53-årig pladesælger lukker sin butik for at blive sygeplejerske

De plader, der ikke blev solgt, er pakket ned og flyttet hjem til Jesper Bowman. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

For 53-årige Jesper Bowman er det aldrig for sent at skifte retning. De seneste år har han været pladesælger, men nu skal han tilbage på skolebænken og være sygeplejerske.

Jesper Bowman er uddannet kok, men de seneste otte-ni år, har han ageret pladesælger i sin egen vinylbiks i Horsens.

Nu skal der ske noget nyt igen. Han begynder på sygeplejerskestudiet, som han egentligt har kunnet se sig selv i store dele af livet.

- Jeg er 53 år, det står på min dåbsattest, men jeg tænker ikke over, at jeg er 53. Jeg kunne lige så godt være 40, 38 eller 80, siger han.

Han har læst flere fag op på HF det seneste år, samtidig med han har drevet sin pladebutik. Nu retter han fokus mod sygeplejerskestudiet på Via University College i Horsens.

- Det er en spændende dag, jeg føler mig lidt som Jesper 19-20 år, der skal starte på en ny uddannelse. Det skal jeg jo også, forskellen er bare, at jeg er 53 år og ikke 20, siger han.

Farvel og goddag

Et fuldt fokus på studie betyder også, at pladebutikken skal lukke, og pladerne skal pakkes ned.

- Jeg er ikke en sentimental gammel stodder, så nu lukker jeg det her ned, og så starter der et nyt kapitel, og det er det, jeg ser frem til. Jeg kommer til at savne noget af det, men jeg har siddet her i otte år, seks dage om ugen, siger han.

Efter ni år som pladesælger skulle det hele pakkes sammen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Selvom han ikke er sentimental, så er der nogle samtaler med kunderne, som han kommer til at savne.

- Jeg tror, 95 procent af mine kunder er stamkunder. Så jeg ved også, når én kommer ind, som ikke har en pladespiller, så køber han ikke plader, men han vil lette sit hjerte, siger Jesper Bowman.

Med et karriereskifte kommer der stadig til at være samtaler, men det bliver i nogle helt andre rammer, når han skal i praktik efter første skoleforløb.

En evig tanke

Allerede da han skulle vælge sin første uddannelse, havde han sygeplejerskeuddannelsen med i spil. Her endte han med at vælge kokkefaget, men med tiden tog interessen for pladerne over.

Nu sker der så et skifte igen.

- Her de sidste par år har jeg godt kunnet mærke, den kom snigende igen. En morgen vågner jeg så og tænker, at nu skal det være, siger Jesper Bowman.

Han ved godt, at han kommer til at hæve gennemsnitsalderen på uddannelsen, men det rør ham ikke det mindste. Han glæder sig bare til at komme i gang.

Flag og opmuntrende ord fulgte eleverne hele vejen til hovedindgangen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Jeg har høje forventninger. Jeg kan godt lide at blive en lille my klogere hver dag, og det vil jeg da håbe, man gør, siger han.

På Via University College ser de det kun som en fordel, at der er diversitet i klasserne.

- På sygeplejerskeuddannelsen arbejder man meget med holdningsskabelse, værdier, forskelligheder og kulturer. Man skal være sygeplejerske for både unge og ældre mennesker, og man får en større forståelse for mennesker omkring sig, hvis man møder forskellige mennesker, siger Susanne Jastrup, uddannelsesleder.

For Susanne Jastrup er første dag tilbage på studiet en rigtig festdag. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Af lyst og nød

Forfatter Ulla Schade vejleder og coacher folk, der ønsker at skifte job og har skrevet en bog om netop det med at skifte spor i livet.

- Det er ikke alle, der kommer med ønsket om at skifte til noget helt andet, fordi de er utilfredse med det, de sidder i nu. Men har man længe siddet i en utilfredshed, så kommer idéerne om, hvad man ellers kunne lave, og har man altid haft en drøm, så vil den poppe op der, siger hun.

Der kan være flere grunde til, at man ønsker at skifte job eller karriere, men der er to store årsager. Man kan have lyst til noget andet, men man kan også være nødsaget til at skifte.

Alle elever skulle vælge et billede, som gav dem en plads i lokalet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Tendensen til at skifte karriere er der, og måske er den også stigende. Vi ser også i de her år, at mange jobs bliver digitaliseret, så folk bliver tvunget ud i at kigge i andre retninger, siger Ulla Schade.

Men der er ifølge Ulla Schade også mange, der gerne vil prøve noget andet, og nogle gange siger det faste job op uden at vide, hvad der skal ske.

Første dag er med intro til uddannelsen og stedet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Pladebutik i kælderen

Jesper Bowmann ved godt, hvad der skal ske, for de næste små 3,5 år skal han skiftevis modtage undervisning og være i praktik.

Dermed ikke sagt, at pladerne er fortid. For han har ikke haft ophørsudsalg eller et ønske om at komme af med alle pladerne. I stedet for har han pakket dem ned og taget dem med hjem.

- Jeg kunne måske godt have solgt det hele på en gang, men det har jeg ikke gjort. Jeg har en stor kælder, og så vil jeg måske en gang om måneden lave noget salg fra min kælder. Så kan jeg bage en kage til folk og lave en kop kaffe, siger Jesper Bowman.

Men først ligger fokus på at få styr på studiestarten, bøgerne og introforløb.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com