Det sydvestlige Jylland er hårdest ramt af skybrud, viser nyt studie

Flere steder i Syd- og Sønderjylland blev i juni ramt af dobbelt skybrud. Foto: Ole Møller, TV SYD
Af Jonas Damsbo
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Et nyt studie viser den historiske fordeling af skybrudslignende hændelser, hvilket kan styrke en langsigtet byplanlægning, siger klimaforsker.

Floder af vand, der løber gennem gaderne, er et syn, der af og til opstår, når kraftige skybrud rammer.

Nu viser et nyt studie fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, at nogle dele af landet får markant flere skybrud end andre – og det er et overraskende resultat, skriver forskerne bag studiet.

Forskellen mellem de forskellige landsdele i den nye forskning er nemlig væsentlig større end i tidligere studier.

Niveauet for skybrud vil nok blive hævet i fremtiden

Torben Schmidt, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI

Studiet kortlægger for første gang hyppigheden af skybrud i Danmark over de seneste 100 år.

Mens fordelingen af skybrud kommer som en overraskelse for forskerne, er det mere forventeligt, at de mest intense regnskyl forekommer i sommerhalvåret.

En varmere atmosfære kan nemlig indeholde mere vanddamp, hvilket øger risikoen for blandt andet skybrud.

Dobbelt op på skybrud

Det er særligt Jylland, der er hårdt ramt af skybrud, hvis man sammenligner med resten af landet.

Og i særdeleshed er det den sydlige og vestlige del af Jylland, der svømmer i de kraftige regnskyl.

Skybrud

I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder.

Skybrud kan forekomme som helt separate byger, men de kan også forekomme som ekstra kraftige celler inde i et mere almindeligt langvarigt regnvejr.

Klimaforandringer ventes at medføre mere og flere ekstreme vejrhændelser, herunder skybrud.

- Vi har fundet ud af, at der i Sydvestjylland især er dobbelt så høj forekomst af skybrud som i resten af landet, lyder det fra Torben Schmith, der er klimaforsker ved DMI og en af hovedforfatterne bag studiet, til TV 2.

- For eksempel kan man forvente 15 millimeter på en time hvert andet år, mens der på Vestsjælland i gennemsnit går fem år mellem sådan en hændelse, forklarer han.

De nye resultater er meget pålideligt, hvilket ifølge Torben Schmith skyldes, at man har haft et større datagrundlag til rådighed.

Sådan gjorde forskerne

I forskningsarbejder er der blevet udviklet en statistisk model, som på basis af moderne observationer med nedbørsmålinger på timebasis – hvor frekvensen af skybrudslignende regn derfor er kendt – kan rekonstruere frekvensen i ældre nedbørsmålinger, hvor nedbøren kun er opgjort på døgnbasis.

Modellen er efterfølgende anvendt på historiske nedbørsserier, hvor nedbøren er opgjort på døgnbasis, hvilket giver estimerede hyppigheder for skybrudslignende regn over hele Danmark.

Studiet viser, at hyppigheden af skybrudslignende regn varierer på tværs af Danmark og på en systematisk måde med mere end dobbelt så mange skybrudslignende hændelser i den syd- og vestlige del af Jylland sammenlignet med resten af landet.

En metode som denne åbner op for en lignende brug af historiske datasæt af daglige nedbørssummer fra hele verden.

Kilde: Nationalt Center for Klimaforskning

Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvad årsagen er, men en hypotese er, at skybruddene ofte kommer fra syd og har fri passage op gennem Jylland.

Men skal skybruddene eksempelvis til Sjælland, skal de passere havet, og det tager kraften ud af dem, fortæller Torben Schmith.

Styrker klimatilpasningen

Skybrud kan være en bekostelig affære for samfundet, da de kan resultere i voldsomme oversvømmelser.

De store mængder nedbør, der kommer i løbet af kort tid, er nemlig med til blandt andet at belaste kloaknettet.

Eksempel på erosion ved en landevej under et kraftigt skybrud ved Gråsten i 2007. I et vådere klima vil oversvømmelser blive mere hyppige. Foto: Casper H. Petersen / Privatfoto

Derfor er det vigtigt med den nye viden om den lokale risiko for skybrud, da det giver mulighed for langsigtet byplanlægning og klimatilpasning.

Ifølge Torben Schmidt giver et indblik i den historiske fordeling af skybrudslignende hændelser mulighed for mere præcist at dimensionere for eksempel kloakker og regnvandsbassiner til at håndtere de store vandmængder.

Flere skybrud i fremtiden

I takt med at klimaet bliver varmere, må vi forvente flere skybrud frem mod år 2100. Det viser data fra DMI's klimaatlas.

- Niveauet for skybrud vil nok blive hævet i fremtiden, uddyber Torben Schmidt.

Sådan så der ud i det centrale Fredericia i forbindelse med et skybrud i 2022. Her er det på hjørnet af Oldensborggade og Gothersgade.

Hvis den globale opvarmning begrænses til 2 grader, vil antallet af skybrud stige med 30 procent i slutningen af århundredet.

Men skulle udledning af drivhusgasser eskalere, vil stigningen være på hele 70 procent.

Til gengæld er det usikkert, om forskellen mellem landsdelene bliver større i fremtiden.

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

Til venstre ses Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens. Til højre ses OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over.
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

Ved du mere?

Så vil TV SYD gerne høre fra dig! Kontakt redaktør Alexander Klemp på alkl@tvsyd.dk eller 60 20 25 84. Husk at skrive navn og telefonnummer.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

OK oplyser, at det ikke kommer til at betyde forhøjede priser.

Populær restaurant får sur smiley og stor bøde

Restaurant 1401 i Vejle har fået en sur smiley blandt andet for fund af plamager med sort støv. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Restaurant 1401 i Vejle har fået en sur smiley og en bøde på 15.000 kroner efter et besøg fra Fødevarestyrelsen den 3. september.

Fødevarestyrelsen gav en sur smiley for fund af køleskuffer med fødevarerester, som ikke var fra dagens produktion, og gummilister fremstod med indtørrede fødevarerester.

Læs kontrolrapporten her.

Desuden fremstod blæseren i kølerummet med tykke plamager af sort støv, og opvaskemaskinen med belægninger og kurve hertil fremstod med sort indtørret snavs, lyder det i kontrolrapporten.

Det udløser en bøde på 10.000 kroner for mangelfuld rengøring. Den forhøjes med 5.000 kroner, da spisestedet har 20 ansatte og lander dermed på 15.000 kroner.

Den høje bøde kommer efter en indskærpelse fra et kontrolbesøg den 1. august 2023. Den gælder i to år og er medvirkende til, at spisestedet indkasserer en bøde.

Restauranten har de sidste tre gange fået glade smileyer. Men det fik de altså ikke denne gang.

TV SYD har været i dialog med restaurant 1401, som ikke ønsker at kommentere sagen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com