Thomas Sillesen og vagten plejede bare at nikke "hej", men midt i krigen blev hans retur til et tegn

Thomas Sillesen flygtede fra Ukraine 24. februar 2022. Nu ser han tilbage på året, der er gået. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Virksomhedsejer Thomas Sillesen flygtede fra Ukraine i februar 2022, da krigen brød ud. Et år efter er han igen tilbage i landet. Her fortæller han, hvilket år det har været.

I hjørnet af Thomas Sillesens fjerde-sals kontor i Odessa står to generator og summer på skift.

Sum, sum, sum, sum.

På den anden side af gaden kan han fra sin plads bag den generatordrevne computer skimte en betonvæg, der af flere omgange har været et ulovligt grafitti-lærred med kunst og ord af forskellig kvalitet.

Muren over for Thomas Sillesens kontor har fået et lag graffiti. Med versaler står der Azovstal. Foto: Thomas Sillesen

Men nu er der med store bogstaver skrevet "AZOVSTAL" henover væggen. Stålværket i den ukrainske by Mariupol der blev ødelagt af russiske tropper under invasionen, og hvor 264 ukrainske soldater var fanget af russerne.

Graffitien har fået lov til at blive som et tegn på den ukrainske modstand. 

Azovstol Stålværk var et af de største metallurgiske anlæg i Europa og et af de vigtigste i Ukraine. Foto: Pavel Klimov/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Sillesen kigger rundt i det tomme Akkerman-kontor. Medarbejderne arbejder hjemme, og 26 stillinger mangler at blive besat efter invasionen. Dagen forinden brugte han en stor del af tiden på at finde ud af, hvor generatorerne bedst kunne stå uden at larme for meget.

Men lyden er der.

Sum, sum, sum, sum.

Her er vi med på en køretur i Ukraine. Video: Ukendt

Det seneste år har TV SYD jævnligt haft kontakt med virksomhedsejeren Thomas Sillesen, der kommer fra Esbjerg, men bruger det meste af sin tid i Odessa hvorfra han driver firmaet Akkerman.

Fra sit kontor i Ukraine tager han telefonen og begynder at fortælle om det år, der er gået. 

For det er den 21. februar, få dage før årsdagen for invasionen af Ukraine. Få dage før at det er et år siden, at Thomas Sillesen måtte forlade Ukraine og køre i al hast mod Esbjerg, væk fra krigens ødelæggelser. 

Noget banker voldsomt på min dør klokken 05 om morgenen. Det er mine kollegaer. Missiler er fløjet over os og har ramt lufthavnen

Thomas Sillesen

23. februar 2022

Onsdag den 23. februar var Thomas Sillesen på vej mod Kharkiv i det nordlige Ukraine med et par kollegaer i bilen. 

60 kilometer før byen modtog han et opkald fra en kammerat om, at han skulle se at komme væk. Ud af landet.

Men Thomas Sillesen trak på det, for kammeraten var altid så pessimistisk. De fortsatte, og 48 kilometer før Kharkiv fik han endnu et opkald. En overnatning i byen ville betyde, at de ikke kunne komme ud.

Thomas Sillesen brugte fire måneder i Esbjerg, mens han ikke kunne være i Ukraine. Foto: Ole Møller, TV SYD

Så de vendte om og overnattede i stedet på et nærliggende hotel.

- Noget banker voldsomt på min dør klokken 05 om morgenen. Det er mine kollegaer. Missiler er fløjet over os og har ramt lufthavnen, husker han fra morgenen 24. februar.

I fuld fart kørte de til Odessa, og efterhånden som det blev lyst, mødte de flere og flere militærkøretøjer på vejene. I Odessa fik de hurtigt pakket vigtige dokumenter og andre ting fra kontoret, hvorefter medarbejderne kørte i sikkerhed.

- Jeg pakker alt, fylder min bil og kører til Bukarest, hvor jeg er fremme næste dag, siger Thomas Sillesen.

Kedelige måneder

Den 26. februar lavede Thomas Sillesen et opslag på Instagram. 

På engelsk skrev han blandt andet: 

Med blødende hjerte forlod jeg mine folk i Ukraine i går. Her til morgen er jeg flov over, at jeg ikke blev og kæmpede med jer. Men Ukraine vil nemt vinde alene. I er et stærkt folk, jeres værdier er de rigtige, og I har Gud på jeres side.

Han var hjemme i Esbjerg igen.

- Jeg røvkedede mig, husker Thomas Sillesen et år senere.

Men 15. juni vendte han tilbage til Ukraine, til et andet land end det han forlod fire måneder tidligere.

Wolt bringer til beskyttelsesrum

Da Thomas Sillesen kørte ind i Ukraine i juni sidste år, skulle han gennem seks militære checkpoints fra Moldova til Odessa, bilen blev tjekket efter våben, og alt blev sikret, inden han kunne få lov til at komme hjem til sit ukrainske liv.

En gang i mellem ser man biler, der er blevet skudt på, men ellers er det mest bare lyden af generatorerne, der brummer, der minder én om, at vi er i krig

Thomas Sillesen

Da han endelig kom til sin lejlighed, stod kompleksets vagt udenfor. Normalt nikker de to til hinanden og sige hej. Vagten taler russisk, og det gør Thomas Sillesen ikke. 

Men den dag i juni 2022 var det som om, der skete noget i vagtens øjne, da han fik øje på den tilbagevendende dansker.

- Da gutten så, at jeg kom gående, kom han ud til mig. Han rakte hånden frem og gav mig den. Så tog han et skridt mere og gav mig et stort kram, siger Thomas Sillesen, der blev overrasket over den gestus fra en mand, han ikke kan kommunikere med i ord.

- Jeg var en af de første udlændinge tilbage. Så han vidste nu, at bedre tider var på vej, når udlændinge turde vende tilbage til Ukraine.

18. juni lagde Thomas Sillesen et billede på Instagram af sin lejlighed i Odessa og skrev: Jeg har taget min egen TinTin raket med fra Danmark, så nu er jeg klar til russernes angreb. Foto: Thomas Sillesen

I bygningen, hvor Thomas Sillesens virksomhed ligger, fik han lejet to etager ud til en skole og en etage til polske flygtninge. Skolebørnene skulle gå i beskyttelsesrum, når bombealarmerne lød, så dem kunne han følge fra kontorpladsen flere gange om dagen vandre i sikkerhed.

Luftalarmerne gjaldt ikke kun skolebørn, men flere ignorerede alarmerne. Derfor kom en meddelelse fra myndighederne om, at man skulle tage alarmerne seriøst. 

Midt i krigen gik hverdagen alligevel videre for ukrainerne.

- Mange bestiller aftensmad fra Wolt. Selvom der var bombealarm, og man var gået i beskyttelsesrum, kunne der pludselig lyde et "bank, bank, bank", og så stod der en person med aftensmad, fortæller Thomas Sillesen om sommeren i Ukraine.

Tre ting, Thomas Sillesen særligt husker fra året

1. Præsident Volodymyr Zelenskyj's billede

Noget af det, jeg særligt husker, er, da Præsident Zelenskyj sendte et billede ud, hvor han stod med forsvarsministeren. Han ville bare fortælle, at han var i Kyiv, han var i live og okay. Folk var jo bange, så det var helt suverænt.

2. 24 eller 40

Min datter på 25 år var her for 14 dage siden, og det var dejligt. Hun skulle lave en opgave om Ukraine og lavede en række interviews med folk. Blandt andet en kvinde som havde været med en ambulance, men føreren i ambulancen bliver skudt og dræbt af russere, og hun formår at flygte fra ambulancen. Og da min datter spurgte, hvor gammel hun var, sagde hun: Gæt. Min datter sagde: I starten af 40'erne vil jeg tro. Til det svarede kvinden: Jeg er 24.

Det ramte mig. For på grund af de mange forfærdelige oplevelser ukrainerne her har været igennem, er de simpelthen kommet til at se så meget ældre ud. Jeg havde aldrig gættet, at hun kun var 24 år.

3. Den generelle indstilling

Det har været ret magisk at opleve den generelle indstilling her. Da jeg kom tilbage i sommer, havde min assistent Alina ikke fået varmt bad og varmt mad i flere uger. Jeg spurgte, om ikke hun og hendes kæreste ville komme hjem til mig. Så kunne de begge tage et bad og få et måltid mad hos mig. Det, mente hun, var ikke nødvendigt. Jeg synes, det er vildt, hvordan de tager den her situation, for jeg havde helt sikkert rykket på det med det samme.

Vi vinder

Tilbage på kontoret i Odessa, 21. februar 2023, sender Thomas Sillesen et blik ud ad vinduet. Der hænger ukrainske flag på stort set alle bygninger. Overalt er der kæmpestore billboards med billeder af soldater og opmuntrende beskeder om, at Ukraine nok skal vinde.

- Men man ser ingen fysiske tegn på krig i byen ellers i form af skader. Kommer der skader fra noget, så bliver de fikset omgående. En gang imellem ser man biler, der er blevet skudt på, men ellers er det mest bare lyden af generatorerne, der brummer, der minder én om, at vi er i krig, fortæller Thomas Sillesen.

Fra Thomas Sillesens kontor kan han se direkte over på et ukrainsk flag. De plejede ikke at hænge så mange steder. Foto: Thomas Sillesen

Han føler sig priviligeret.

- Der er mange, der har det hårdere, end jeg har. Min familie er i Danmark, og jeg kommer fra en dansk kultur, hvor man måske er lidt mere "kølig" og rationelt, analytisk tænkende, hvor ukrainerne kommer fra en lidt mere emotionel kultur, siger han og fortæller, at han for hver dag oplever, at flere kommer tilbage til landet.

Men krigen er der endnu. Det oplevede han forleden nat, da han vågnede ved 1-tiden om natten til lyden af skud foran sin lejlighed, der ligger ved havnen. Formentlig lyden af en drone der blev skudt ned, vurderer han.

Og så lurer den 24. februar 2023 og Ruslands trussel om et angreb.

- Russerne vil nok demonstrere, at vi ikke har vundet, selvom vi klarede det første år. Det kan jeg da godt være lidt bange for, siger Thomas Sillesen, der dog selv tager til Danmark den 23. februar.

En af de ifølge Thomas Sillesen få smadrede bygninger midt i Odessa. Foto: Thomas Sillesen

Udsagnet fra Instagram den 26. februar 2022 holder han ved. 

- Om et par måneder, når jorden er helt tør igen, så ruller ukrainerne et stort hul i de russiske linjer. Ukraine vinder, siger han. 

Og da han lægger telefonen fra sig igen, er kontoret tomt. Medarbejderne er hjemme. Og den eneste lyd, der er tilbage i rummet, er generatoren.

Sum, sum, sum, sum.

Den lyd kan man lære at leve med.

Kommune mister sin "dynamo" efter nyt udspil

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com