25-årig mand kendt skyldig i stor sag om seksuelle krænkelser af børn

Den 25-årige er tiltalt for 65 forhold af krænkelser af unge piger. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Retten i Esbjerg har fredag formiddag kendt en 25-årig mand skyldig i stort set samtlige af de krænkelser af mindreårige piger, som han var tiltalt for.

29 retsdage, 33 vidner og 27 forurettede piger.

Siden 4. marts har Retten i Esbjerg behandlet en stor sag om grooming, som er, når voksne manipulerer børn for at udnytte dem seksuelt.

Fredag blev der afsagt kendelse om skyld i sagen, og retten har kendt en 25-årig mand skyldig i lang de fleste af anklagerne.

- Tiltalte Simon Kofoed Larsen kendes skyldig i forhold 1-25, 28-57 og forhold 59-65, lød det fra retsformand Michael Wennicke.

Det betyder, at han ikke er skyldig i tre af forholdene.

Retten har dermed blandt andet kendt Simon Kofoed Larsen skyldig i fire voldtægter mod tre forskellige piger og tre forsøg på voldtægt mod tre andre piger. Han er også kendt skyldig i trusler og hundredevis af samlejer med piger under 15 år.

1. marts 2022 blev loven ændret, så man ikke længere kan dømmes for samleje med børn under 15 år, idet det vil være en voldtægt. Da nogle af forholdene er begået før lovændringen, er de beskrevet som samlejer og ikke voldtægter.

Noget af det, retten ikke har fundet ham skyldig i, er to af voldtægtsforsøgene

Retten mener, at den 25-åriges forklaringer har været utroværdige, mens pigernes udsagn har været sikre og troværdige.

Den 25-årige forholdt sig under oplæsningen rolig. Mens han på flere af de øvrige retsdage har været iklædt hættetrøje og joggingbukser, er han i dag klædt i en lyseblå skjorte og sorte jeans.

I en udtalelse fra Retslægerådet, som blev læst op i retten af Anklagemyndigheden, antages det, at den 25-årige vil udgøre en ‘væsentlig fare’ for andre, og at han derfor bør idømmes forvaring.

Den 25-årige har en IQ på 73, hvilket svarer til sinkeområdet, lyder det i undersøgelsen. Han har desuden en søn, som han fik som 15-16 årig, og som han ikke ønsker kontakt til.

Han er tiltalt for 65 forhold, der blandt andet dækker over voldtægter og samleje med barn under 15 år.

Han har undervejs nægtet sig skyldig i de grove anklager som voldtægt og voldtægtsforsøg, men har erkendt at være i besiddelse af seksuelle billeder og videoer af pigerne.

Han blev anholdt på sin bopæl i Vejen 25. april 2022 og har siden siddet varetægtsfængslet.

Under afhøringen af ham har han mestendels svaret, at han ikke kunne huske de pågældende piger, eller at han ikke havde nogen kommentarer til anklagerens spørgsmål.

Hans forsvarer Brian Werner Lassen har i sin procedure udtalt, at han mener, pigerne frivilligt sendte nøgenbilleder af sig selv til den 25-årige, og at det skete med samtykke, når de havde sex med ham.

Omvendt har specialanklager Anemarie Haahr ment, at der var tale om grooming. En proces, hvor en voksen over tid manipulerer unge ved først at komplimentere dem og vinde deres tillid for derefter at udnytte dem seksuelt. Hun har lægt vægt på, hvordan hans fremgangsmåde har været systematisk og udspekuleret.

Anklager Anemarie Haahr kaldte i sin procedure i slutningen af maj den 25-åriges forklaringer eller mangel på samme for fuldstændig utroværdige.. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Han har taget kontakt til pigerne - typisk via Snapchat. Her har han spurgt efter deres alder først for derefter at svare, at han var et år eller to ældre, selv om han i nogle tilfælde var ti år ældre end pigerne.

Han har typisk rost pigerne fra start og hurtigt spurgt, om de ville være kærester, og så har han bedt om billeder af dem uden tøj på.

Pigerne er blevet afhørt i retten for lukkede døre, men under anklagerens procedure kom det frem, at flere af dem har forklaret, at den 25-årige var sød, så længe de sendte de billeder, han ville have.

Hvis de ikke gjorde, som han sagde, truede han med at gøre skade på sig selv, begå selvmord eller dele billederne af dem med deres omgangskreds, hvilket ifølge Red Barnet er en helt klassisk fastholdelsesmetode i en groomingproces.

Truslerne virkede, har mange af pigerne forklaret, for de fortalte ikke nogen om, hvad de var udsat for, og derfor blev han ikke meldt til politiet. Først da en mor fra Sydjylland anmeldte ham for voldtægt af sin dengang 13-årige datter i 2022, blev der sat en stopper for ham.

Efterforskningen viste, at den 25-årige havde kontaktet næsten 3000 piger. 27 af dem er en del af sagen, og forholdene går otte år tilbage.

Anklager Mathilde Teilvang, der har været til stede ved flere af retsmøderne sammen med sin kollega Anemarie Haahr, og forsvarer Brian Werner Lassen skal ved dagens retsmøde nu i gang med at procedere for, hvilken straf, de mener, er passende for den 25-årige mand.

Herefter trækker retten sig tilbage for at votere, og så bliver der afsagt endelig dom på et senere tidspunkt. Det er endnu ikke meldt ud, om det bliver senere i dag fredag eller tirsdag eller onsdag i næste uge.

TV SYD er til stede i retten og følger sagen.

Det handler sagen om:

  • Den 25-årige mand er tiltalt for 65 forhold begået mod 27 piger mellem 11 og 15 år..

  • Forholdene tæller blandt andet voldtægter eller voldtægtsforsøg af syv af pigerne, samleje med børn under 15 år, herunder ved brug af fysisk eller psykisk overmagt, tvang eller trusler.

  • Derudover er den 25-årige tiltalt for blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang og besiddelse af seksuelt materiale af personer under 15 år.

  • Manden er ifølge anklageskriftet kommet i kontakt med pigerne via sociale medier - typisk Snapchat.

  • Her har han typisk udgivet sig for at være et år eller to ældre end pigerne, selv om han var ældre.

  • Den 25-årige har siddet varetægtsfængslet siden 25. april 2022. Han har nægtet sig skyldig i alle forhold på nær dem, der handler om besiddelse af billeder og videoer af seksuel karakter.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com