Valgforsker forklarer - derfor er rekordmange vælgere utro
Prognoser viser, at næsten halvdelen af de danske vælgere vil stemme på et andet parti end sidst. Valgforsker giver her forklaringen på vælgervandringerne.
- Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at stemme på det samme parti igen. Jeg synes, at tingene har rykket sig en del.
Med den udtalelse tilslutter Lea Nordstrøm fra Vejle sig en gruppe af befolkningen, som kun er blevet større for hvert folketingsvalg.
Det er gruppen af danskere, som skifter parti, når der skal sættes kryds på stemmesedlen.
Skifter du parti?
Mathias Lyager, tekniker hos Siemens, Vejle: Jeg ved, hvem jeg vil stemme på. Det har jeg vidst i lang tid. Jeg har taget nogle kandidattest gennem de seneste år og fulgt lidt med i partiernes mærkesager. Så jeg kommer til at stemme blåt, ligesom jeg gjorde ved seneste folketingsvalg.
Anette Kristensen, pensionist, Vejle: Jeg er ikke i tvivl. Jeg har et bestemt rødt parti, som jeg holder på. Dem har jeg altid stemt på. Nye partier og kandidater kan ikke rykke på det.
Karl Pedersen, pensionist, Vejle: Jeg er lidt i tvivl. Jeg har altid stemt blåt, men jeg synes ikke, at de gør nok for os pensionister. Nu overvejer jeg at stemme på Inger Støjbergs parti.
Henz Kaja, førtidspensionist, Vejle: Jeg har besluttet mig. Jeg stemmer på Venstre, for jeg tror, at Jakob Ellemann er en bedre statsminister end Mette Frederiksen.
Camilla Vase, studerende, Vejle (t.v.): Jeg har ikke besluttet mig. Der er nogle ting, der har ændret sig, siden sidste valg, så derfor stemmer jeg ikke bare det samme. Jeg tager en test, og så tror jeg godt, at jeg kunne skifte både parti og blok.
Louise Thomsen, studerende, Vejle (t.h.): Jeg er faktisk lidt i tvivl. Jeg har ikke sat mig så meget ind i det. Jeg vil ikke bare stemme det samme som sidste gang, for jeg tager det nu og her. Jeg vil gerne se på, hvad der passer bedst til mig, og det kan godt være, at det har ændret sig lidt.
Atakan Arikan, pensionist, Vejle: Jeg er i tvivl. Jeg overvejer at stemme det samme som sidst. Det er udlændingepolitikken, der kommer til at afgøre det.
Nancy Henningsen, pensionist, Kolding (t.h.): Jeg ved, hvad jeg stemmer. Jeg har stemt blåt i mange år. Samme parti og samme kandidat. Vi har fået for mange nye, men jeg tror, at jeg har fat i det rigtige.
Mette Olesen, pensionist, Kolding (t.v.): Jeg er meget i tvivl, for jeg synes simpelthen ikke, at der er ret mange af dem, der er til at stole på. De lover en masse hver gang, som ikke bliver til noget. Derfor er jeg også i tvivl, om jeg skal stemme det samme som sidst, men jeg kommer ikke til at skifte blok.
Kristoffer Krog, soldat, Vejle: Jeg har overhovedet ikke besluttet mig. Måske det bare bliver en blank stemme. Jeg synes, det er svært at finde hoved og hale i det hele, og de færreste holder, hvad de lover. Jeg vil finde en, som jeg kan spejle mig i. Måske jeg kommer til at skifte blok.
Gerda Skouboe, familiebehandler, Herning (t.v.): Jeg har stemt Socialdemokratiet i mange år. Det stemmer stadig for mig, for jeg synes, statsministeren har gjort det megagodt. De nye kandidater og partier får mig ikke til at rykke ved mit kryds.
Pernille Gry Muldbak, leder, Vejle (t.h.): Vi stemmer det samme i min familie. Jeg er SF’er, og jeg vakler ikke. Så det kommer jeg til at stemme fra nu af, og til jeg dør.
I 2015 skiftede 42 procent af vælgerne parti. I 2019 skiftede 43,9 procent, hvormed valget kom tæt på at slå den hidtil ubestridte rekord fra valget i 1973.
Et valg som efterfølgende blev kaldt jordskredsvalget, fordi 44 procent af vælgerne skiftede parti.
Folketingsvalget 1. november i år er af politiske kommentatorer blevet udråbt til det mest spændende i nyere tid.
Faktisk har 46 procent af vælgerne tilkendegivet, at de vil stemme på et andet parti end sidst, viser en analyse af meningsmålinger, udarbejdet af Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Holder de 46 procent, når danskerne står i stemmeboksen, kommer folketingsvalget i år altså til at slå jordskredsvalget.
Utilfredshed skaber forandring
En af årsagerne til den formåede store vælgervandring er de tre nye partier. Frie Grønne, Moderaterne og Danmarksdemokraterne har ikke stået på stemmesedlen før.
Selvom man traditionelt hælder til Socialdemokratiet, kan statsministerens håndtering af coronakrisen være noget, der gør, at man skifter til et andet parti
Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Rune Stubager, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, forklarer, at de nye partier skaber vælgervandringer, da de skal hente deres vælgere fra nogle af de andre partier.
Desuden pointerer han, at det har været en ekstraordinær periode i dansk politik. Ikke mindst på grund af coronakrisen og minksagen.
Både politikere og vælgere har stået i hidtil ukendte situationer, hvor dele af vælgerne har reageret stærkt og opdelt sig i forhold til dem, der står i spidsen, ikke mindst statsministeren.
- Nogle vælgere vil være utilfredse med statsminsteren og mene, at hun har gjort noget forkert, og selvom man traditionelt hælder til Socialdemokratiet, kan hendes håndtering af coronakrisen være noget, der gør, at man skifter til et andet parti, forklarer Rune Stubager.
Noget ekstra at kæmpe for
Mens andelen af vælgere, der skifter parti fra valg til valg, har været stigende i en lang periode, har andelen af vælgere, der skifter mellem blokkene, været stabil på lige under ti procent ifølge Rune Stubager.
Når der er flere vælgere i spil på grund af vandringerne, er der i den grad noget at kæmpe for
Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Sådan ser prognosen for det kommende valg også ud på nuværende tidspunkt. Af de 46 procent, som vil skifte parti, siger prognosen, at det kun er 6,9 procentpoint, som flytter over midten.
