Når voksne krænker børn digitalt, sker det med en klar slagplan

Nettet har gjort det let for voksne at kontakte børn og unge. Grooming sker med henblik på at udnytte børn og unge seksuelt. Foto: Lasse Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hver uge modtager Red Barnet henvendelser fra børn og unge, der fortæller, at de er blevet kontaktet af voksne med seksuelle hensigter. Henvendelserne er systematiske og har ét klart formål.

Det begynder som regel stille og roligt, men tonen ændrer sig, og med tiden kan der også følge krav. Når voksne krænker børn via digitale platforme, sker det helt overlagt med en klar slagplan for øje.

- Der bliver brugt store ord i starten om, at barnet er noget helt særligt til at skabe et tillidsforhold mellem barnet og den voksne. Det bliver også beskrevet som "den eneste ene"-fasen. Og så ser vi bare en tone, der ændrer sig. Så bliver det seksuelle introduceret, og der kommer en grovhed i beskederne, forklarer Per Frederiksen, der er psykolog i Red Barnet.

Retten i Esbjerg behandler i øjeblikket en større sag om grooming. Grooming dækker over voksne, der opbygger et tillidsforhold til børn for derefter at udnytte dem.

- Formålet med grooming er seksuel udnyttelse af et barn eller en ung, og det kræver ikke mange refleksioner at vide, at man skader et andet menneske meget voldsomt ved at udsætte det for den form for afpresning og i nogle tilfælde voldtægt, siger Per Frederiksen.

Hvis du er udsat for grooming

Til børn og unge:

  • Fortæl det til en voksen, du stoler på. Det er svært at komme ud af alene.

  • Søg råd hos for eksempel Red Barnets SletDet Rådgivning.

  • Vid at det ikke er din skyld, uanset hvad du har skrevet eller sendt af materiale.

Til forældrene:

  • Vær skarp på at få sagt til dit barn, at det kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt på nettet.

  • Fortæl at du ikke bliver vred over, hvis barnet har skrevet med en fremmed på nettet. Du vil bare gerne hjælpe.

  • Gennemgå privatlivsindstillingerne på barnets telefon og indstil eventuelt, at fremmede ikke kan kontakte barnet via sociale medier.

  • Vær opmærksom på, at det kan være en barriere for barnet at sige noget højt, fordi det er bange for, at forældrene overreagerer, bliver sure og tager barnets telefon og sociale medier.

  • Søg råd hos Red Barnets SletDet Rådgivning.

Det er også muligt for børn at søge hjælp hos Børns Vilkår via Børnetelefonen på telefonnummer 116111.

Kilde: Per Frederiksen, psykolog, Red Barnet

I sagen er en 24-årig mand tiltalt for at have krænket 27 piger. En af dem har fortalt sin historie til TV SYD, og hun beretter om et forløb, der varede i ni måneder, inden manden blev anholdt i april 2022.

Hun var 12 år på det tidspunkt. Han sagde, at han var 13, men i virkeligheden var han 22 år, da de begyndte at skrive sammen på Snapchat. 

- Han var jo meget sød i starten. Jeg kan huske noget af det første, han skrev til mig, det var, at jeg var hans type. Det gjorde mig glad, at der var nogen, der kunne lide mig, fortæller pigen, som TV SYD har valgt at anonymisere på grund af hendes alder og sagens karakter. 

Hun er 15 år i dag, og selv om fyren nu har siddet varetægtsfængslet i næsten to år, husker hun tydeligt, hvordan forholdet mellem dem udviklede sig fra kærligt til krænkende. 

- Der var regler, jeg skulle følge. Jeg skulle for eksempel sende tre til fire nøgenbilleder om dagen. Hvis jeg gjorde, som han sagde, så var han jo en sød og kærlig person, men ellers skældte han mig hele tiden ud, fortæller pigen.

Per Frederiksen, psykolog i Red Barnet, fortæller, at det oftest er mænd, der står bag grooming, men at det også sker, at kvinder groomer børn.

Ifølge anklageskriftet og pigen truede han med at skade sig selv, begå selvmord eller afsløre pigens billeder til hendes venner og familie, hvis ikke hun sendte de billeder, han ville have, og det er en helt klassisk fremgangsmåde, lyder det fra Per Frederiksen.

- De, der krænker børn og unge på den her måde, er desværre meget godt klar over, at de kan kontrollere de unges adfærd. Vi ved, at det er meget reelle trusler, og det er noget af det værste, man kan forestille sig som ung at skulle få ødelagt, hvordan alle andre ser på en, forklarer han og fortsætter:

- Hele den trussel, der ligger i, at ens intime billeder kan blive delt, gør det jo til næsten en umulig opgave at få det sagt videre til nogen, som kan hjælpe en ud af det, og derfor ser vi ofte, at børn og unge ikke siger det højt, siger Per Frederiksen.

Skyld og skam

Samtidig sker groomingen i en alder, hvor børnene begynder at stifte bekendtskab med nye følelser omkring kærlighed, forelskelse og intimitet. De er også i en fase af livet, hvor de begynder at løsrive sig fra forældrene, og derfor involverer de dem ikke, når kontakten til en fremmed opstår. De følelser bliver afløst af skyld og skam, når forholdet udvikler sig i en seksuel retning, som de ikke har lyst til at være i.

- De føler skyld over, at de har svaret tilbage på en hilsen. Skyld over at de accepterede en venneanmodning, og så har de også følelser af skam over, at det måske føltes rart, at der var en, der syntes, man var køn, eller at vedkommende sagde, han eller hun elskede en, forklarer Per Frederiksen.

I løbet af de ni måneder, den nu 15-årige pige havde kontakt til fyren, skrev de næsten 15.000 beskeder sammen. På hans adresse blev der fundet 722 seksuelle billeder af pigen og 12 videoer. 

Hendes mor havde en underlig mavefornemmelse omkring fyren allerede første gang, han var hjemme hos familien. Derfor forbød hun datteren at have kontakt til fyren. Alligevel fortsatte pigen med både at se og skrive med ham. 

- Hun blev lige så stille mere og mere indelukket. Hun fik en kortere og kortere lunte. Hun var mere ked af det, og så var hun bare træt. Til sidst var det sådan, at når hun kom hjem fra skole, så lagde hun sig på sofaen og sov. Det gjorde hun, til vi skulle have aftensmad, og omkring klokken otte-ni stykker lagde hun sig til at sove igen, husker hendes mor, der forsøgte at få hjælp til datteren flere steder.

- Jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var, jeg stod med. Jeg vidste bare, at hun ikke havde det godt, fortæller moren. 

Ifølge Per Frederiksen kan det have store konsekvenser for børn og unge at blive udsat for grooming. De oplever angst- og depressionslignende symptomer, de trækker sig måske socialt, og de bliver ramt på selvværdet.

Nemt at kontakte mange

Ifølge Per Frederiksen modtager Red Barnet hver uge henvendelser fra børn og unge, der fortæller, at de er blevet kontaktet af voksne med seksuelle hensigter. I en undersøgelse fra 2021 foretaget af Rambøll for Red Barnet blandt 3.219 børn og unge mellem 9 og 17 år fortalte hver fjerde, at de var blevet kontaktet af fremmede voksne.

I sagen fra Esbjerg er det kommet frem, at tiltalte havde kontaktet næsten 3.000 piger, og internettet har gjort det nemt for groomerne at smide snøren ud til mange ad gangen.

- Udvælgelsen sker ved at skrive ud til rigtig mange og så se, hvem der er høflig nok til at svare. Og så er det dem, der bliver skrevet videre til. Så sker isoleringen, og det er ret nemt at have en lukket samtale med et barn digitalt. Det er meget systematisk, og det er også både skruppelløst og hensynsløst i forhold til, at man udnytter, at barnet måske føler oprigtig forelskelse eller glæde, lyder det fra Per Frederiksen.

For den 15-årige pige stoppede kontakten med fyren, da han blev anholdt. Andre er ikke så heldige, at der automatisk bliver sat en stopper for forholdet, og Per Frederiksen har en klar opfordring til børn og unge, der bliver groomet.

- Sig det til en voksen, du stoler på, for det er ikke din skyld. Lige meget hvad du har skrevet eller sendt, så er det ikke din skyld, at nogen har udnyttet dig. Det er den, der udnytter, der i den grad har gjort noget forkert. Ikke barnet, siger Per Frederiksen, der også appellerer til, at forældrene interesserer sig for børnenes digitale færden.

Ny lov om grooming:

Den 1. juli 2023 trådte en ny lov i kraft.

Her blev grooming kriminaliseret. Siden lovændringen har politiet modtaget 83 anmeldelser om grooming, oplyser Rigspolitiet.

Ifølge Justitsministeriet steg antallet af anmeldelser af alle former for digitale sexkrænkelser herunder grooming og sextortion fra 1.317 anmeldelser i 2018 til 2.299 anmeldelser i 2022.

Mens grooming er voksne, der opbygger et tillidsforhold til børn for derefter at udnytte dem seksuelt, er sextortion en form for afpresning, hvor gerningsmanden ifølge politiet truer med at offentliggøre billeder, hvor du er nøgen eller i en seksuel situation.

-  De unge er i en tid i livet, hvor de gerne vil have noget mere privatliv, men nettet er ikke det bedste sted at give dem det, for det er altså ikke børnesikret. Forældre er virkelig gode til at gennemskue, om en henvendelse fra en fremmed handler om grooming, så kig med eller gør jer i hvert fald den ulejlighed at se på telefonens privatlivsindstillinger og tænk over, om det nu også skal være sådan, at man kan blive kontaktet af en fremmed, siger Per Frederiksen.

Den 24-årige mand er tiltalt for blandt andet blufærdighedskrænkelse, voldtægter, samleje med barn under 15 år og besiddelse af seksuelle billeder og videoer. Han nægter sig skyldig i de grove forhold, men erkender at have været i besiddelse af billeder og video af seksuel karakter. 

Der ventes dom i sagen i juni. 

TV SYD har via Kriminalforsorgen forsøgt at forelægge pigens udtalelser for tiltalte, men har ikke fået noget svar.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com