Tiltalt i groomingsag skrev over 3.000 beskeder med 13-årig pige

Anklagemyndigheden mener, at der er tale om en groomingsag, idet den 24-årige tiltalte har forsøgt at skabe et tillidsbånd til pigerne for at kunne krænke dem seksuelt. Foto: Lasse Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 24-årig mand er tiltalt for med trusler blandt andet at have tvunget børn til at sende seksuelle billeder til sig. Han husker dog ikke meget, siger han.

Der er ikke den store forskel på svarene fra den 24-årige mand, der lige nu er tiltalt i en sag om 65 forhold af krænkelser af børn. Mandag tog Retten i Esbjerg hul på dag tre af de i alt 28 dage, der er sat af til sagen. 

Du er en klam luder, der bare skal voldtages dag og nat

Sagt af den 24-årige tiltalte i en video, der ifølge anklageren var til en 13-årig pige

Her kom det frem, at han i 2018 og 2019 skrev med en 13-årig pige via Snapchat og Messenger. Ifølge anklageren blev der sendt over 3000 beskeder mellem de to på halvandet år.

Alligevel var svarene til de fleste af anklagerens spørgsmål: ”Det kan jeg ikke huske”, ”det ved jeg ikke” eller ”ingen kommentarer”.

- Det er ikke min opfattelse, at tiltalte vil udtale sig, hvis han svarer, at han ikke kan huske det, eller ingen kommentarer har, lød det fra anklager Anemarie Haahr først på dagen.

Men hans forsvarer holdt fast i, at hans klient altså fortsat ønskede at udtale sig, selv om svarene efterfølgende ikke ændrede sig synderligt meget.

Husker alligevel

Den 24-årige er tiltalt for en række seksuelle krænkelser af børn under 15 år herunder billedbesiddelse og billedudveksling, og så er han også tiltalt for syv voldtægter og voldtægtsforsøg af piger. Det ene af de forhold blev han spurgt til i retten mandag.

Ifølge tiltalen skulle han på folkemødet på Bornholm i 2019 have forsøgt at have samleje med den pige, han skrev de mange tusinde beskeder med på sociale medier.

Pludselig virkede hukommelsen alligevel, og han var ret sikker på, at han ikke havde været på folkemødet i 2019.

- Jeg har været til folkemøde med skolen engang, og det var røvkedeligt, så det gider jeg ikke bruge min tid på, svarede tiltalte, og det fik anklageren til at prikke til hans hukommelse.

- Nu har du haft en lidt hullet hukommelse, hvad angår tidspunkter. Det her ligger tilbage til 2019. Der kan du huske, du ikke har været på folkemøde. Hvordan kan du huske det, når der er så meget andet, du ikke husker?

- Nu ved jeg, hvad folkemødet handler om, og det siger mig ikke noget, lød svaret.

- Du ved også, hvad Facebook handler om, og der er 497 siders korrespondance mellem dig og pigen. Men det kan du ikke huske. Det undrer mig, lød det fra anklageren, der dog ikke fik et andet svar, end at han var ret sikker på, at han ikke havde været på folkemødet det år, og at pigen måtte have forvekslet ham med en anden.

Fra "hej" til seksuelle billeder

Deres korrespondance begyndte den 12. december 2017, hvor den tiltalte dengang var 18 år. Han skrev til pigen på Snapchat.

- "Hej, alder?"

Da han havde fået at vide, at hun var 13 år, skrev han, at han selv var 14 år.

Tiltalte bekræftede på første retsdag, at den pågældende profil på Snapchat var hans, og at der ikke var andre, der brugte den.

Ret hurtigt kom deres samtale til at handle om sex og seksuelle billeder, og allerede på førstedagen skrev han ”skat” til hende og kaldte hende sin kæreste.

Det fik i retten anklageren til spørge: Er det normalt for dig første dag, du har korrespondance med nogen, at sende billeder af dig selv i undertøj?

- Ingen kommentarer.

- Jeg opfatter det som om, du gerne vil se pigen uden underbusker. Er det normalt for dig at bede piger om det få timer efter, I er begyndt at skrive sammen?

- Ingen kommentarer.

Sag om grooming

I retten blev der afspillet en video, som tiltalte sendte den 13-årige pige omkring tre uger inde i korrespondancen. På videoen onanerer han, mens han siger ting som:

”Store fede luder. Du er ikke andet. Det eneste du kan bruges til er at blive kneppet hårdt og groft. Når jeg først har misbrugt dig, så kan du ikke gå længere."

Den 24-årige var under mandagens retsmøde iklædt en sort Adidas joggingdragt og sad under afspilningen af videoen og kiggede ned i bordet, mens han mellem fingrene trykkede på et lille stykke legetøj, han havde taget med.

"Åh, din bitch mand. Du er en klam luder, der bare skal voldtages dag og nat. Året rundt” lød det fortsat fra højtalerne i retten, og da afspilningen var slut, bad den 24-årige om en pause.

Da retten igen var sat, og han var tilbage i vidneskranken, sagde han, at han ikke længere havde lyst til at udtale sig. 

Anklageren fortsatte gennemgangen af sagen, og her kom det frem, at pigen efter at have modtaget onanivideoen af ham, skrev til ham: 

- Vil du ikke nok lade være med at kalde mig for luder og grim?

Hvortil svaret fra tiltalte var:

- Nat.

Anklagemyndigheden er af den opfattelse, at hele sagen handler om grooming, som er en nedbrydende proces til at skaffe sig dagen til at begå overgreb mod børn.

- Må jeg tage den her bluse på?

Anklageren mener, at han har truet og kontrolleret den 13-årige pige og adskillige andre piger til at sende seksuelle billeder og videoer. 

Bare ti dage efter den 24-årige begyndte at skrive med den 13-årige pige, sendte hun ifølge anklagemyndigheden et billede til ham og spurgte, om hun måtte tage den pågældende bluse på, ligesom hun på et tidspunkt spurgte ham, om han stadig skulle vide, når hun skulle barbere sig forneden.

Anklager Anemarie Haahr fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hvis hun ikke gjorde, som han sagde, når han bad om seksuelle billeder eller videoer af hende, truede han hende ifølge beskederne med at dræbe sig selv eller gøre skade på sig selv. 

Da hun på et tidspunkt passede to børn på omkring syv og ni år, ville han have hende til at sende billeder af deres kønsdele, når de sov. Også her truede han hende ifølge beskederne og skrev, at han ville sende de billeder, han havde af hende, til alle på hendes skole. 

Det fik pigen til at optage og sende billederne til tiltalte.

Næste retsdag er torsdag den 14. marts. Sagen forventes afsluttet i juni.

Den 24-årige har nægtet sig skyldig i alle forhold på nær 14, der primært handler om besiddelse af seksuelt materiale. Han er tiltalt for i alt 65 forhold med 27 forurettede piger.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com