Lille kommune tæt på økonomisk sammenbrud
Den lille vestlige kommune mener ikke, at det kan lade sig gøre at lave et realistisk budget for 2024.
Byrådet har derfor sat arbejdet på pause og håber nu, at Folketinget kan komme øen til undsætning.
Det skriver Fanø byråd i en pressemeddelelse.
Årsagen er nye boligskatteregler, som træder i kraft til nytår. Grundskyldspromillen bliver sænket, og Fanø vurderer, at det kommer til at koste et tocifret millionbeløb. Det kan kommunens økonomi ikke klare.
Fanø er den kommune i Danmark, der er mest afhængig af grundskylden, da mere end en fjerdedel af budgettet er dækket af grundskylden. Til sammenligning får andre og større kommuner ofte kun ganske få procent fra grundskylden.