Siden 2011 har der boet storke i reden i Smedager – læs historien om den berømte tv-rede

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Storkereden i Smedager har siden 2011 været yngleplads for en del storkepar. I otte år ynglede hunstorken Annika på reden. Nu er Connie og Clyde flyttet ind. Læs hele historien om livet i den berømte tv-rede her.

Lige om lidt lander med stor sandsynlighed storkeparret Connie og Clyde i reden i Smedager, hvor de begynder dette års ynglesæson. 

I ventetiden kan du blive klogere på storkene og det spændende, men også til tider meget dramatiske liv i den berømte tv-rede. 

TV SYD har siden 2014 streamet fra reden, og her kan du stadig døgnet rundt følge med i storkenes liv i ynglesæsonen.

Connie og Clyde ynglede i 2021 i Smedager. Foto: TV SYD og Storkene.dk

2021: Connie og Clyde 

Sidste år ynglede storkeparret Connie og Clyde for første gang i Smedager. Her fik de to livskraftige storkeunger, Astra og Zeneca, på vingerne. Men ungerne endte på tragisk vis deres dage i en nærliggende gylletank få uger før, de skulle begynde vintertrækket mod syd. 

Clyde og Bonnie på reden. Bonnie vendte aldrig tilbage til Smedager efter ynglesæsonen 2020. Ingen ved, hvad der er sket med Bonnie. Foto: TV SYD og Storkene.dk

2020: Bonnie og Clyde jager Annika på porten

Hanstorken Clyde kom faktisk til reden allerede året før. I 2020 landende den og magen Bonnie i begyndelsen af maj måned i Sønderjylland, hvor de snart opdagede den tiltrækkende Smedagerrede, og hvor de også hurtigt spottede, at ikke alt var, som det burde være. 

For her lå hunstorken Annika helt alene og rugede på seks æg. Det havde den gjort i nogle dage uden at lette en eneste gang for at lede efter vand og føde til sig selv.

Sagen var nemlig den, at dens mage gennem seks år, Tommy, nogle dage forinden var forsvundet sporløst. Den fløj den 2. maj 2020 for sidste gang fra reden, mens Annika lå og rugede. Siden har den tyske hanstork været som sunket i jorden. 

Selvom Bonnie og Clyde lurede, at de måske forholdsvis let kunne kapre reden, så havde den erfarne hunstork ikke til sinds at opgive sin yngleplads gennem mange år uden kamp. Men efter flere dramatiske slåkampe med Bonnie og Clyde, måtte Annika efter nogle døgn vige pladsen og overlade æg og rede til det invaderende par. 

Annika går til angreb på storken i Smedager i forsøget på at få sin rede tilbage. Foto: Storkene.dk og TV SYD

At passe æg og rede for den nu enlige hunstork var ikke en mulighed.

Hvem har boet i storkereden i Smedager og hvornår:

Connie og Clyde 2021 - 

Bonnie og Clyde 2020

Annika og Tommy 2014 - 2020

Annika og Karlsson 2011 - 2013

Disse navne har storkeungerne i Smedagerreden fået:

Astra og Zeneca - 2021 (unger efter Connie og Clyde)

Ronja - 2020 (unge efter Bonnie og Clyde)

Anna og Lotte - 2019 

Alma, Anton og Line - 2018 

Alfred - 2017 

Pippi – 2016 

Fra 2014 - 2019 er redens unger efter Annika og Tommy

I 2012 og 2014 er ungerne efter Annika og Karlsson

Fra 2012 - 2015 har ungerne ingen navne fået. 

Alle unger er ringmærket, men endnu er ingen af dem set i Danmark.

Selvom Annika overlod reden til Bonnie og Clyde, så forsøgte den erfarne hunstork i månederne efter at generobre sin rede med angreb mod det unge storkepar. Men Bonnie og Clyde nægtede at give op, og to mod én var til sidst for ulige kamp for den da 13-årige Annika, så den endte med helt at fortrække fra Smedager. 

Bonnie og Clyde blev på reden, og fik ungen Ronja. Efter de alle forlod Smedager i sensommeren 2020 for at overvintre et sted syd på, ved ingen, hvor Bonnie forsvandt hen eller om den stadig lever.

Annika blev dog i området sommeren over, hvor den levede et stille liv med at lede efter mad og hvile, indtil den en af de sidste dage i august 2020 begyndte sit omkring 13.000 kilometerlange vintertræk mod Sydafrika.

Annika og Alfred i deres fælles rede i Rens.

Annika vendte tilbage - men opgav Smedager

I 2021 vendte Annika tilbage til Danmark og Smedager, men Clyde var allerede ankommet og lå på reden. Annika fortrak uden kamp og og efter en del flakken rundt endte den med at finde sig en ung, svensk stork - den firårige Alfred. Sammen slog de sig ned i en rede på Iver Hansens slægtsgård i Rens, hvor de fik tre levedygtige unger på vingerne.

Med stor sandsynlighed vender Annika og Alfred tilbage til Rens igen i år. Og ifølge Mogens Lange fra Storkene.dk har Annika definitivt opgivet Smedager.

- Annika vil nu koncentrere sig om at yngle i Rens. Jeg er næsten hundrede procent sikker på, den ikke vil forsøge sig i Smedager. Rens er nu Annika og Alfred yngleplads, fortæller storkeeksperten.

Da hanstorken Tommy landede på reden efter trækket hjem til Smedager i 2020.

Historien om Smedagerreden begyndte i 2011

Historien om storkereden i Smedager begyndte helt tilbage i november 2011. Her landede den skånske hanstork Karlsson helt uventet i Smedager.  

Karlsson blev vinteren over, og derfor begyndte man at fodre den med daggamle kyllinger og fisk, og beboerne i området satte også en rede op til den ved familien Appels gård, hvor den står den dag i dag. 

I løbet af marts måned i foråret 2012 ankom en hunstork til Smedager. Efter 30 minutter var parringerne mellem Karlsson og Annika, som hunstorken blev døbt, i gang. Og efter flere års fravær var det første jyske, ynglende storkepar en realitet.

Karlsson og Annika på reden i Smedager. I 2014 forsvandt Karlsson til Tyskland, hvor den slog sig ned med en tysk mage.

I 2013 vendte Annika tilbage til Smedager - historien gentog sig mellem Karlsson og Annika, som lagde tre æg, hvoraf der kom to unger. Men de levede ikke længe. Et vådt og regnfuldt forår gjorde ende på deres liv.

Storke er monogame. Det vil sige, at de helst tilbringer hele livet med den samme partner. Så alle forventede at Karlsson, der igen overvintrede i Smedager, ville vente på Annikas tilbagevenden fra Sydafrika i foråret 2014. Men sådan blev det ikke.

En af de første dage i marts forsvandt den svenske stork fra Smedager for at slå sig ned i Tyskland. Måske var den blevet træt af at vente på Annika - ingen ved det. 

Men det var som om Annika havde lugtet lunten, for da den ankom en måned senere, havde den sin nye mage Tommy med. Tommy var ringmærket, og derfor ved man, at den unge hanstork stammede fra Hitzhusen i Nordtyskland, var født i 2010 og med sine fire år netop kønsmoden. Altså den ideelle avlspartner for Annika.  

Annika og Tommys liv sammen sluttede som bekendt efter seks års partnerskab i Smedager efter nogle dramatiske dage i maj 2020. Tommy betragtes som omkommet. 

Det skete i fire storkereder i 2021:

2021 blev det første år med flere ynglende storkepar i Sønderjylland.
Udover i Smedager slog der sig yderligere tre storkepar ned i henholdsvis Broderup, Rens og Bjerndrup.

I 2022 forventes alle fire par tilbage i rederne, og med stor sandsynlighed vil der komme et femte og sjette ynglende storkepar i landsdelen.

Smedager: Clyde og den tyske hunstork Connie fik i begyndelsen af april hanstorkeungen Zeneca og hunstorkeungen Astra. De to unger døde i en nærliggende gylletank d. 31. juli. 

Broderup: To ikke-ringmærkede storke slog sig i april ned i reden i Broderup. Parret har fået hanstorkene Findus og Loui og hunstorkene Bella og Simba. Det er familien Jacobsen, der bor på gården, hvor reden står, som har givet ungerne navne efter årets kattekillingekuld. De voksne storke kalder familien Hr. og Fru Stork. Simba og Findus har får påmonteret GPS-trackere på ryggen, så man via AnimalTracker har kunnet følge deres flyvetur sydpå i vinterhiet. De har tilbragt vinteren sammen på en losseplads i Spanien nær Madrid.

Rens: Efter en del flakken rundt slog den nu 14-årige Annika og den femårige svenske hanstork Alfred fra Skåne sig ned i Rens, hvor de omkring d. 14. juni fik tre unger. Den ene af ungerne blev døbt Christian. De to andre kender man ikke kønnet på, da DNA-testen slog fejl. Derfor har de ikke fået navne. Hanstorken Christian er opkaldt efter gårdens grundlægger og bar en GPS-sender, så man har kunnet følge den på AnimalTracker. Derfor ved man også, at den unge stork omkom i Tyrkiet i efteråret efter at være fløjet ind i nogle elmaster på trækket sydpå.

Bjerndrup: Hele sommeren 2021 boede et ungt storkepar i en rede i Bjerndrup. Hunnen var da kun to år og derfor ikke kønsmoden, så derfor fik de ikke unger på vingerne. Parret forventes, lige som de andre storkepar, at vende tilbage til deres danske reder i 2022, hvor de da vil begynde at yngle, da de nu er kønsmodne.

Kortet viser hvor der er indflytningsklare storkereder 2022:

Tema

Storkene 2022

Kommune mister sin "dynamo" efter nyt udspil

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com