DMI varsler kraftig regn
I Billund, Varde og Esbjerg kommuner er der varsel om kraftig regn fra tirsdag klokken 17 til onsdag klokken 05.
I resten af Syd- og Sønderjylland er der også risiko for kraftig regn, men ingen varsel.
Sådan lyder vurderingen fra DMI, der opfordrer borgere til at følge vejrets udvikling.
En varsel betyder, at vejret kan påvirke ens omgivelser og udendørsaktiviteter.
Der kan lokalt falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer i hele landsdelen.