I disse syd- og sønderjyske kommuner stiger elregningerne mest - og det rammer velfærden, siger ekspert
Kommunernes elregninger er på himmelflugt, og uanset hvordan de finansierer stigningerne, kommer det til at gå ud over velfærden, siger ekspert.
Det er ikke kun hjemme i de private postkasser, at der kommer uvelkomne rudekuverter med elregninger.
Kommunerne modtager i disse måneder også skyhøje elregninger for den strøm, der bliver brugt på rådhuset, i skoler og i daginstitutioner.
TV SYD har dykket ned i elregningerne hos de 14 syd- og sønderjyske kommuner. Specifikt har vi undersøgt deres elforbrug i henholdsvis august 2021 og august 2022.
Det giver mig søvnløse nætter, for hvor ender det?
Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune
Afdækningen viser massive stigninger i elregningerne - i et enkelt tilfælde er regningen steget 296 procent, selvom forbruget har været uændret.
Det fører til bekymringer ude i kommunerne, der vil have mere hjælp fra staten.
Vil gå ud over velfærden
Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er kommunernes bekymringer fuldt ud berettiget.
- Det er ikke bare pjat og klynk, det er virkelighed. For mange kommuner er det her et kæmpe problem, siger Per Nikolaj Bukh.
Vi skal ikke glemme, at det er valgår, og nogle kommuner kan måske have en interesse i at nedtone konsekvenserne
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
I nogle kommuner går det ud over velfærden her og nu, mens andre kommuner i bedste fald kan udsætte skaderne på velfærden.
Men det er uundgåeligt, at de højere energipriser før eller siden vil gå ud over velfærden - også selvom nogle kommuner vil prøve at sælge historien om det modsatte.
- Min vurdering er, at det her vil ramme velfærden i alle kommunerne. Vi skal ikke glemme, at det er valgår, og nogle kommuner kan måske have en interesse i at nedtone konsekvenserne, siger Per Nikolaj Bukh.
Må tage fra kistebunden
Vejen Kommunes elregninger er steget med 163 procent.
I august sidste år gemte der sig elregninger for 655.120 kroner inde bag rudekuverterne.
I august i år var dét tal 1.721.250 kroner.
En stigning på 163 procent - vel at mærke uden at forbruget har ændret sig betydeligt.
- Det giver mig søvnløse nætter, for hvor ender det?, lyder det fra Vejen Kommunes borgmester, Frank Schmidt-Hansen (Konservative).
Hvilke områder kommer I til at tage de her penge fra?
- Jeg vil ikke gå ud og pege på nogle områder - det tror jeg ikke, der ville være meget forståelse for. I første omgang tager vi fra den store kasse (kassebeholdningen, red.). Og så håber jeg, at vi ikke bliver bragt i en situation, hvor vi bliver nødt til at finde pengene i velfærdsområderne, siger Frank Schmidt-Hansen.
Så for nuværende garanterer han, at det ikke vil gå ud over eksempelvis skole- eller ældreområdet eller vil føre til et ansættelsesstop.
For han kan betale elregningerne med de penge, som kommunen har på kistebunden.
Her ligger der ifølge Kommunernes Landsforening (KL) godt 300 millioner kroner - 7.200 kroner pr. indbygger. En del mere end de 1.000 kroner pr. indbygger, som det er bestemt i kommunens økonomiske strategi.
Det går allerede ud over velfærden i de kommuner, der har brugt budgettet
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
Kan betale på to måder
De 14 syd- og sønderjyske kommuner har som udgangspunkt to måder at betale regningerne på.
Nu bliver det teknisk, så hold tungen lige i munden.
Enten kan de betale regningerne fra kassebeholdningen.
Eller også kan de bruge af de penge, der ellers er sat af til et af områderne i kommunen (eksempelvis ældreområdet).
Om kommunen finansierer eludgifterne på den ene eller anden måde kommer an på, om kommunen forventer at bruge flere eller færre penge end dem, de har lov til at bruge.
Det er bestemt af servicerammen, som er det økonomiske loft, som de 98 kommuner samlet skal holde sig inden for.
Servicerammen for kommunerne bliver hvert år forhandlet på plads mellem regeringen og KL.
Hvis ikke kommunen kommer til at bruge hele servicerammen, kan den - ligesom i Vejen Kommunes tilfælde - uden problemer bruge af kassebeholdningen.
Hvis kommunen kommer til at bruge hele servicerammen, så nytter det ikke noget, at man har penge på kistebunden.
Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
Og så må de enkelte områder (eksempelvis ældreområdet) selv betale regningerne inden for det budget, der er blevet lagt for dem.
Så hvornår vil de stigende energipriser gå ud over velfærden?
- Det går allerede ud over velfærden i de kommuner, der har brugt budgettet - også selvom de har penge i kassebeholdningen. Dem, der ikke er begrænset af servicerammen, de kan udsætte det ved at tage af kassebeholdningen, siger Per Nikolaj Bukh.
Det er altså i de kommuner, der må finde pengene inden for rammerne, at det hurtigst vil kunne mærkes på velfærden. Men kommunerne, der tager af kassebeholdningen, kommer heller ikke til at gå fri.
Sådan vil kommunerne betale
Det er forskelligt, hvordan kommunerne vil betale for de højere elregninger.
Tønder Kommune er højdespringer af alle kommunerne. Deres elregninger er steget med 296 procent. Her tager de ligesom Vejen Kommune også fra kassebeholdningen.
Fredericia, Vejle og Aabenraa kommuner oplyser, at regningerne skal betales inden for de forskellige områders egen ramme, som er fastlagt i budgettet.
Vi bliver ramt lige om lidt, hvis ikke energipriserne falder igen
Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester, Esbjerg Kommune
Hedensted, Varde og Billund kommuner oplyser ikke, om elregningerne skal finansieres med kassebeholdningen eller inden for rammerne.
Men de oplyser, at de har brug for midtvejsreguleringen, som er en del af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen, og som midtvejs på året gør kommunernes økonomi op og kompenserer for de eventuelle økonomiske konsekvenser, som inflationen fører med sig.
Det gør de også i Esbjerg Kommune, selvom den som den eneste kommune ikke har oplevet de store merudgifter, fordi kommunen har en fastprisaftale.
- Den udløber dog til årsskiftet, så vi bliver ramt lige om lidt, hvis ikke energipriserne falder igen, siger Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (Venstre).
Vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det
Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune
- Staten bliver nødt til at hjælpe
I Vejen Kommune har byrådet af to omgange lavet tillægsbevillinger på i alt ti millioner kroner til at betale kommunens elregninger.
Men det kan kommunen ikke blive ved med.
Derfor sender borgmester Frank Schmidt-Hansen også et opråb til politikerne på Christiansborg her midt i valgkampen.
- Den her regning lander hos kommunerne, og vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det. Så de bliver nødt til at hjælpe os med at finansiere de her massive energiregninger, siger den konservative borgmester.
I nabokommunen mod vest stemmer borgmesteren i.
- Vi har kæmpet for, at staten skulle kompensere kommunerne, men finansministeren har meldt ud, at vi ikke skal forvente det, lyder det fra Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester i Esbjerg Kommune.
Også professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er enig i, at staten må træde til.
- De besparelser, kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere. Ellers vil det føre til et markant fald i velfærden. Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene. Det er kun rimeligt, siger Per Nikolaj Bukh.