Frivillige vil i aktion, men udstyret kan ikke følge med

Hvert tirsdag året rundt øver de omkring 30 frivillige på stationen i Juelsminde. Her er tovkast en af de vigtigste discipliner. Video: Silas Brandt Lilliecrona, TV SYD
Udgivet

Flere og flere danskere bruger havet som en legeplads. I størstedelen af de indre danske farvande er det frivillige kræfter, der foretager redningsaktioner på havet, men de får intet for det.

Hvis motoren svigter, eller din båd går på grund i de indre danske farvande, er det med stor sandsynlighed frivillige kræfter, der kommer dig til undsætning.

Det er nemlig beredvillige, som Jimmy Hansen og hans kolleger fra Dansk Søredningsselskab i Juelsminde, der bliver kaldt ud på havet i redningsaktioner. Og det gør de med glæde.

- Det kan godt være, at folk er meget stressede, når vi kommer. Lige så snart vi kommer hen og begynder at slæbe dem ind, så falder de helt til ro. Der er altid smil, når de kommer ind til kajen, fortæller Jimmy Hansen, der er bådfører på stationen i Juelsminde.

Redningsfolk som Jimmy Hansen er der i den grad brug for. For antallet af danskere, der bruger havet rekreativt, er steget siden coronapandemien.

Ifølge tal fra Dansk Idrætsforbund har Dansk Sejlunion siden 2018 oplevet en stigning på 2.081 medlemmer. I 2021 var tallet dog endnu højere med 3.743 medlemmer. I sejlerforbundet Danske Tursejlere er medlemstallet også steget med 2.200 i samme årrække.

Det stiller store krav til både og udstyr, når de frivillige skal hjælpe havarister. I Juelsminde er de gået fra 300-400 aktioner på et år til næsten tusind.

Video: Silas Brandt Lilliecrona, TV SYD

Dansk Søredningsselskab modtager dog ikke offentlig støtte, så når det kniber med udstyret, er det foreningens 13.000 medlemmerne, der betaler prisen.

- Nu har vi heldigvis i Juelsminde fået ny båd, men vi har mange stationer, der har nogle gamle slidte både. Og det er dyrt at holde ved lige. Vi bruger rigtig mange timer på vandet. Det vil sige, der bruges også rigtig meget brændstof, fortæller bådføreren.

Ingen kære mor uden de frivillige

Dansk Søredningsselskab er en almen nyttig forening, der blev grundlagt i 2004 af en gruppe ildsjæle i Helsingør.

Dengang opdagede initiativtagerne, at der kun var hjælp at hente på havet, hvis det var folk var i livsfare. Ved motorproblemer eller grundstødning var der ingen kære mor.

I dag har foreningen 300 frivillige redere med omkring 30 mand fordelt på 13 stationer, og der er også en ny station på vej i Faxe. Alligevel er der mange på fritidssejlere, der ikke kender til foreningen.

Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Hvis folk vidste, at der stort set kun er frivillige, der tager ud og redder i alle de indre danske farvande, så ville man synes, det er lidt mærkeligt, fordi i dag løser vi en kæmpe opgave for staten, og vi gør det gratis, siger Anders Lassen, der sidder i bestyrelsen i Dansk Søredningsselskab.

Ingen betaling

Mens det er frivillige, der dækker de indre danske farvande, er det Kystredningstjenesten, der regerer langs den jyske vestkyst, det nordlige Kattegat og Østersøen. Tjenesten er en del af det statslige beredskab og finansieret af det offentlige.

Kortet viser en oversigt over Kystredningstjenestens og Dansk Søredningsselskabs stationer i Danmark. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Når der kommer et nødkald på havet, får Dansk Søredningsselskab enten et direkte opkald fra havaristen, gennem appen Søassistancen eller også bliver de kontaktet af Joint Rescue and Coordination Center (JRCC), der en enhed i National Maritime Operationscenter i Søværnet.

De står for at koordinere redningsaktionerne på havet. I dag modtager Dansk Søredningsselskab omtrent en tredjedel af deres opgaver direkte fra JRCC, men de får ingen betaling for det.

- Havet er gået fra at være en arbejdsplads til en legeplads og et af Danmarks største rekreative område. Det afspejler den officielle struktur ikke. Og det er dér, vi er kommet ind som en form for korrektiv, siger Anders Lassen.

Redningsholdet i Juelsminde trækker en fiskekutter ind til havnen under en øvelse. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Bestyrelsesmedlemmet fortæller også, at det ikke er udsædvanligt. Ifølge ham er søredningstjenesterne i Norge, Sverige, Tyskland og England struktureret på samme måde.

De frivillige er også godt tilfreds med arbejdsfordelingen. Det vil sige, at Kystredningstjenesten har de store både ude på vestkysten, mens de frivillige træder til i indre danske farvande.

Han frygter dog, at de manglende økonomisk støtte vil sætte en stopper for de frivilliges arbejde ude på vandet.

- Vi synes bare, at vi godt kunne bruge noget hjælp specielt til materialet, fordi materialer både er den vigtigste og den største udgift, vi har. Men det er også det vigtigste, for det er sikkerhed for os og havaristerne, siger han.

TV SYD har spurgt medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen (V), hvorfor man ikke har valgt at give offentlig støtte til redningsaktioner i de indre danske farvande, når man støtter Kystredningstjenesten økonomisk. Vi forsøger at få et svar og opdaterer artiklen, hvis det lykkedes.

14-årig død efter påkørsel af flugtbilist

brug ikke Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

14-årig dreng er død efter at være blevet påkørt onsdag aften. 75-årig bilist meldte sig selv til politiet efter midnat.

Den 14-årige dreng fra Grindsted, der onsdag aften blev påkørt af en bil, er afgået ved døden, bekræfter skolelederen fra drengens tidligere skole over for JydskeVestkysten.

Søren Rahbek, der er skoleleder på Lynghedeskolen, som drengen netop havde skiftet til, bekræfter dødsfaldet overfor TV SYD.

- Det er ubærligt, uforståeligt og hjerteskærende det, der er sket. Vores dybeste medfølelse går til de pårørende. Vi har igangsat et kriseberedskab til eleverne fra den pågældende årgang, ligesom vi sørger for, at der bliver talt med eleverne i alle klasser. Derudover har vi opfordret alle forældrene på skolen til at gå i dialog med deres børn, som kan være meget påvirkede, udtaler Birgitte Edens, skoleleder på Vestre Skole og Søren Rahbek, skoleleder på Lynghedeskolen. 

Flugtbilist meldte sig selv

Bilisten er en 75-årig mand fra Grindsted. Han meldte sig selv til politiet efter midnat, fortæller politikredsen torsdag formiddag.

Ulykken skete på Nollundvej kort efter klokken 20. To 14-årige drenge gik på vejen, og den ene blev påkørt, men bilisten kørte væk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Derfor efterlyste politiet onsdag aften offentligt føreren af bilen, en sølvfarvet VW. Det ene sidespejl var ødelagt, og også noget af frontgitteret var beskadiget.

Derimod har politiet ikke mistanke om, at den 75-årige var påvirket.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen ifølge politikredsens opslag på X.

Ægtepar tager sag om ladestander til elbil til Højesteret

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
A
Udgivet

Hvorvidt en el-ladestander ved et fritliggende hus er at anse som en sædvanlig installation eller ej, skal et panel af landets øverste dommere nu tage stilling til.

Et ægtepar fra Fredericia har nemlig fået særlig tilladelse til at anke en afgørelse fra Vestre Landsret til Højesteret. Lejerne tabte sagen i landsretten.

Sagen drejer sig om en ladestander monteret på gavlen af et hus, en almenbolig. Den blev sat op i 2021, efter at lejerne havde købt en hybridbil, som de ellers var nødt til at få ladet op ved den nærmeste Føtex.

Efterfølgende fik lejerne dog besked fra viceværten om, at ladestanderen var ulovligt opsat.

Det fik lejerne til at søge om lov på boligkontoret, men de fik nej. Ladestanderen skulle pilles ned igen, lød det fra kontoret, som henviste til den gældende husorden for boligen.

Lejerne lod ladestanderen sidde, og så indbragte boligkontoret sagen for Beboerklagenævnet i Fredericia. Og her var der godt nyt til lejerne.

- Et flertal af nævnet finder, at el-ladestandere har fået en sådan udbredelse i samfundet, at installationen må anses for sædvanlig. Lejerne har således ret til at foretage installationen, medmindre udlejer godtgør, at ejendommens elkapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, fremgår det ifølge Ugeskrift for Retsvæsen af nævnsafgørelsen.

Nævnet bemærker dog i sin afgørelse, at boligforeningens parkeringsregler skal overholdes ved brug af ladeboksen. Reglerne lyder, at parkering skal ske i afmærkede områder. Opladning af bilen foregik normalt på et ikke afmærket fliseareal.

Installationen var altså ifølge nævnet lovlig, men boligselskabet indbragte afgørelsen for sagen i Kolding. Og her var to dommere ud af tre på boligselskabets side, mens kun én dommer var enig med Beboerklagenævnet og lejerne.

Ægteparret ankede sagen til Vestre Landsret, og her var vurderingen, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand. At udbredelsen af ladestandere er vokset i de senere år, har ingen betydning for sagen, mener landsretten.

Ud over nederlaget med hensyn til ladeboksen er ægteparret sammenlagt blevet dømt til at betale 32.500 kroner til boligkontoret i sagsomkostninger.

Men sagen er ikke slut med landsrettens afgørelse. For ægteparret har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Sådan en tilladelse kan man få, eksempelvis hvis sagen er principiel.

Nævnet holdt møde om sagen onsdag, hvor der blev givet tilladelse, oplyser nævnet på sin hjemmeside torsdag.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår sagen om ladeboksen skal behandles i Højesteret.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com