Politiet rykkede ud til meldinger om skud
Sydøstjyllands Politi fik fredag aften klokken 21.39 en anmeldelse om mulige skud i et beboelsesområde ved Houmannsgade i Horsens.
Området blev undersøgt af hundepatruljer, men man fandt aldrig tegn på, at der var afgivet skud eller fyrværkeri i området. Det fortæller Jørn Bystrup, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Politiet var talstærkt til stede frem til klokken 23.30. Det er ikke lykkedes politiet at opklare, hvad der er sket fredag aften, og da ingen ofre har henvendt sig til politiet og hundepatruljerne ikke fandt tegn på skud, så foretager politiet sig ikke yderligere.
Dog opfordrer det til, at man henvender sig på telefon 1-1-4, hvis man har oplysninger i sagen.