Tidligere TV 2-vært støvede sin gamle uddannelse af, da hun ikke længere skulle være på skærmen
Selv efter 25 år følte tv-vært Anna Tranæs Didriksen, at hun havde lusket sig til en eftertragtet stilling. Nu føler hun sig hjemme et helt andet sted.
Chefernes ord overraskede hende ikke.
Hun havde allerede fornemmet beskeden blive formet i tiden op til mødet.
Anna Louise Tranæs Didriksen arbejdede i 2018 som tv- og nyhedsvært hos TV 2 Østjylland. Her lavede hun programmer om mennesker og læste af og til nyhederne op.
Men nu havde hun fået beskeden om, at det var tid til at ende samarbejdet. Tv-stationen udviklede sig til et mediehus, hvor fokus var på internet og ikke tv, som Anna Didriksen elskede at lave.
Det var vildt at komme gennem nåleøjet og fuldstændig uvirkeligt.
Anna Louise Tranæs Didriksen
- Så jeg var ikke overrasket, men det var alligevel en øv-følelse og ærgerligt, siger hun.
Efter mødet havde hun nyhedsvagt, så hun gik ned til sit skrivebord og fortsatte arbejdet.
Men hun havde det underligt. Hun fortalte sine kollegaer om beskeden.
Pludselig gik op det for hende, at 25 år i tv-branchen var forbi. Den 52-årige tv-vært var tvunget til at finde på noget andet at lave.
Den proces begyndte, da hun gik på loftet og støvede nogle gamle papirer af.
Lørdag aften sendes sidste afsnit af TV SYD-programmet 'Anna på dybt vand', hvor Anna lærer om livet med båd.
Du kan se alle afsnit her - helt gratis.
Den berømte morfar
Anna Louise Tranæs Didriksen voksede op i Silkeborg og flyttede som 19-årig til Lyngby for at læse til folkeskolelærer. Den psykologiske tilgang med pædagogik tændte hende, og hun drømte om at formidle viden i idræt og dansk. Hun blev færdiguddannet som lærer i 1991 og fik arbejde på en teknisk skole i Hillerød og en efterskole på Falster.
Men under studiet trak noget andet i hende. Som lærer skulle hun se eleverne vokse over flere år og tilpasse sin formidling på den lange bane. Men den unge Anna ville have mere fart på med hurtigere resultater.
Hendes morfar var den dengang berømte sportsjournalist Børge Munk Jensen, som arbejdede på avisen BT i 68 år. Han kom i Guinness Rekordbog for den bedrift. Børge Munk Jensen tog Anna med til seksdagesløb og introducerede hende til en verden med store armbevægelser.
- Alle de historier påvirkede mig, og det var spændende, at han omgikkes kendte og blev set, siger Anna.
På det tidspunkt vidste ingen, at den branche ville forandre sig radikalt. At Børge Munk Jensen arbejdede på et tidspunkt, hvor aviser blev solgt i store oplag, og internettet ikke eksisterede.
Så da TV 2 i 1994 søgte tv-vært Line Baun Danielsens afløser, slog Anna til.
Nåleøjet
400 kom til audition til jobbet, hvor kun syv blev udvalgt til at gå videre. Anna var en af dem.
Hun fik jobbet.
- Det var helt vildt at komme gennem nåleøjet og fuldstændig uvirkeligt, siger Anna.
I midten af 1990’erne var TV 2 landets mest sete tv-kanal, og værterne var enormt eksponerede. Internettet var nyfødt og fyldte intet i mediebilledet. Da Anna blev præsenteret som ny vært, kom hendes ansigt i alle ugebladene. Hun købte dem alle til sine forældre og læste dem i smug i en baggård i København.
- Fordi det var lidt pinligt at læse om sig selv, men også helt vildt fedt!, siger hun.
På gaden blev hun genkendt som den nye kvindelige vært på TV 2. Det var spændende i begyndelsen, men senere blev det også hverdag.
De næste 25 år tonede hun frem på danskernes skærme og gjorde det, hun elskede. At fortælle gode historier og formidle. Først på TV 2 Sporten og senere på TV 2 Østjylland.
Samarbejdet sluttede
I 2018 var der ikke mere tv-arbejde til hende på TV 2 Østjylland. Det havde hun lige fået at vide på mødet med cheferne. De var blevet enige om, at samarbejdet skulle slutte tre måneder senere.
- For mig sluttede den æra lige der, siger hun.
Imens Anna Didriksen sad og forberedte sig til aftenens udsendelse, tænkte hun over, hvad resten af hendes arbejdsliv skulle fyldes med.
Hun havde lavet tv i 25 år, men hendes kompetencer som tv-vært var ikke længere eftertragtede.
- Men jeg elskede at lave de lange tv-programmer og køre ud og tale med mennesker. Og så bagefter finde ud af hvordan en historie blev fortalt bedst muligt, siger Anna.
Hun havde prøvet at arbejde med sociale medier, men det interesserede hende ikke. Hun ville ikke sidde på sin stol dagen lang og føle sig langt væk fra historien. Hun ville være tæt på mennesker.
Nogle dage senere gik hun op på sit loft og støvede nogle papirer af, som hun ikke havde set i årevis.
Papirerne fra loftet
Det var faktisk hendes mand Ronni, som fik ideen.
Anna blev lærervikar på sine børns folkeskole. Til den første samtale medbragte hun sine gamle eksamenspapirer fra dengang, hun blev uddannet lærer i midten af 1990’erne. Det var dem fra loftet.
- Det var vigtigt for mig at have papirerne, fordi det bekræftede mig i, at jeg tog det rigtige valg dengang om min uddannelse, siger hun.
En uddannelse hun ikke havde brugt i 25 år.
- Jeg var i tvivl, om jeg overhovedet kunne finde ud af det. Det kan jo være ubarmhjertigt, fordi børn siger, hvad de mener. Men det var også vigtigt for mig at komme i gang med noget, siger Anna.
Selvom hun aldrig havde haft et lærerjob, så havde hun menneskekendskab og kunne være præcis i sin formidling. Hun havde været vant til, at tusindvis af øjne hvilede på hende, men det var gennem en kameralinse. Nu var publikum en levende klasse.
Det nye liv
Lige siden har hun arbejdet som lærer på sine børns tidligere skole på Djursland.
Hun føler, at hun er kommet styrket ud på den anden side af sit exit fra tv-branchen. Hun ønsker ikke at blive tv-vært igen og anerkender, at det har været en gave at starte på en frisk sent i arbejdslivet, hvor hun opbygger relationer til andre mennesker og ser dem gro fysisk og intellektuelt.
En gave hun ikke havde fået, hvis hun ikke var gledet ud af sit tidligere arbejde.
- For mig har jeg nu verdens vigtigste job. Jeg føler mig mere legitim som lærer end som journalist, hvor jeg ikke havde uddannelsen. Jeg har ret til at være på skolen med min uddannelse. Som journalist luskede jeg mig ind ad bagdøren, siger Anna.
Men hun kan dog ikke helt slippe tv-mediet. Derfor laver hun stadig tv-programmer til regionerne. For hun elsker at lave tv, hvor hun kan være sig selv. Det giver hende stadig et kick.
Når hun ikke lige skal styre den femteklasse, hun er klasselærer for.