Afghansk tolk erkender dødsvold mod hustru
- Jeg kan ikke huske det øjeblik, jeg stak hende. Men det var jo et faktum, at det var mig.
Sådan lød det mandag i Retten i Sønderborg fra en 33-årig afghansk mand, der har arbejdet som tolk for danske styrker i Afghanistan.
Han er tiltalt for at have dræbt sin 27-årige hustru med mindst 26 knivstik i hovedet og på kroppen på et asylcenter i Løgumkloster i januar 2022.
Tolken erkendte i retten vold med døden til følge, men han nægter at have haft forsæt til at begå drab.