Børnene stivnede, da fly fløj over Gram Slot for et år siden - sådan går det med ukrainske Valentina og døtrene i dag

Da Rusland indvaderede Ukraine, sendte det millioner af ukrainere på flugt. En flok kom til Gram i Sønderjylland, blandt andet Valentina Demoschuk og hendes to børn. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Valentina Demoschuk flygtede fra Ukraine, da Rusland indvaderede landet. Et år senere bor hun stadig på Gram Slot, hvor hun træt og frustreret blev modtaget med sine to døtre i marts sidste år.

Det er den 3. marts 2022.

De to piger Milana på seks år og Lily på to år løb rundt mellem bøger, tøj og bamser i en lade ved Gram Slot. Det var på det tidspunkt kun 30 timer siden, de sammen med deres mor Valentina Demoschuk sad i Lviv i Ukraine midt i en krig.

Blandt de ting, som danskere har doneret til flygtende ukrainere, kunne man næsten glemme krigen. Næsten.

For lige over taget kunne pigerne pludselig høre lyden af et fly, der fik dem til at stivne og pege op i luften. 

- De spørger, om det er et godt fly eller et ondt fly. Men jeg fortalte dem, er her er der kun gode fly, fortæller Mariia Irodiuk, der bor og arbejder på Gram Slot, og som oversætter for Valentina Demoschuk.

Den 24. februar 2023, næsten et år senere, bor Valentina Demoschuk på Gram Slot med Milana og Lily og en gruppe andre ukrainere, der kom til landet på samme tid. 

Gense klippet, hvor fly fløj over Gram Slot i 2022 og fik børnene til at spørge, om det var et godt eller ondt fly.

En lang rejse

Valentina Demoschuk kommer fra Lviv i den østlige del af Ukraine. Her boede hun indtil invasionen sammen med sin mand og deres to børn Malina og Lily. 

Med luftalarmer om ørerne var det ikke længere sikkert for dem at blive i landet.

- Min datter kom en dag hjem fra børnehave og fortalte, at de havde haft udflugt til en kælder, så de kunne se, hvor de skulle gemme sig, fortalte Valentina Demoschuk, da de netop var ankommet til Gram, stadig chokeret over flugten.

Som mand i Ukraine har man pligt til at blive og kæmpe, og Valentina Demoschuks mand kunne derfor ikke følge med familien til Gram.

Valentina Demoschuk kom til Gram Slot i Sønderjylland med sine to døtre den 3. marts 2022. Hun bor der endnu et år senere. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Alene tog mor og to børn derfor turen fra Lviv til Gram. Først en 18 timer lang togtur til Polen, så en 12 timers bustur gennem Tyskland, inden hun ankom til Gram Slot med sine to døtre. 

Til laden hvor hun blandt andet fik en barnevogn til sin yngste datter, hvor den ældste frit kunne vælge legetøj, og hvor tøj og sko kom med dem hjem.

For med sig til Danmark havde hun kun én taske med ting. Mere var der ikke plads til. 

Svære dage

De første dage i Danmark var dengang 27-årige Valentina Demoschuk bange. Hun håbede, at de snart ville komme hjem. Måske om et par dage, uger eller måneder. 

Svend Brodersen er glad for at kunne bruge så meget tid med Valentina Demoschuk og hendes piger. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Men et år efter er hun og pigerne stadig i Danmark, hvor hun i dag bor i et hus tilhørende Gram Slot. 

- Jeg kan tydeligt huske de venlige mennesker, der hjalp os. Hele Gram hjalp, fortæller Valentina Demoschuk.

Det var indehaver af Gram Slot, Svend Brodersen, der blandt andet stod for indsamlingen og tilbød husly.

- Vi har jo hørt historierne om de stærke sønderjyske kvinder, hvis mænd blev sendt i krig under første verdenskrig. Men de her ukrainske kvinder, de er godt nok også seje. At de kan formå at være de bedste mødre for deres børn, det er godt nok prisværdigt at se, siger Svend Brodersen.

Fra venstre: Lily, Milana og Anna Budzunska's datter. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Også han oplevede, hvordan hele Gram stod sammen for at hjælpe.

- Folk ringede med huse, kom med mad, lavede aktiviteter og ordnede papirer for dem, husker han og peger på, at det også blev godt for Gram at få så mange ukrainere til.

- Det har beriget vores by på rigtig mange måder. Vi fik et fællesskab, og det var rigtig rart at stå sammen om at hjælpe. Det var en god opgave som by, fordi det giver mening.

Mor, jeg vil hjem

- Generelt er det lettere nu end for et år siden. Jeg kan tale og forstå lidt dansk nu, selvom det er svært at lære, siger Valentina Demoschuk, der sidder i sofaen i en lille stue hjemme hos Svend Brodersen på slottet. Hun sidder der med Anna Budzunska, der også kom til Gram fra Ukraine sidste år med sin datter og nu venter andet barn.

Valentina Demoschuk og Anna Budzunska lærte hinanden at kende i Lviv et stykke tid før invasionen. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Toårige Lily har lånt sin mors telefon og lytter til sangen "baby shark" på ukrainsk om og om igen, mens hun af og til vinker og stikker i et stort smil. Seksårige Milana sidder lidt mere betuttet og holder øje med sin mor og lillesøster.

Valentina Demoschuk har fået arbejde på Gram Slot, hvor hun arbejder cirka fem timer om ugen med at ordne forskellige småting. 

- Børnene har været udsat for nogle ting, der kræver lidt ekstra tryghed, og så kan det være svært at aflevere sine børn i institution seks-syv timer om dagen. Så vi har lavet forskellige jobs her, hvor Valentina og de andre flygtninge kunne have sin børn med, hvis det var behovet, forklarer Svend Brodersen.

Det er ikke nemt at komme til et land, hvor man ikke helt forstår sproget, synes seksårige Milana, der sidder i midten på billedet. Foto: Julie Lapp, TV SYD

For et par måneder siden besøgte familien Demoschuk Ukraine. 

- Milana spurgte, om vi ikke godt kunne blive. Det har været svært for hende at komme til Danmark, og hun føler sig stadig fremmed. Lily føler sig godt tilpas her, men hun er også for lille til at kunne forså, hvad der sker, siger Valentina Demoschuk.

Men da husets kat kommer forbi, går der ikke lang tid, før pigerne tager hinanden i hænderne, begge smiler og følger efter det lille dyr. Fra sofaen betragter deres mor dem, også med et smil på munden.

Lily og de andre børn viste stor interesse for familiens kat - nøjagtig som alle andre børn ville have gjort.

Kontrasten til reaktionen på flystøjen fra pigerne for knap et år siden er ikke til at tage fejl af, men episoden står i dag stadig soleklart i hukommelsen på Valentina Demoschuk.

- Jeg husker det. Det gør jeg, siger hun og får en blank hinde på øjnene i et kort sekund. Det erstattes af smil, da Lily fjoller rundt og vinker til sin mor. 

Flyene i luften hører pigerne slet ikke mere.

Et år senere har de tre piger det godt i Gram. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Kommune mister sin "dynamo" efter nyt udspil

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com