Som barn var han to forskellige personer – men da han faldt fra himlen, holdt han op med at være bange
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ny minister besøgte station med gamle redningsfartøjer
Udgivet
Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer
Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.
Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.
- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.
Giver søsyge
- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.
Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.
Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.
Længe ventet
De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.
- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.
Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).
Minister ville lære mere
- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.
Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.
- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.
Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.
Farlige sejlbådsejere
- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:
De danske redningsfartøjer
Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.
De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.
De fordeler sig således:
Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963
Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979
Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989
Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989
Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.
Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Kilde: Forsvaret
- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.
Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.
- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.
Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke
Udgivet
Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.
51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.
For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).
Spørgsmålet fra Peter Kofod
Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?
Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.
"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.
Læs hele svaret fra ministeren her:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.
Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”
Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.
- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.
Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.
