Frederik Larsen er flyvende hen over golfbanerne i Esbjerg på sin bunkerrive.

Han elsker maskiner. Elsker!

Og derfor er han også lige så stille ved at begynde at elske sin nye hverdag i Esbjerg Golfklub, hvor han har været i praktik i 10 uger, selvom forandringer ikke er hans stærke side.

- Jeg var meget glad for Glad Zoo hvor jeg tog min STU, konstaterer den 19-årige mand, og fortsætter så med et stort smil:

- Men jeg er ved at vænne mig til det herude, og min store drøm er at komme til at klippe fairways og greens med de store græsklippere, siger han ivrigt.

Han drømmer om en fremtid, hvor han – siddende bag rattet på en af de store maskiner – kan lave snorlige striber i græsset, sådan som hans kolleger kan:

- Når man ser dem – når solen skinner ned på dem – det er jo et flot syn! Og man tænker bare, ”det gad jeg dæleme godt prøve, om jeg kunne gøre lige så godt”, siger Frederik Larsen og kigger langt efter en kollega, der klipper de sidste spidser af den efterårs-regnvåde green.

Et planlagt drømmetræf

Frederik Larsen er med andre ord godt i gang med at forsøge at starte en karriere op, efter at han i sommer gjorde sin ”særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse” (STU) færdig i Glad Zoo i Lintrup ved Vejen.

Den 21-årige mand fik en hjerneskade i forbindelse med fødslen.

På Glad Zoo gik han på gartnerlinjen, så en praktikplads på en golfbane er lidt af et drømmetræf – men det er ikke tilfældigt.

Det var Glad Zoo, der kontaktede Esbjerg Golfklub for at høre, om de kunne tænke sig en praktikant med særlige behov.

Det fortæller chef-greenkeeper i Esbjerg Golfklub, Morten Terkelsen.

Og Morten Terkelsen ville gerne hjælpe Frederik Larsen på vej, så nu er han i praktik i foreløbigt 13 uger i golfklubben.

Ender uden for arbejdsmarkedet

Ifølge organisationen Ligeværd er Frederik Larsen en af de "heldige" unge med kognitive handicaps.

Heldig, fordi han fik sin drømme-STU, og heldig, fordi uddannelsen bagefter hjalp ham med at finde en praktikplads, der passede til hans evner.

Men det er ifølge direktør i Ligeværd, Esben Kullberg, ikke det normal-billede, man oftest ser.

- For det første er der mange unge med udviklings- og kommunikationshandicaps, som ender på en ungdomsuddannelse, der ikke passer til dem, deres ønsker og behov, og for det andet bliver de bagefter sendt ud i et jobcenter-system, som er indrettet til folk, der kan selv, og det betyder, at alt for mange falder ned mellem to stole og ender udenfor arbejdsmarkedet, fortæller Esben Kullberg.

Ender i ensomhed

Ligeværd har for nylig lavet en analyse af unges tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt STU-forløb, og tallene viser, at en meget stor andel af unge med udviklingshandicaps ender udenfor arbejdsmarkedet.

- Vi kan se, at mere end 60 procent af de unge, der har taget en STU, vurderes til at være i stand til at tage et job. Alligevel er det kun 21 af 100 unge, der er på arbejdsmarkedet fire år efter STU-forløbet, siger Esben Kullberg.

Ifølge ham er det en ulykkelig situation:

- Der er ingen tvivl om, at de unge, som får en plads på arbejdsmarkedet, og som kommer ind i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads, både vokser og trives. Og der er rigtig mange penge at spare på det, for vi ved også, at de unge, der ikke kommer med i fællesskaberne, bliver marginaliseret og ofte glider ud i ensomhed, og i sidste ende kan det blive en samfundsmæssig stor omkostning, siger Esben Kullberg.

Vil have loven ændret

Ligeværd arbejder derfor på vegne af STU Alliancen, som består af 21 forskellige uddannelses- og handicaporganisationer, på at klæde politikerne på til de forhandlinger om ændringer af STU’en, som forventes at gå i gang på Christiansborg i november måned.

- Vi ser desværre et stort frafald fra de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb, og vi tror, det skyldes, at de unge ofte ikke visiteres til en uddannelse, der passer til dem, siger Esben Kullberg.

Han påpeger, at unge med udviklingshandicaps motiveres af egne ønsker og interesser – nøjagtigt som andre unge, der også selv kan vælge uddannelse.

Pengene bestemmer

- Det, vi ser, er, at kommunerne – som er dem, der visiterer de her unge til en STU – har mange hensyn, de tager, når den her gruppe af unge skal visiteres til en ungdomsuddannelse, siger Esben Kullberg.

- Der er en masse andre ting end den unges ønsker, der spiller ind. Det kan være, at kommunen har et STU-tilbud, som man gerne vil have fyldt op, inden man placerer de unge i andre relevante tilbud, siger Esben Kullberg.

Esben Kullberg mener, at økonomi spiller en vigtig rolle for de muligheder, unge med kognitive handicaps får:

- Den korte forklaring er kommunal økonomi. Det er budgetter og økonomistyring langt hen ad vejen, og det, man kan gøre ved det, er, at man lovgivningsmæssigt siger, at kommunerne skal tage hensyn til de unge, før man tager hensyn til noget andet.

- Det er noget af det, vi har været på Christiansborg med. Vi foreslår, at man skriver ind i STU-loven, at de unges ønsker til uddannelsessted skal skrives ind i deres uddannelsesplan, og hvis kommunen eller visitationsudvalget ikke vil følge den unges ønsker, så skal man fagligt kunne gøre rede for, hvorfor man ikke gør det, siger Esben Kullberg.

Selvbestemmelse giver succes

Esben Kullberg mener, der er stor sandsynlighed for, at mere relevante uddannelsestilbud til den gruppe unge, som Frederik Larsen tilhører, og medindflydele på uddannelsesvalget vil betyde, at flere får held med at blive en del af arbejdsmarkedet:

- Ja, det er der i hvert fald noget, der tyder på. Ministeriet lavede for noget tid siden en analyse af lige præcist overgangene efter STU, og der godtgjorde man faktisk, at de unge, der fik størst mulig indflydelse på deres eget uddannelsesvalg, det var også de unge, som klarede sig bedst, og hvor der var de bedste udslusnings- og overgangsforløb bagefter, siger Esben Kulberg.

Systemet slipper

Ligeværd peger også på, at det er et problem, at systemet ofte slipper de unge, når de er færdige med STU’en:

- Mange af dem har vi jo fulgt igennem specialskoler, videre på special-efterskoler og nu på STU. Og når de så er færdige med STU’en og kommer ind i jobcentret, så forventer vi sådan set, at de er helt normalt fungerende og kan klare sig selv. Så vi beder dem i virkeligheden om at komme ind i et mainstreamsystem – jobcentret – uden den nødvendige støtte, de måske har fået igennem hele deres liv, siger Esben Kullberg.

Han mener derfor, der skal større fokus på at få akkumuleret viden om unge med handicaps i beskæftigelsessystemerne.

Håber på job

I Esbjerg Golfklub går sæsonen på hæld, og for Frederik Larsen er der derfor lange udsigter til, at han får lov til at klippe græs – hans helt store drøm.

- Det bliver nok først til foråret, siger chef-greenkeeper, Morten Terkelsen.

Det kræver i første omgang, at Frederik får sin praktik i golfklubben forlænget. Og så kræver det, at han selv kan finde rundt på den store 18-hullers golfbane.

Men Frederik er selv fortrøstningsfuld:

- Jeg kan allerede finde rundt, siger han glad, løfter riven og kører ud af bunkeren.

I løbet af et splitsekund er han videre. På vej mod næste hul, mens greenkeeper-assistent Poula Brink Christiansen river kanterne i bunkeren efter ham.

Det er hende, der hjælper Frederik det meste af tiden, og selvom der er et stykke vej endnu, så er hun sikker på, at Frederik nok skal nå dertil, hvor han får opfyldt drømmen om at klippe græs.

Om det også bliver til et job, kan kun tiden vise.