Hun er flyttet tilbage til det plejehjem, hvor hun er vokset op

Tine Ørnfeldt Svensson har selv brugt mange timer som barn på Reballegaard - nu er det hendes børns tur.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tine Ørnfeldt Svensson er vokset op på Reballegaard, der har huset plejehjem, drengehjem og svineavl. Nu er hun vendt hjem og har overtaget det sammen med sin familie.

Leif var en rigtig sømand med tatoveringer op ad armene, og så havde han altid Cocio og Kongen af Danmark bolcher på værelset. Det husker Tine Ørnfeldt Svensson helt tydeligt, selvom det er flere årtier siden.

Hun besøgte ham tit på det lille værelse ved kvistvinduet, dengang Reballegaard var et plejehjem. Selv boede hun lige på den anden side af gårdspladsen som barn, teenager og ung.

- Det var et hyggeligt hus at komme i, og det ligger der rigtig meget affektionsværdi i. Min søster og jeg har altid rendt igennem hækken, siger hun.

Værelset var halvt så stort, dengang Leif boede på plejehjemmet.

Da hun blev en ung voksen, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra barndomsbyen Søvind og til storbyen. I dag er hun dog vendt hjem, og det føles mere rigtigt end noget andet.

- Det er et privilegie at få lov til at gøre et sted, der betyder noget for én til sit eget, og også at prøve at gå efter livsdrømmen om at gøre det her til et særligt sted, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

Hun er blevet en blandt mange, der beslutter sig for at vende hjem til dér, hvor hun kommer fra.

Farfar, far og Tine

I 1952 købte Tine Ørnfeldt Svenssons farfar Reballegaard, der ligger i Søvind lidt udenfor Horsens. Dengang var det plejehjem, men det har også fungeret som drengehjem.

- Det har haft enormt mange funktioner det her hus. Der er alle mulige mennesker, der har haft deres gang her, siger hun.

Reballegaard

Gården blev opført i 1877 som et herresæde til et nærliggende gods.

Nu er det hende, hendes mand og to børn, der har den daglige gang. Og alle dem, der lægger vejen forbi deres nyåbnede bed and breakfast.

- Vi tænkte: 'hvordan kan vi bruge alle de her værelser', fordi huset er rigeligt stort bare til os. Så nu er vi gået i gang med det her, og så må vi se, hvordan formen bliver fremadrettet. Nu har vi i hvert fald fået prøvet det af, og jeg har virkelig fået skiftet meget sengetøj henover sommeren, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

Det var slet ikke meningen, at de ville åbne et bed and breakfast. De vil gerne arrangere events og retreats, hvor gæsterne kan overnatte, men indtil de er klar med det, forbliver det et bed and breakfast.

- Vi havde bare gået og renoveret i så lang tid, så det var dejligt at kunne åbne op for gæster, og vi har fået så mange positive tilbagemeldinger, så det har været en god start, siger hun.

Dengang Reballegaard fungerede som drengehjem, malede en af de unge drenge et maleri på væggen, som er blevet bevaret. I græsset i nederste venstre hjørne har han malet den daværende forstanders datter.

En ny tendens

Eva Mærsk har forsket i, hvad der får unge til at blive eller flytte fra deres hjemby. Hun oplever, at der forskningsmæssigt kommer et stigende fokus på de unge, der vender hjem.

- Det er i højere grad blevet en tendens, at folk kommer tilbage. De har både de stedbunde fordele, har deres netværk og kender kulturen, men samtidig kommer de med noget andet i rygsækken, som de har været ude og hente, siger hun.

Når unge vender hjem, kan det både skyldes flere jobmuligheder, men også at der opstår andre behov i forbindelse med familieforøgelse.

- Ved barn nummer to bliver bylejligheden for lille, og så begynder de at kigge videre. Hvis de har haft en god barndom, og hvis det er den, de gerne vil give videre, så kommer de tilbage, siger Eva Mærsk.

Unge der vender hjem

1

Syddjurs

21

2

Nyborg

19

3

Dragør

19

4

Greve

18

5

Tårnby

18

6

Egedal

17

7

Roskilde

17

8

Brønderslev

17

9

Skanderborg

17

10

Allerød

17

11

Rebild

17

12

Nordfyns

17

13

Hedensted

17

14

Hvidovre

17

15

Jammerbugt

17

16

Vejle

16

17

Horsens

16

18

Ringsted

16

19

Vallensbæk

16

20

Aabenraa

16

Kilde: KL

Familien var netop noget af det, der trak hos Tine Ørnfeldt Svensson, der i dag sætter stor pris på at have sine børns bedsteforældre lige i nærheden.

- Det er helt uvurderligt at være flyttet hjem til den hjælp, og det er også rart at være tæt på dem, når de engang får mere brug for vores hjælp. Det glæder jeg mig til, at vi kan give dem tilbage, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

Et andet sted

Da Tine Ørnfeldt Svensson voksede op i Søvind, blev hun hurtig klar til at pakke taskerne og rejse til en større by.

- Hvis man som ung havde sagt, at mine egne børn skulle gå i samme børnehave og skole som mig, eller springe badutspring i samme gymnastiksal, havde jeg sagt: 'det kommer aldrig til at ske', siger hun.

Selvom konteksten er anderledes i dag, og det lille hus, hun selv voksede op i, er revet ned, så kommer der til at være mange ligheder.

- Den gentagelse havde jeg ikke regnet med, men den er ret sjov og hyggelig, og der er noget trygt ved det lille miljø, siger hun.

Som barn sad Tine Ørnfeldt Svensson i samme træ, hvor hendes børn i dag klatrer rundt.

Hun mødte sin mand Magnus i gymnasiet, og sammen flyttede de først til København, så New York og igen tilbage til København. Men så begyndte natur og familie også at trække i dem, og derfor faldt valget på Søvind.

- Jeg var ikke interesseret i at flytte på en tilfældig bondegård, det skulle ligesom være her. Det er her, mine rødder er, og det er her, jeg gerne vil have mit livsprojekt, siger hun.

Meget er dog sket på de år, hun har været væk. Både med stedet, men også det omkringliggende område, der er i udvikling.

- Jeg synes ikke, jeg er kommet tilbage til det samme, som jeg flyttede fra som ung. Det føles ikke, som om vi er tilbage i en gammel gænge overhovedet, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com