Folketingskandidat melder klar til kampen om borgmesterpost
Socialdemokratiets folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds melder sig nu under fanerne til at blive sit partis næste borgmester i Fredericia Byråd.
Det skriver Fredericia Dagblad.
Andreas Dyhrberg Andreassen har i et læserindlæg i Fredericia Dagblad. oplyst, at han går efter borgmesterposten fremfor at satse på sit kandidatur til Folketinget.
I sin opstilling lægger han blandt andet vægt på sine rødder i Socialdemokratiet, hvor han har været lokalformand for DSU. Og så peger han på sine kontakter i erhvervslivet.
Meddelelsen kommer efter, at Fredericia siddende borgmester, Steen Wrist (S), i sidste uge meddelte, at han ikke stiller op som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025. Årsagen er, at han har brug for mere tid med børn, familie og venner.