Regeringen afsætter fem milliarder kroner til velfærd i 2030
Der skal afsættes fem milliarder kroner til velfærd, herunder sundhed, frem mod 2030.
Regeringen vil udvide økonomisk råderum frem mod 2030 med 15 milliarder kroner uden at vise hele vejen derhen.
- Det er ikke en nem vej til 2030. Men det er en vej, vi sammen kan betræde, hvis vi gør det klogt og ansvarligt, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i Finansministeriet.
Det økonomiske råderum, der er statens forventede overskud i fremtiden, udgør 48 milliarder kroner frem mod 2030.