Kommuners tårnhøje elregninger går ud over velfærden: Det vil tre folketingspolitikere gøre

Troels Lund Poulsen (Venstre), Niels Flemming Hansen (Konservative) og Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet). Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre folketingspolitikere kommer med deres bud på, hvad der skal gøres ved kommunernes tårnhøje elregninger. Det giver nemlig dårligere velfærd, siger ekspert.

Kommunernes elregninger tårner sig op, og det går ud over velfærden.

Sådan lyder det fra en professor i økonomi efter TV SYDs gennemgang af de syd- og sønderjyske kommuners elregninger.

Gennemgangen viser, at kommunernes elregninger fra august 2021 til august 2022 er steget markant.

Og derfor må folketingspolitikerne på banen, mener både kommuner og en økonomiprofessor.

Borgmesteren i Vejen Kommune, der har oplevet en stigning i elregningerne på 163 procent, vil have politikerne på banen.

- Den her regning lander hos kommunerne, og vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det. Så de bliver nødt til at hjælpe os med at finansiere de her massive energiregninger, siger Vejen Kommunes konservative borgmester, Frank Schmidt-Hansen.

Kommunen har afsat ekstra 10 millioner kroner i år for at kompensere for de dyrere elregninger.

De besparelser, som kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet

Samme melding kommer fra Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (Venstre).

Og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er enig i, at staten må træde til.

- De besparelser, som kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere. Ellers vil det føre til et markant fald i velfærden. Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene. Det er kun rimeligt, siger Per Nikolaj Bukh.

Troels Lund Poulsen (V)

Ifølge Troels Lund Poulsen, der er finansordfører for Venstre, er det meget bekymrende, at der er så høje prisstigninger i kommunerne.

- Husholdninger og virksomheder i hele landet bliver ramt hårdt på økonomien, og der er ingen tvivl om, at det også kan mærkes rundt i kommunerne. Vi er af den overbevisning, at der er behov for politisk handling for at afbøde udfordringerne. Vi kommer alle til at skulle tænke os godt om i forhold til vores energiforbrug – det gælder i alle dele af samfundet. Men der er behov for, at vi politisk tager udfordringerne seriøst. Det skal vi også gøre, når det kommer til kommunerne, siger han .

Kan man udvide servicerammen, så kommunerne kan bruge kassebeholdningerne til at betale for regningerne?

- Vi ser ikke et behov for at ændre budgetloven, men vi er åbne overfor at se, hvad man kan gøre på den korte bane. Konkret vil vi gerne være med til at se på, om det er muligt at lave en form for midlertidig lempelse, f.eks. af servicerammen. For det er en udfordrende tid, hvor vi bliver nødt til at tænke nyt, og det er vi også klar til på dette punkt.

Christian Rabjerg Madsen (S)

I Socialdemokratiet er indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen også opmærksom på, hvor hårdt priserne rammer kommunerne.

- Det er voldsomt. Det er der ingen tvivl om. Det er udfordrende tider for os alle sammen, og det sætter selvfølgelig præg på den kommunale økonomi. Det er en betydelig udfordring, og vi følger situationen tæt og er i dialog med Kommunernes Landsforening.

Kan man udvide servicerammen, så kommunerne kan bruge kassebeholdningerne til at betale for regningerne?

- Hvis man bare udbetaler betydelige midler, så gør man problemet værre. For så kommer der flere penge ud i samfundet, og så stiger priserne endnu mere. Man forværrer sådan set bare inflationen, for pengene skal tages et andet sted fra, og det slår hul i statskassen. 

- Det er klart, når der sker så voldsomme prisstigninger, så står man med nogle prioriteringer.  Man skal finde balancen. Men vi er klar til at tage en drøftelse med kommunerne i det sene forår, fastslår Christian Rabjerg Madsen.

Niels Flemming Hansen (K)

Niels Flemming Hansen er enig med Troels Lund Poulsen og Christian Rabjerg Madsen i, at der er en stor udfordring.

- Det er et kæmpeproblem, for det giver borgerne mindre velfærd for pengene, siger han.

- Vi har lavet en vinterpakke, hvor elafgiften nedsættes fra 69,7 øre til 0,8 øre per kWh, og det vil vi gerne gøre permanent. For der er ingen tvivl om, at den her vinterpakke er en fin og god løsning på en meget kort bane, på den anden side af valget skal vi derfor finde bedre, permanente løsninger.

Kan man udvide servicerammen, så kommunerne kan bruge kassebeholdningerne til at betale for regningerne?

- Ekstraordinære situationer kalder på ekstraordinære løsninger. Vi vil gerne lave politik hen over midten på den her udfordring efter valget. Så jeg tænker, at man må stoppe og kigge på, om man kan standse offentlige investeringer for et tilsvarende beløb, siger Niels Flemming Hansen.

Tema

Folketingsvalg 2022

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com