg er i tvivl om, jeg vil fortsætte med at have får, når vi ikke kan sikre dem mod ulven. Men hvis jeg skal have får fremadrettet, så skal jeg nok have fat i et ulvehegn, siger Gert Kruse.

Sexbutik-ejer optimistisk på trods af, at man nu kan købe sin vibrator i Bilka

Foto: Jonatan Dybro, TV SYD
Udgivet

Indehaver af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg tror på, at større udvalg og bedre rådgivning kan være med til at holde på kunderne, selvom Bilka, Føtex og Netto nu også sælger sexlegetøj.

Den seksuelle frigørelse er kommet langt - nu så langt, at man fra i dag kan finde vibratorer og penisringe på hylderne i helt almindelige supermarkeder som Bilka, Føtex og Netto.

Salling Group, som er koncernen bag de ovennævnte butikker, har udvidet forretningerne med med 45 varer i kategorien sexlegetøj.

Og selvom den beslutning ved første øjekast kan virke som en voldsomt øget konkurrence for de specialbutikker, som specialiserer sig i sexlegetøj, så er det ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man spørger indehaveren af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg.

- Det skræmmer mig ikke rigtig. De kommer til at have et meget lille udvalg, og så vil rådgivningen være bedre i en shop som min, hvor vi har mange års erfaring, siger Torben Knudsen og fortsætter:

- Jeg tvivler på, at en 17-årig ungarbejder kan rådgive kunderne om den type produkter.

Sexlegetøj er blevet allemandseje

Torben Knudsen åbnede sin første sexshop i Holstebro i 2001, og sidenhen har han udvidet firmaet med forretninger i Vejle, Svendborg og Esbjerg.

- Der er sket meget, det er blevet meget mere mainstream, og særligt efter Fifty Shades of Grey udkom, gik det helt amok, hvor gud og hver mand skulle have legetøj, fortæller han.

Den oplevelse bakkes op af de nyeste tal. Ifølge en undersøgelse fra 2024 har hver dansker i gennemsnit fem stykker sexlegetøj liggende derhjemme.

Hvor udvalget af sexlegetøj i Bilka og Føtex er begrænset, har specialbutikkerne nærmest alt, hvad kønsorganerne kan begære. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Og det er netop den øgede efterspørgsel, man forsøger at imødekomme ved at sætte sexlegetøj på hylderne i Bilka.

- Vi ser det som en mulighed og en trend i markedet. Vi tror på, at tiden er moden til, at vores kunder kan se, at de her varer kan være gode ting for dem, siger varehuschef i Bilka i Esbjerg, Henrik Vilebæk Jensen.

Har I fået solgt noget?

- Ikke endnu, men det er jo også meget nyt. Indtil videre har der kun været positive tilbagemeldinger fra kunderne, vi har ikke haft nogen endnu, som har følt sig stødt af det.

Bilka Esbjerg har nu sexlegetøj Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Stemningen var da også overvejende positiv blandt de kunder, som TV SYD mødte i butikken.

- Hvorfor ikke? Der findes så mange andre ting på hylderne, som cigaretter og alkohol, så hvorfor ikke også sexlegetøj, siger Alex Tiesch fra Lübeck i Tyskland.

- Egentlig syntes jeg ikke, at det var så passende, når man risikerer at eksponere børn for det, men nu hvor jeg har set dem, så synes jeg ikke, at der er noget galt i det, siger Claus Hansen fra Esbjerg, og han er ikke den eneste, for hvem udseendet er afgørende.

- Det er helt i orden. Det er en fin indpakning, og det ser anstændigt ud, men man skal nok lige passe på, at det ikke havner i køkkenafdelingen og bliver forvekslet med en stavblender, siger Tanja Tiesch, der også er fra Lübeck, og griner.

Supermarkeder kan give flere kunder i sexshoppen

Sexlegetøj har i årevis været lettilgængeligt for alle at købe på nettet, hvilket er en medvirkende årsag til, at Torben Knudsen har ro i maven over, at der fortsat vil være behov for specialbutikker som hans.

Faktisk ser han en mulighed for, at det ligefrem kan give flere kunder i hans butik, at Bilka og de andre supermarkeder er trådt ind på markedet.

- Måske køber Hr. og Fru Danmark deres første vibrator i Bilka og finder ud af, at det er sjovt. Så vil de formentlig have andre og flere ting, som de ikke har i Bilka, og så kommer de forhåbentlig til mig, siger Torben Knudsen.

61-årig sendte 800 ansøgninger uden at få job - Her er tre gode råd til jobsøgende seniorer

Morten Ballisager fra Ballisager kommer med tre gode råd til seniorer, der skal søge job. Foto: Ballisager. Grafik: Lasse Hansen Bundgaard, TV SYD
Udgivet

61-årige Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro har gennem seks år gjort sig 791 forsøg på at få job - uden held. Spørger man konsulentfirmaet Ballisager er der flere ting, man som senior bør undgå at gøre i sin jobansøgningsproces.

Selvom vi i Danmark har høj beskæftigelse, så oplever flere af de erfarne jobansøgere, at arbejdsgiverne ikke er lige så tilbøjelige til at ansætte dem.

Mens det ikke er til at vide, om de reelt er valgt fra på grund af deres alder, så er det den følelse, som de står med. En af dem er Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro, som har fortalt sin historie til TV SYD.

Han fik sin uddannelse som jordbrugsteknolog for seks år siden og har siden da mere end 791 forsøg på at finde job på samvittigheden. De fleste af dem har været ansøgninger til opslåede stillinger. Derudover har der været kaffemøder eller uopfordrede ansøgninger.

Morten Ballisager er ejer, direktør og bestyrelsesformand hos Ballisager. Foto: Ballisager

Hos konsulentfirmaet Ballisager har man længe haft fokus på seniorer på arbejdsmarkedet. Morten Ballisager, der er direktør i konsulentfirmaet Ballisager, giver i listen herunder en række gode råd til, hvad man som senior skal være opmærksom på, når man skriver en jobansøgning.

- Når vi taler om det, taler vi enormt generelt. Der er selvfølgelig mange store afvigelser inden for gruppen, men der er nogle røde tråde, siger han.

Tre gode råd til seniorers jobansøgning

1

Fokusér på din motivation for jobbet fremfor din erfaring

- De kan være meget fokuserede på at spille den trumf, der hedder erfaringer. Det forstår jeg godt, for som senior er det jo en af de trumfer man har, og så spiller man den hårdt.

- Problemet med erfaringer er, at det kan ret hurtigt glide over i at lyde som tilstrækkelig klog. Når det glider over i de nuancer, så synes arbejdsgiver, at det matcher dårligt med deres ønske om, at man er optaget af at udvikle sig, siger Morten Ballisager, der påpeger, at man også bør vise, at man er optaget af at udvikle sig.

2

Brug de sociale medier

- Seniorerne er nok lidt fastlåste i en jobsøgningsproces, som ligner noget, vi mest gjorde i nullerne. Altså det her med at respondere på opslag, som er på Jobindex, og måske ikke kravle så meget uden om den proces. I virkeligheden sker der i dag meget på LinkedIn og mange andre steder, og der er seniorerne lidt mindre med på den nye jobsøgningsstil. Så i virkeligheden skal jobstrategien opgraderes en smule, siger Morten Ballisager.

3

Vær fleksibel med lønnen

- Seniorer har ry for at være løntunge. Vi har et system, der lønmæssigt belønner for de år, man har på bagen. Man stiger stille og roligt i løn, når man er ude på arbejdspladserne. Så kommer der et punkt, hvor lønnen er blevet på et niveau, hvor erfaringerne ikke svarer til lønforventningerne. Derfor får seniorerne prædikatet om, at de er lidt løntunge og mere løntunge end arbejdsgiverne vil betale for, siger Morten Ballisager, der har en opfordring til seniorerne:

- Prøv, at være fleksibel omkring de lønønsker, I har, så I ikke bliver puttet ned i en kasse om, at I nok har oparbejdet løn som arbejdsgiveren ikke rigtig kan leve op til.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com