Regnen tonsede ned i skybrudsramt kommune - der arbejdes hårdt for at undgå oversvømmelser i fremtiden

Video: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et voldsomt uvejr gav forleden dobbelt skybrud i Varde Kommune. Selvom kommunen er i gang med at klimatilpasse, så er der mange år til, at den er i mål.

Tirsdag morgen væltede regnen ned over store dele af Syd- og Sønderjylland.

I Varde Kommune ramte regnvejret massivt med 50,5 milliliter regn i gennemsnit. 

I Outrup satte de en kedelig rekord, da de blev ramt af dobbelt skybrud. Her faldt der 32,7 millimeter regn på 30 minutter, og i alt fik Outrup 72,6 millimeter vand, det viser DMIs målinger. 

Det er det kraftigste skybrud, man de 25 år, man har registreret den slags herhjemme, har målt i oktober måned. 

Normalt falder der 83 millimeter regn i Danmark i hele oktober, som er årets mest regnfulde måned.

Lindy Weber Iversen optog skybruddet i Varde den 3. oktober 2023, hvor vandet fossede i gaderne. Video: Lindy Weber Iversen

7,6 centimeter vand per m2

For at forstå, hvor meget regn, der faldt tirsdag i området, skal man forestille sig, at der stod 7,6 centimeter vand - eller omregnet syv ti-liters spande fyldt med vand - vel at mærke per kvadratmeter - og det er over hele det ramte område. 

Skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på 30 minutter, og ved den intensitet har kloaknettet ofte svært ved at følge med.

Skybrud i Varde Kommune tirsdag den 3. oktober 2023. Foto: DMI

I Ølgod faldt der ifølge DMI 48,9 millimeter regn under skybruddet. Her blev sløjdlokalet på Ølgod Skole hårdt ramt af den megen regn, fortæller Finn Gravesen, der er pedel på skolen.  

- Vi var nærmest lige mødt ind på arbejde tirsdag morgen, og så gik der et kvarter, hvor det begyndte at lyne og tordne, og lige efter kom regnen bare væltende. 

Ifølge Finn Gravesen var dørene ind til blandt andet sløjdlokalet og pedellernes kælderlokaler ikke tætte nok, så da regnvandet skyllede ned i skakten, løb vandet også gennem dørene.

Finn Gravesen er pedel på Ølgod Skole, og han var på skolen, da vandmasserne kom styrtende.

- Det var vildt, og jeg har aldrig set noget lignende før. Det gik så hurtigt, og kælderskakten var på hurtigt fyldt op med vand, fortæller Finn Gravesen.

Efter regnen kunne skaderne i kælderlokalerne besigtiges. Og her var trægulvet sløjdlokalet helt ødelagt.

- Vi har måtte skære trægulvet op, da der er mange kræfter i sådan noget vådt træ, og da det kan ødelægge væggene og hele bygningens konstruktion, hvis det udvider sig for meget, siger Finn Gravesen.

Sløjdlokalet på Ølgod Skole stod under vand efter skybrud. Endnu ved man ikke, hvornår lokalet igen er klar til brug. Foto: privatfoto

Nu vil de se på, hvordan de kan undgå disse oversvømmelser i fremtiden.

- Der er flere muligheder. Vi kan måske forhøje kanten om kælderen, så vandet ikke så let ryger ned kælderen.

En del kommunale bygninger fik skader i forbindelse med det voldsomme regnvejr. Lige nu viser kommunen opgørelse, at 14 bygninger er mere eller mindre vandskadet.

Følgende bygninger er ramt af vandskade i Ølgod.

Der er primært tale om vand i kældre og på lofter, men nogle steder giver vandmængderne også el-problemer.

  • Borgercenter Varde, kælder

  • Dalgashus/kælder

  • Lerpøthus/kælder

  • Carolineparken/Kælder

  • Lykkesgårdskolen/vand gennem loft flere steder samt el udfald

  • Alslev skole/kælder

  • Østervang Børnehave./kælder

  • Østervang Samstyrken/el udfald

  • Hjemmeplejen i Lunde/ kælder.

  • Outrup skole, hvor er gymnastiksalen også våd.

  • Kældrene på Lunde skole, Outrup skole, Nørre Nebel skole og Janderup skole er også ramt

Kilde: Varde Kommune

Formand for udvalget for Plan og Teknik, Preben Friis-Hauge, (V), erkender, at der er langt til, kommunen er helt i mål med klimatilpasning men understreger, at de er i fuld gang.

Preben Friis-Hauge (V), er formand for udvalget for Plan og Teknik. Fotoarkiv

- Vi har afsat mange millioner af kroner til klimasikring om året, og vi har arbejdet med det i mange år.

Klimahandleplan ser frem mod 2050

I Varde Kommunes seneste klimahandleplan fra oktober 2022 er målet, at man arbejder frem mod år 2050 med fuld implementering af klimasikringen.

- Det er et langt sejt træk, men vi har allerede gennemført en del projekter rundt om i kommunen med alt fra separation af regnvand og kloakvand, vi har lavet lavbundsbassiner og faskiner, som regnvandet kan flyde ud. Vi har også lagt drænrør, gravet grøfter og lavet diger mange steder, så folk kan opholde sig i deres hjem eller sommerhus mange steder i kommunen uden risiko for oversvømmelser. 

Klimahandleplan Varde Kommune

Varde Kommune vil arbejde for, at perioder med henholdsvis øget nedbør og tørke påvirker miljøet, erhvervet og borgerne mindst muligt

For at imødegå den øgede nedbør og tørke og de deraf afledte konsekvenser gennemføres forskellige projekter, som er beskrevet herunder:

a) Øget brug af ådale til afgræsning og genskabelse af vådområder. Dette løser udfordringerne forbundet med skybrud i vinterhalvåret, fordi vandet holder sig i ådalene (hvor der ikke er dyr om vinteren).

b) Flere LAR-projekter i fælleskloakerede områder og LAR-løsninger indtænkt i planlægning af nye boligområder.

c) Øget separatkloakering med henblik på at mindske mængden af spildevand, der skal renses, og minimere risikoen for overløb af spildevand til naturområder. Der er beregnet en mindre CO2-besparelse forbundet med den mindre mængde spildevand, der skal rensens, svarende til en besparelse på 10 procent per årti.

d) Øget monitorering af vandstand og -gennemstrømning i søer og vandløb.

e) Kommunens beredskabsplaner revideres løbende, således der er handleplaner for udsatte borgere og kritisk infrastruktur mv. under ekstreme vejrforhold.

f) Nye fokusområder ift. erhvervsservice og vejledning til erhvervslivet, således de bliver rustet til fremtidens udfordringer og kan bidrage til bedre udnyttelse af ressourcer og mindre udledning af spildevand. g) Borgerrettede oplysningskampagner om adfærd under ekstreme vejrforhold.

(Kilde: Klimahandleplan Varde Kommune)

Ifølge udvalgsformanden spiller DIN Forsyning også en vigtig rolle i arbejdet med klimasikringen. De arbejder for kommunen med at reducere udledning fra renseanlæg og det samlede kloaksystem i 2030 med 80 procent i forhold til 2016. Til det formål er der afsat omkring 80 millioner kroner årligt, fortæller Preben Friis-Hauge.

Hvad er en faskine?

En faskine er et hulrum i jorden, som regnvandet fra taget og indkørslen/terrassen ledes hen. Hulrummet kan være fuldt med sten eller en færdigstøbt plastkasse. Når vandet kommer ind i faskinen, vil det med tiden synke stille og roligt ned i jorden.

Faskiner understøtter derfor vores ønske om, at regnvandet nedsiver der, hvor det falder. Det er nemlig et vigtigt element i vandet kredsløb – uden nedsivning bliver vores grundvandsdepoter ikke fyldt op – og så kan vi ikke hente det som drikkevand om mange år.

Desuden sørger en faskine for, at regnvandet ikke kommer i kloakken.

(Kilde: Din Forsyning)

Alligevel skal borgerne regne med, at der vil opstå situationer som tirsdag, hvor skybrud laver oversvømmelser i både private og offentlige bygninger. 

- Vi kan ikke sikre alle mod det lige nu. Men vi arbejder hele tiden på at kunne lede den megen vand væk fra udsatte områder, men det tager som sagt tid, siger han og fortsætter:

- Hvis man vil sikre sig som almindelig borger, kan man overveje at lave den separering af kloakvand og regnvand på sin grund, der skal alligevel laves på et tidspunkt - og her kunne man også overveje at lave faskiner på ens grund. Det vil med stor sandsynlighed kunne hjælpe nogle til at slippe for oversvømmelser i de her ekstreme situationer, foreslår Preben Friis-Hauge.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der bestemt én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com