Stork, stork langeben - hvorfor er du så elsket?

Storkeparret i Broderup ligger på andet år på æg i reden. Fotoarkiv Foto: Lone Gabelgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vi danskere holder meget af storke. Ikke bare storkene i tv-reden i Smedager. Nej, storken har været en populær fugl i århundreder og hovedfigur i utallige sange, sagn og eventyr – og så kommer den som bekendt med babyerne.

Storken er en utrolig afholdt fugl hos os danskere. Den smukke, hvide fugl har gennem århundreder været en hyppig gæst i fortællinger, sange, myter og overtro. Og populær er den stadig.

En af de seneste ’fortællinger’ om storkens liv i Danmark er fra tv-reden i Smedager. Her fra har TV SYD i samarbejde med storkene.dk streamet direkte døgnet rundt siden 2016. Og tusindvis af nysgerrige og dedikerede storkefans kigger med for at følge livets gang i reden med timevis af forudsigelig ro, men også højdramatik når livet ikke altid arter sig i storkereden.

Men hvorfor er den hvide fugl med de karmoisinrøde ben og lange næb så populær hos os danskerne? 

Anne Katrine Gjerløff er dyrehistoriker og formidlingschef ved Statens Naturhistoriske Museum. Hun har blandt andet forsket i forholdet mellem mennesker og dyr omkring år 1900.

- Jeg tror, vi skal finde forklaringen på dens popularitet i flere forhold. Det er en meget smuk og en stor fugl, der yngler tæt på mennesker, så vi har til alle tider haft let adgang til at se den og dermed få et forhold til den. Desuden kommer den som en forårsbebuder med sol og varme, som er en årstid, de fleste af os længes efter ovenpå en lang mørk vinter. Og så æder storken ikke dyr, vi sådan rigtigt holder af, sådan som andre rovfugle gør. Det vil sige, at vi op gennem historien ikke har set os nødsaget til at skyde den, fordi den f.eks. har taget vores mad, som en hare eller en fasan, som jægeren ville have fingrene i. På den måde er den meget 'likeable' for os mennesker, forklarer Anne Katrine Gjerløff.

Foto: Ritzau Scanpix

Storken kommer med de nyfødte

I mange år omkring år 1900 fortalte man børnene, at de nyfødte kom med storken. Der findes flere eventyr og historier, hvor storken henter babyerne i mosen for så at bringe dem til forældrene.

I 1907 var der ifølge storkene.dk debat i Københavns Kommune, der som den første i landet påbød sine lærere at give eleverne den rigtige biologiske forklaring på, hvordan man får børn. Det var ikke populært. 

Hvorfor fortællingen om at storken kommer med de mindste, er blevet så rodfæstet hos os, fortaber sig lidt i tågerne. Men det er et tema i en række eventyr blandt andet skrevet af H.C. Andersen, og ifølge Anne Katrine Gjerløff kan myten være opstået i romantikken, hvor forestillingen om en kernefamilie med far, mor og børn, som vi kender den i dag, for alvor blev cementeret:

- Jeg kan ikke finde en direkte forklaring på, hvorfor den her fortælling, om at storken kommer med de små, er opstået. Men det, at storken lever så tæt på os og bor i en rede i en slags 'kernefamilie' og har den samme partner hele livet, har helt sikkert været en medvirkende årsag til, at det er blevet en god fortælling og en sejlivet myte hos borgerskabet op gennem 1800-tallet og ind i 1900-tallet, mener Anne Katrine Gjerløff.

Carl Thomsens (1847-1912) illustration til B.S. Ingemanns digt.

Du husker garanteret de her storkesange

Selvom du måske ikke tænker over det, så har en meget stor del af os flere storkesange nærmest siddende på rygraden.

Stork, stork langeben, hvor var du så længe’. 

Nynner du ikke med, når du læser disse linjer – også uden at kunne høre melodien? 

Sangen er skrevet af B.S. Ingemann og sat i musik af J.P.E Hartmann tilbage i 1847 – altså for 175 år siden - og mange af os på tværs af generationer kender sangen fra børnesangbogen ’De Små Synger’.

Eller hvad med den her?: - ’Storken sidder på bondens tag’ – måske kan du også høre melodien, mens du læser linjerne...

Det er igen Ingemann, der har skrevet sangen, og den er sat i musik af C.E.F. Weyse tilbage i 1837. Den er senere udgivet i Højskolesangbogen og har lige siden været et sikker tegn på forår, når den synges i skolen, til fest i forsamlingshuset eller måske til en forårsgudstjeneste.

Danmarks uofficielle nationalsang: - 'Storken er en dejlig flyver'

Hvis du nu ikke kender de ovennævnte ret så gamle sange, så har du med meget stor sandsynlighed hørt eller skrålet med på Shu-Bi-Dua’s ’Danmark’ fra gruppens album 78’eren fra 1978, og som kan kaldes Danmarks uofficielle nationalsang. Her hyldes storken i hvert omkvæd med verselinjen ’storken er en dejlig flyver’. 

Michael Bundesen og Shu bi Dua i Tivoli 10 august 1978. Samme år udkom albummet 78'eren, hvor sangen Danmark er på. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Sangen er så populær, at den tilbage i 2006 kom med i den daværende regerings ’kulturkanon’, som er en liste over værker indenfor kunst og kultur, som vi danskere ikke må glemme.

Illustrationer af H.C. Andersens eventyr "Dyndkongens Datter" udført af tegneren Lorenz Frølich.

H.C. Andersen elskede storke

En af verdens største eventyrdigtere, H.C. Andersen, var også vild med storke. Han skrev i sin aktive forfatterperiode fra 1827 til 1872 flere eventyr og historier med den langbenede fugl som hovedperson. 

Udover eventyret ’Storken’ skrev han også ’Aarets historie’, ’Qvæk’, ’Dyndkongens Datter’ og ’Kun en Spillemand’, alle historier hvor storken er en central del af fortællingen.

Storken kendt siden middelalderen

I Danmark har storken med sikkerhed været kendt tilbage i middelalderen. Man ved ikke nøjagtigt, hvornår fuglen kom til landet. Ifølge Hans Skov, der er storkeekspert hos storkene.dk, er storken første gang nævnt i et gammelt dansk dyrerim fra ca. 1460. 

Æsops fabel om ræven og storken gengivet i kalkmaleriet i As Kirke ved Juelsminde. Kalkmaleriet er malet omkring år 1500.

Kalkmalerier med oldgamle storkehistorier

I As Kirke ved Juelsminde er storken afbildet i et kalkmaleri fra omkring år 1500.

Kalkmaleriet fortæller fablen om 'ræven og storken' skrevet af den antikke, græske digter Æsop, der levede omkring 500 år f.Kr.

Historien er den, at ræven først inviterede storken til middag, men serverede suppe på en flad tallerken, som storken med sit spidse næb ikke kunne spise af.

Efterfølgende var det storkens tur til at invitere ræven. Og som man kan se på kalkmaleriet, gjorde storken gengæld ved at servere maden i en høj krukke, som ræven kun kunne slikke på, men ikke spise af.

Morale: Den, der driller, kan forvente gengæld. 

Connie og Clyde har siden 2021 indtaget reden i Smedager. De er det tredje par, som yngler i reden siden 2014. Foto: TV SYD/Storkene.dk

Kæmpe storkekolonier i 1700- og 1800-tallet

Ifølge Hans Skov er storkebestanden tiltaget i løbet af 1600- og 1700-tallet og op gennem 1800-tallet, hvor der også begynder at være flere oplysninger om storkene. 

Bestanden formodes at være toppet i løbet af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, hvor der har været mellem 8.000 og 10.000 reder og flere steder hele storkekolonier, hvor mange storke boede sammen på samme hustag. 

Et af stederne her i landsdelen med en storkekoloni var i landsbyen Fole, der ligger mellem Ribe og Rødding. 

Her var der i år 1898 12 beboede reder på præstegården og 33 beboede reder i alt i byen, viser optegnelser lavet af amatørornitolog og præst, Halfdan Lange. 

Storkekolonier som her på Fole Præstegaard (1880-1890) med ni reder. I 1898 var der 12 beboede reder på præstegården og 33 beboede reder i Fole i alt. Foto fra Halfdan Langes arkiv.

Omkring midten af 1800-tallet begynder bestanden gradvist gået tilbage. 

Ifølge Hans Skov sker det i forbindelse med, at Danmark taber krigen i 1864.

Krigen i 1864 blev begyndelsen til enden for storkene

Tabet af Slesvig-Holsten og en ny grænse ved Kongeåen betød, at Danmark var blevet et meget lille land. Og ideen, om at man kunne indvinde uberørt natur, som man kunne dyrke afgrøder på, opstod. 

- Nye marker betød mad til mennesker, men for storkene blev det begyndelsen til enden. For med opdyrkning af urørt natur forsvandt også egnede storkelevesteder, fortæller Hans Skov.

- Uden vandhuller og fugtige enge med høslæt og marker med græssende dyr har storken meget svært ved at leve, da den ikke kan finde føden.

Fra omkring midten af 1800-tallet gik storkebestanden fra omkring 10.000 par til cirka 4.000 par omkring år 1900. I 1950 var bestanden reduceret til 250 par og i år 2000 to storkepar. 

År 2001 blev det første år i femhundreder år, hvor der ikke blev udruget storkeunger i en dansk rede. Den samlede bestand dette år var ét par uden unger og fire enlige storke. 

Elleve år skulle der gå, før Danmark igen så storkeunger. I 2012 slog Annika og Karlsson sig ned i Smedager i den rede, som TV SYD i dag streamer fra.

Storkerede i Ribe fra de tider hvor storken var en hyppigere gæst i Danmark. Ribe håber nu på, at storken vender tilbage.
Tema

Storkene 2022

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com